Kappis Blog

Kappis Blog

Kappi Naskurson DK04475/2010

Kappi en særlig Iffer med et helt unikt mod og med en snedighed, der er helt speciel. Egenskaber familien specifikt ønskede deres kommende Iffer gerne måtte være i besiddelse af. Familien Kappi bor hos, har en dejlig uhøjtidelig måde at takle Kappis, til tider noget egocentriske opførsel. Han er ekspert i at træne sine mennesker, der heldigvis kender ham godt og ved, hvordan de får vendt bøtten til, at det er dem der træner ham. Deres erfaringer vil jeg gerne dele med jer blog-læsere. Kappi er "Førsteholdets" "Little Big Man" - han var kuldets mindste hvalp med sine 188 gram, hvilket kun tog ham 6 uger at lave om på, så han herefter lå som nr. 2. Denne placering har han siden har holdt fast i. Kappi er i dag en stor Iffer, som er vokset sin far langt over skulderen. Kappi bor på Midt Sjælland. Hans primære opgave er familiehund.
Kappi er i 2016 blevet fra til 2 kuld hvalpe.
Endnu et kuld hvalpe kom i april 2017


Mor:Ishundurs Tyra (08144/2005).
Far: Grimsnes Naskur(17496/2004).

Kappis flotte hofter

2012Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 10:14:27

Kappi er nu blevet en stor flot fyr på 2 år.

Han har en helt fantastisk sind, og ser ualmindelig godt ud. I det hele taget vil han kunne bidrage med en masse fine egenskaber til den islandske fårehunderace.

Derfor er det også med stor glæde vi fik fotograferet en HD-status A hos Kappi.

Kappi er også øjenlyst uden anmærkninger.





Fars vise ord til knægten

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 10:13:42
Julen 2010
Kære Kappis og Tiras,

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det er lang tid siden jeg har modtaget en så sjov og alligevel seriøs mail. Jeg sider og griner og får tårer i øjnene :-) Jeg er sikker på at Naskur er stolt i dette øjeblik – i hvert fald ligger han og kigger veltilfreds på mig.

Modenhed, jo det varer blot et par år endnu ;-) Nej, mon ikke det bedres i løbet af et par måneder eller 3 og så kommer der en periode igen senere (IF hanner er ofte ikke mentalt modne før end de når 3 års alderen).

Det lyder til at I takler det alt sammen rigtigt godt – lige efter bogen faktisk. Det skal I have ros for.

Men det at flytte sig er ikke sikkert lykkes for jer – en IF’er ligger hvor den ligger, så længe det er i nærheden af sine mennesker – og synes som oftest det er hyggeligt når der skubbes og puffes. I øvrigt findes der ikke rangorden mellem hund og mennesker, så I min optik er det ikke noget I behøver være bekymret for skal udvikle sig til en revolution. Beviset? I har maden og alle ressourcerne og styrer dem for hunden :-)

Gæster er nogle besværlige størrelser. Vi har dem selv ind imellem, men selv de kan opdrages. Ellers må de jo stå ude i kulden til de har lært det.

17 kg er en god stor IF’er. Naskur vejer 15,2 men han er også lidt mindre (44-45 cm). 46 cm er den helt perfekte størrelse på en IF-han og med 9 mdr. I bagagen bliver han nok ikke meget større i højden. Vægtmæssigt vil han tage på i forbindelse med at han begynder at udvikle mere voksen muskulatur, men som med det mentale kan der godt gå 1-2 år endnu før han er helt klar på det område (men bare rolig, han vokser ikke i samme takt som I har set indtil nu :-)

Jeg er glad for at han ikke gør inde ved fårene. Det er der jo ingen grund til og han skal nok lære at fokusere hvis han får lov at prøve det nogle gange. Hvis I prøver selv, så husk at træne i korte intervaller og at stoppe hvis fårene begynder at få overtaget (allerhelst lige inden det sker). Vi skal i øvrigt nok få arrangeret noget IF hyrdetræning i 2011.

Jeg sidder og bliver helt stolt – på Naskurs vegne over hvordan Kappi udvikler sig – og på egen vegne over jeres måde at håndtere situationerne på. Dyyyygtiiiig!

Vi har snakket lidt med Annie om at lave noget komsammen i det jyske til foråret.

En rigtig glædelig jul til jer alle

Mange hilsner
MisSoffi, Naskur, Elspa & Jørgen



Ikke længere en lille prut

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 10:13:03

Julekort fra Kappis

Kære Annie og Jørgen,

Hermed en lille julehilsen fra Kappi og hans familie, med fortælling om det forgangne efterår.

Ikke længere en lille prut.

Først og fremmest må vi fortælle at Kappi er ved at være en stor hund, af en IF'er at være. Sidst det lykkedes at måle hans højde viste den 46 cm. Den gang (nogle måneder siden) viste vægten 16 kg. Her til morgen lykkedes det mig atter at få min 'lille' hund i favnen på badevægten og nu viser den 17,5 kg (måske kun 17,2 - det var lidt svært at så helt stille:-). Hvem skulle ha' troet at den lille prut af en hvalp skulle ende med at blive så stor og flot?

The King

Stor og flot mener Kappi vist også selv at han er. Der er ingen tvivl om at Kappi fortsat tror, at han ejer hele verden! "I'm the King" ville han svare, hvis han kunne - så det forsøger vi på bedste vis at diskutere lidt med ham på 'hundesprog'. På et at de hundetræningskurser vi har været på i efteråret (hyrdehundetræning hos Camilla Runchel - som jeg fortæller om, om lidt), foreslog træneren at vi arbejde med øvelsen: "flyt dig når de rigtige konger og dronninger skal forbi", det vil sige, en meget simpel øvelse, hvor det er meningen at Kappi skal rejse sig fra gulvet når han ligger og fx spærrer vejen ud til badeværelset, frem for at vi skal løfte benene over ham - jeg kan godt afsløre, at den øvelse går rigtig rigtig skidt! Man kan godt møffe fødderne ind under Kappi, når han ligger der, og så ligesom skubbe ham til side så man kan komme forbi, uden at skulle løfte benene over ham, men ikke om drengerøven flytter sig frivilligt... Som led i samme stykke arbejde holder vi fortsat stædigt fast i at han ikke hører til på 1. sal, ikke må befinde sig i sofa (eller senge, men de står på 1. sal) - men det må kattene godt:-). 'Stædigt' fordi reglerne hele tiden skal diskuteres! Er sikker på at han er den eneste hund i verden der kan se lige forundret ud, når beskeden "gå ned" (fra 1. sal), falder 10. gang i træk ("Guuud, må jeg ikke være her oppe, er det virkelig det hun siger???")

Gæsterne skal også lære det....

Der er i det hele taget mange ting den lille dreng skal have gentaget mange gange og mange punkter på træningslisten. Der er rigtig mange ting der går rigtig godt:-) En ting jeg tror vi har fået taget fat på, på den rigtige måde fra start er 'goddagsituationen' når vi kommer hjem. Her er både vi og Kappi rigtig godt til at vente med at hilse (overstrømmende) til alle mennesker er klar - har fået stillet indkøbsvarer eller skoletasker fra sig og ligesom er 'kommet inden for døren'. Her er Kappi rigtig godt til blot at holde sig i nærheden og 'vente' (uden at 'hoppe op' og andet der kan påkalde sig opmærksomhed på en 'irriterende' måde). Sådan er der mange eksempler på ting der går godt eller går fremad. Men der er også nogen ting der går rigtig skidt...

Den tilsvarende situation, hvor det bare er gæster der kommer ind ad døren, går slet slet ikke lige så godt. Her kan Kappi ikke finde ud af at holde sig i baggrunden og kan ikke finde ud af at han ikke skal hoppe op, osv... Så der skal arbejdes en del med både Kappi og med gæsterne (og det er sørme svært, at arbejde med gæsterne...). Vi arbejder i øjeblikket med at lukke Kappi på 'den anden side' af hvalpehegnet, som normalt anvendes til at holde Kappi i køkkenet. På 'den anden side' er han holdt ude af køkkenet (gæster kommer ind i huset gennem køkkenet). Her ber' vi så gæsterne om at ignorere Kappi indtil han er faldet til ro. Når han falder til ro, ber' vi dem om at hilse roligt på ham og ignorere ham (og vende ryggen til) hvis han igen begynder at blive overstadig og hoppe op. Det virker rigtig godt - hvis gæsterne kan finde ud af det - og det kan de bestemt ikke altid...

Lukket på grund af ombygning

Men der er også andre ting eller måske handlerum der er blevet skåret ned på, for den gode Kappi. Vi har efterhånden i længere tid haft en meget hyggelig, underholdende og god rutine med at tage ham med på 'gårdens fodringsrunder' morgen og aften, men det er slut for en periode - desværre! Skiltet "Lukket pga ombygning" har desværre fået en vis tendens til at klappe ned i panden på ham på et tidspunkt på disse runder. Når hans hjerne står på 'under re-construction' tager fa.... ved ham, og han er fuldstændig uden for rækkevidde. Det betyder at han gentagne gange er strøget sig en tur ud over marken for at jagte måger, råger, gæs eller rådyr, eller han tager sig en stroppetur på egen hånd i skoven. Det kan man jo ikke fortænke ham i, og vi får skarp konkurrence på 'underholdningsværdien' med alle de underholdende jagtbare elementer vi omgiver os med - men det dur' bare ikke!!! Selvom vi bor et sted med store åben vidder og meget lidt trafik, så er det dels på ingen måde i orden at han løber afsted uden at have fået lov (og uden at komme tilbage når vi kalder), og dels er her ikke trafikfrit, og der er også jægere i skoven... Det samme nummer har han lavet nogle gange når vi har gået tur med ham uden snor. Et af mine højeste juleønsker er en 'fjernbetjening' til hunden! Det er umådeligt frustrerende at være gal på ham over at han stikker af, bekymret mens han er væk, og kun må rose ham til skyerne, når han vender glad og lykkelig hjem igen. Så en fjernbetjening der kan 'skælde ud', mens han er på afveje, kunne være en praktisk ting:-)

Løsningen er at indskrænke drengerøvens muligheder for en tid: Livet uden snor, uden for den indhegnede del af haven slut, på nær ganske korte intervaller, hvor vi kan have opmærksomheden 100% på ham, spille fodbold el. andet og have en vis sandsynlig chance for at stoppe legen 'mens den er go'.

Og fodbold er en at drengens ynglingsbeskæftigelser:

Viser sig fra sin bedste side......

Angående lydighed, så bruger vi selvfølglig vores søndagsDKKhundetræning som et sted, hvor vi kan søge råd og vejledning omkring de udfordringer der bestandigt dukker op. Men på dette hundetræningskursus er det lille nuttede bæst jo selvfølgelig så genial, at han vælger at vise sig fra sin absolut bedste side, stort set hver eneste gang... Vi bliver så stolte og glade for ham hver søndag når han, gang på gang, ikke bare viser fremgang, men viser sig som den dygtigste og mest lydige hund på holdet. Samtidig er det meget svært for både træner og øvrige holddeltagere at tage os alvorligt, når vi beklager os over hundens manglende lydigheds'evner' på hjemmefronten - han er smart ik':-)

Ægte Naskurson gen

Og så til lidt afsluttende fortælling om erfaringerne fra et heldagskursus hos Camilla Runchel i hyrdning:-) Først og fremmest vil jeg understrege at det var en stor oplevelse og et rigtig godt anbefalelsesværdigt kursus, som vi klart skal prøve noget mere af (når vi lige finder hullerne i kalenderen til det). Mere konkret var vi hvis nok 8 hunde på kurset i forskellige aldre, med forskellige hyrdeerfaringer. Kappi var den eneste IF'er og vist nok også den yngste på holdet. Der var én anden hvalp (en aussie), men ellers var de andre unge voksne. Dels rummede kurset en masse teori og dels var der 'praktiske runder' hvor hundene og deres ejere fik forskellige hyrdeopgaver efter hyrdeniveau og erfaring. Der blev tid til tre runder på fårene. For vores vedkommende handlede kurset først og fremmest om at lære noget grundlæggende om hyrdning. Vi havde ikke de store forventninger til Kappi og hans koncentrationsevne, med 7 nye ukendte hunde en masse dejlige 'gæster' og et nyt sted. Og faktum var også at i den første runde var Kappi overhovedet ikke optaget af eller interesseret i fårene... Så den første øvelse blev for Jens som var hundefører, at lære hvordan man lærte Kappi at det var fårene han skulle være rettet imod (en øvelse der ikke var let for hverken Jens eller Kappi:-))) Som det måske fremgår at billedet neden for, kunne det diskuteres, hvem der hyrdede hvem i første runde:-)))

Men allerede i anden runde på fårene gik det lidt bedre:

Og i tredje runde gik det bare HELT perfekt:-) Det har jeg desværre ikke taget nogen billeder af, for dels regnede det og dels var jeg så begejstret for udviklingen hos min lille hund (og hos min mand der begyndte at fatte pointen:-), at jeg slet ikke fik husket at tage billeder imens... Men godt så det ud, så der er håb for "Hyrdehunden Kappi". Jeg kan i øvrigt afsløre at han tilsyneladende bærer sit "Naskurson" med stil - ikke et eneste "vov" sagde han, mens han løb rundt efter fårene! Der var nogle af de andre hunde (som ikke er beregnede til at gø under hyrdning) der gøede så man blev helt blæst af at høre på det - men ikke Kappi:-) Kunne være et andet 'juleønske' for det nye år - et hyrdekursus for IF'ere (med mindre andre IF'ere vil lære Kappi at man skal gø:-)

Kan I have en dejlig glædelig jul i det nordsjællandske og det jyske!

Kærlige hilsner og et enkelt vov, fra

Kappi, Vigga, Sirid, Freja, Jens & Anja



En stor flot knægt

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 10:11:43

september 2010
Kappi fortsætter med at vokse stødt og roligt som han hele tiden har gjort. Dagens måling viser 43 cm i højden og 14.1 kg på vægten (med alle de forbehold for usikre målinger som må tages). Så han begynder jo faktisk at ligne en rigtig hund
Sommeren er bl.a blevet tilbragt i sommerhus ved Blåvandshuk - et feriemål som Kappi satte utroligt stor pris på - kilometerlange hvide sandstrande HELT FYLDT MED MÅGER! Sikke en fest man kan ha' sådan et sted! Desværre måtte både vi og Kappi sande, at han ikke helt selv kan finde grænsen for hvor langt, hvor længe og hvor hurtigt man skal spurte rundt efter måger, hvilket resulterede i et overanstrengt forben/skulder efter en længere spurt ud over en sandtange afsluttet med en lidt for lang svømmetur mod land igen (og tænk: mågerne fløj bare deres vej???).

Resten af sommerhusturen måtte for Kappis vedkommende holdes i snor hjemme på grunden. Og ingen leg med andre hunde i en hel uge... Men nu går benet fint igen. Dyrlægen har sagt at vi godt kan påregne at den slags overanstrengelse ikke er set for sidste gang - Kappi tror vist nok selv, at han er en border collie... og aktivitetsniveauet er på mange måder højt.

Der er ingen vej uden om motion og aktivering længere - i hvert fald ikke hvis vi vil ha' en hund som lægger sig roligt ned, når vi er inden døre.

Han er nu fuldt ud introduceret for husstandens øvrige dyr. Han er med på fodringsrunden hver morgen og hver aften - og han elsker det! Det ser også efterhånden ud til at især både heste og geder er ret cool ved hans tilstedeværelse. Hønsene er (fuldt forståeligt) stadig ikke så begejstrede for ham, til gengæld er han ret vild med dem... men han er begyndt at spytte kyllingerne ud af munden igen på kommandoen "Nej!" :-)

Snart må det være tid til at tænke på hyrdetræningen - helst inden de dyr han gerne skulle hjælpe med at hyrde, vænner sig for meget til ham

Hvad er der ellers at fortælle? Efter lang træningspause hen over sommeren er almindelig unghundetræning påbegyndt i tirsdags og han får masser af ros (træneren lover en masse champion, meeen lad os nu se.

Kappis fortsatte store trænings-øvelse er at få styr på stress-niveauet, når han er ude nye steder med mange indtryk, og her skal vi blive bedre til at finde tid og overskud til at udsætte ham for den slag....

Vi ser frem til at møde både mor, far og søskende i næste weekend

Mange hilsner

Kappis



Den hittepåsomme

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 08:46:46

Juli 2010

Både vi og Kappi trives. Han vokser (har passeret 9,5 kg - vil tro han vejer omkring 10 kg i dag (med den sikkerhed vores badevægt nu engang tilbyder) og nærmere sig 40 cm i skulderhøjden (er nok en 38-9 cm, men det er pokkers svært at få ham til at stå stille længe nok til en sikker højdemåling:-)

Hans hvalpepels begynder at forsvinde rundtomkring, lange hvide dækhår vokser frem på ben og hale og voksenpels begynder at vise sig - med fint fald i håret på rumpe og ryg :-) Han bliver SÅ fin;D

Han er vild med vores hankat, og hankatten har efterhånden accepteret ham, vænnet sig til ham og har helt sikkert sat sig i respekt - det er katten der bestemmer! Det går knap så godt med hunkatten - tror pt. ikke på at hun nogensinde kommer til at accepterer Kappis tilstedeværelse og er lidt bekymret for om hun vælger at flytte, hun holder meget til hos naboen.

Hvad er der ellers at fortælle om Kappis nye udfordringer og oplevelser?

Han er blevet rigtig dygtig til at gå op og ned af trapper, hvilket han gerne viser, hvis vi er lidt for kedelige... Det er nemlig ikke meningen at han skal op på 1. salen - så den får os op af stolen hver gang. I det hele taget er han blevet rigtig dygtig til at hitte på ting og sager og holde os beskæftigede, hvis vi ikke beskæftiger os med ham:-) Det er fortsat en rigtig god ting at have køkkenet som hvalpegård!

Vi er begyndt at gå 'lange' ture i skoven uden snor - så skønt og sjovt (og ulovligt...). Det var noget af en overvindelse for os at slippe ham, for indkald er ikke lige vores stærke side, men det er rigtig god træning at lege gemmeleg mellem træerne - og hvis ikke der lige kommer en løber, en anden hund eller en rytter forbi - så kommer han hver gang vi kalder:-) Der er heldigvis ikke så mange andre end os der bruger skoven, og indtil videre er det næsten lykkedes os hver gang, at opdage 'opmærksomhedskonkurrenter' før Kappi. Kun en enkelt gang er han ræset afsted til to børn og en hund. Heldigvis kendte vi børnene og hunden - så der blev ingen sure miner ud af det.

Ellers har han i weekenden været en tur med på sjællandsodde og bade i bølgen blå - desværre havde vi glemt kameraet:-(

Træningen går hæderligt. Han er rigtig god til 'cirkuskunsterne' - sit, dæk, rul, gi' pote, tuch (på tuchplade), bliv (i sit og dæk), men han har stadig let ved at stresse op, svært ved at rette 'opmærksomhed' mod os i opkørte situationer (som fx til hundetræning...)

Mange hilsner

Kappis



Hvad fatter gør..............

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 08:45:54

Juni 2010

Ja, så har Jens og Kappi været til tirsdagstræning og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal mene om den sag. Den positive side: Der er håb forude for min hund og hans 'opdragelse':-) Den mere spegede side af tirsdagstræningen (altså set fra mit sårede ego) er at Kappi selvfølgelig kunne ALT (i følge Jens...). Ja du kan godt læse mellem linierne at nu er konkurrencen mellem tirsdags og søndagsholdet begyndt. Og vejen til succes må ligge i godbidderne. Jens var jo vældig meget mere forberedt på hvor gode godbidderne skulle være, for at vinde Kappis opmærksomhed og det lader til at cocktailpølser vandt første runde... tænker også at det er lidt snyd at søndagstræningen ligger om formiddagen relativt kort efter indtagelsen af morgenmad, mens tirsdagstæningen ligger kl. 17...

I dag kunne Kappi gå slalom mellem de andre hvalpe og deres ejere, han kunne 'sit' og 'dæk' til UG. Han kunne et stykke hen ad vejen (rundt i en firkant) gå løs ved fod - her var det vist, som det er lykkedes mig at få vristet historien ud af Jens, mest Jens der hverken kunne finde ud af at holde linen, endsige gå den rigtige vej rundt i en firkant. Hvis føren vælger at gå 'mod den øvrige trafik' så udfordrer man nok en 13 ugers hvalp mere end det er nødvendigt:-). 'Nej' blev også trænet, men det er ikke Jens' og Kappis hofret (til gengæld er Kappi og jeg ret gode til ligepræcis den øvelse - hjemme! :-). Men indkald gik forrygende!!! Jens havde ellers - inden træningen gik igang - fortalt underviseren, at det er en af de øvelser, der er os magtpåliggende at nå længere med. Kappi er under normale omstændigheder ikke specielt optaget af at forsøge at gennemskue hvad hans mennesker mener når de siger "Kappi kom"... - men det valgte den søde hund ikke at demonstrere til træningen, så Jens fik besked på ikke at sætte forventningerne for højt til en ellers dygtig hvalp. Hmmm...

Tirsdagstræningens sidste øvelse gik ud på at stifte bekendtskab med en plastiktallerken... En såkaldt 'touch-plade'. Pointen for de uindviede (som undertegnede) er at hunden skal lære at lægge forpoterne på 'pladen' på komandoen "Touch". Nå den øvelse er indlært, skulle man kunne 'placere' hunden, hvorsomhelst med pladen. Denne touch-øvelse syntes Kappi var utroligt sjov (små hjerner - store glæder...:-). Det tog ham to godbidder at fatte pointen. Selv da han kom dødtræt og udkørt hjem fra træning, var han villig til at demonstrere øvelsen for os andre. Lige så snart han så 'touch-pladen', logrede han lykkeligt og på komandoen 'touch' kastede han nærmest sine små søde hvalpeforpoter ned på pladen - flere gang endda:-)

Det lyder til at tirsdagstræningen er både god og velstruktureret - langt mere organiseret end den 'legestue' jeg deltager i om søndagen - og det har jo sådan set også hele tiden været planen. Meeen jeg vil nu krydse fingre for at den kommende søndag (med hjælp fra en pølse eller to) vil demonstrere at jeg også kan træne min hund i det 'offentlige' rum:-)



Man skal jo leve op til sit navn

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 08:44:59

Juni 2010

I dag har han været til første gang hundetræning. En blandet succes. Kappi syntes det var helt fantastisk. Der var jo helt fyldt med andre hvalpe! Man kan rose ham for at være rigtig dygtig til at lege og underkaste sig på de helt rigtige tidspunkter. Han holder sig ikke tilbage for noget som helst. Han blev til ynglings legetøj for en hvid schæferhvalp der var mindst dobbelt så stor som Kappi... Det så ind imellem lidt voldsomt ud, men Kappi syntes det var skønt.

En af træningsøvelserne var at komme gennem et agility-tunnel. Flere af de andre hvalpe havde været der før, havde mødt røret før, men skulle lige bruge lidt overtalelse før de turde 'kravle' igennem. Enkelte kom slet ikke igennem. Men Kappi drønede selvfølgelig bare logrende igennem først den ene vej og bagefter den anden vej. Man skal jo leve op til sit navn. Til gengæld skal man jo også leve op til sin hvalpetest. Konklusionen: "Tendens til at stresse op" holder i sandhed stik...

Den første træningsøvelse gik ud på at kombinere 'godbid' med 'lyd', men Kappi kunne ikke på nogen måde samle sig om nogen former for godbidder, han var aldeles uinteresseret i nogen former for træning, endsige kontakt med mig - han ville bare lege. Han kom til at ligne en hund der hverken kender komando "sit", "dæk" eller "bliv"...:-( Håber virkelig at det går lidt bedre når Jens skal af sted med ham på tirsdag.

Men ih hvor var han træt bagefter - han var faktisk så træt at han for første gang så ud til at blive GLAD for at blive 'buret inde' i bilen på vej hjem. Ikke en lyd kom der fra ham.



Brev til farmand

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 08:43:57

Det går så fint med vores lille basse:-) Han er så imponerende dygtig, er helt sikkert en intelligent lille herre. Og så fantastisk velsocialiseret fra vi modtog ham (en stor tak til Annie, for det!) 98% renlig fra den første dag. Er rigtig dygtig sammen med andre hunde, til at aflæse hvornår det er tid til at underkaste sig, og ellers bare kaste sig lykkeligt ud i leg. Absolut ingen problemer med at sove alene eller at være alene hjemme (når bare vi husker at fjerne alt det han ikke skal gnave i:-). Han piver en lille bitte smule når han skal køre i bil - mest fordi vi har taget den fornuftige beslutning, at han skal lære at sidde i bur i baggagerummet, og han synes det er mere passende, hvis han kunne side og gnave i et menneske ben eller en fod/sko, og i øvrigt fandt diskussioner om at 'blive på bilgulvet' underholdene... Piveriet fra baggagerummet går nu forholdsvis hurtigt over - og køresyg bliver han heldigvis ikke.

Han er allerede ret dygtig til enkelte komando'er, meeeen han har også en hel del ting at lære endnu:-) Og han lever op til sin hvalpetest! Han er en selvsikker "lille modig mand", med en stor portion gå-på-mod og nysgerrighed. I træningssituationer (med mange godbidder inde for rækkevidde) er han ret dygtig til at forstå "Nej" og "Kappi (kom) Her", men der er (endnu!) ualmindeligt meget i denne verden, der er mere spændende end et indkald, og når hvalpeflippende kommer over ham, så glemmer han alt om hvad "nej-komando'en" betød. Den største udfordring pt. er at han i hvalpeflip-minutterne synes at vejen til opmærksomhed går gennem napperi - helst i fingre eller ankler/bukser og særligt Frejas flagrende skjorter. Og det er rigtig svært for børnene at håndtere... Så indimellem har vi stor glæde af at køkkenet er indrettet som hvalpegård og at et mindre område af haven er grundigt hvalpeindhegnet og sikret! Men langt det meste af døgnet er han en glad, rolig og i øvrigt også vidunderligt meget sovende hund:-)

Han ææælsker at være ude og synes at hønsene og gederne, som er de dyr, der bor i eller op ad haven er vidunderligt interessante! Vi har endnu ikke fået hvalpesikret haven ind mod gederne, så han får ikke lov til at sidde og nærstudere dem selv endnu (det må lykkes om et par weekender). Men han har været med ude og kigge på fårene og hvis Kappi lærer at at hyrde - så er fårene helt sikkert med på den. De skulle bare se ham og så løb de hen og samlede sig i et hjørne af folden... :-) Vi har været meget spændt på hvordan han ville reagere på fugle - bl.a. har vi en meget stor Råge-koloni boende lige uden for hoveddøren og temmelig mange fugle der flyver over grunden hver dag og hele tiden. Han holder skarpt øje med alle disse flyvende væsener, men han gør ikke af dem! :-) Kun når hanen galer - stemmer han indimellem også i med en lille hundekoncert.



Next »