Kappis Blog

Kappis Blog

Kappi Naskurson DK04475/2010

Kappi en særlig Iffer med et helt unikt mod og med en snedighed, der er helt speciel. Egenskaber familien specifikt ønskede deres kommende Iffer gerne måtte være i besiddelse af. Familien Kappi bor hos, har en dejlig uhøjtidelig måde at takle Kappis, til tider noget egocentriske opførsel. Han er ekspert i at træne sine mennesker, der heldigvis kender ham godt og ved, hvordan de får vendt bøtten til, at det er dem der træner ham. Deres erfaringer vil jeg gerne dele med jer blog-læsere. Kappi er "Førsteholdets" "Little Big Man" - han var kuldets mindste hvalp med sine 188 gram, hvilket kun tog ham 6 uger at lave om på, så han herefter lå som nr. 2. Denne placering har han siden har holdt fast i. Kappi er i dag en stor Iffer, som er vokset sin far langt over skulderen. Kappi bor på Midt Sjælland. Hans primære opgave er familiehund.
Kappi er i 2016 blevet fra til 2 kuld hvalpe.
Endnu et kuld hvalpe kom i april 2017


Mor:Ishundurs Tyra (08144/2005).
Far: Grimsnes Naskur(17496/2004).

Første melding fra Kappi

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 08:43:06

22. maj 2010

Det går rigtig rigtig godt her:-) Kattene er stadig i live og de er ikke rigtig bange for Kappi mere og er heller ikke hele tiden noget man behøver at løbe efter i Kappis øjne. Kappi reagerer fint og bakker baglæns når kattene hvæser af ham. Ingen har revet eller bidt i hinanden (endnu).

Vi er meget imponerede over Kappi. Indendørs tisseuheld kan tælles på én hånd (og der er stadig fingre tilovers). Han holder sig fint hele natten. Han sover fint alene i køkkenet hele natten nu, og her til morgen var det Viggas morgen-tisse-trang der vækkede ham og ikke omvendt:-) Han piver faktisk ikke når vi går iseng om aftenene, men han er somregel også død-træt... Der er fart på i løbet af dagen, når han skal nå at lege med alle tre piger og igennem div. socialseringsting som hans mor (ja det er jo mig nu:-) synes han skal præsenteres for. Igår var opgaven at være med i 'storbyen' Hvalsø, hvor han mødte mange biler og endnu flere mennesker som var en god blanding af folk der gerne ville snakke og også de mere interessante som selvfølgelig bare skulle ha' lov at passere os uden at få eller gi' opmærksomhed (det kunne godt være lidt svært at forstå fra et Kappi-perspektiv).

Vores dyrlæge har været forbi både onsdag, torsdag og fredag med hans hunde (en border collie og en eller anden terrier) og det synes Kappi er fantastisk!

Han er ikke det store madøre... men fra at have mistet appetitten noget de første par dage, så spiser han nu næsten hele dagsrationen (hvis jeg blander maden op med lidt af Royal Canin foderet), så også på det punkt ser alt ud til at gå i den rigtige retning!

Jeg skal få overført nogle billeder af ham til dig her i weekenden.

Håber både I og Tira er faldet til ro og nyder fraværet af hvalpene:-)

Kh Kappis



« Previous