Kappis Blog

Kappis Blog

Kappi Naskurson DK04475/2010

Kappi en særlig Iffer med et helt unikt mod og med en snedighed, der er helt speciel. Egenskaber familien specifikt ønskede deres kommende Iffer gerne måtte være i besiddelse af. Familien Kappi bor hos, har en dejlig uhøjtidelig måde at takle Kappis, til tider noget egocentriske opførsel. Han er ekspert i at træne sine mennesker, der heldigvis kender ham godt og ved, hvordan de får vendt bøtten til, at det er dem der træner ham. Deres erfaringer vil jeg gerne dele med jer blog-læsere. Kappi er "Førsteholdets" "Little Big Man" - han var kuldets mindste hvalp med sine 188 gram, hvilket kun tog ham 6 uger at lave om på, så han herefter lå som nr. 2. Denne placering har han siden har holdt fast i. Kappi er i dag en stor Iffer, som er vokset sin far langt over skulderen. Kappi bor på Midt Sjælland. Hans primære opgave er familiehund.
Kappi er i 2016 blevet fra til 2 kuld hvalpe.
Endnu et kuld hvalpe kom i april 2017


Mor:Ishundurs Tyra (08144/2005).
Far: Grimsnes Naskur(17496/2004).

Ikke længere en lille prut

2010Posted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 10:13:03

Julekort fra Kappis

Kære Annie og Jørgen,

Hermed en lille julehilsen fra Kappi og hans familie, med fortælling om det forgangne efterår.

Ikke længere en lille prut.

Først og fremmest må vi fortælle at Kappi er ved at være en stor hund, af en IF'er at være. Sidst det lykkedes at måle hans højde viste den 46 cm. Den gang (nogle måneder siden) viste vægten 16 kg. Her til morgen lykkedes det mig atter at få min 'lille' hund i favnen på badevægten og nu viser den 17,5 kg (måske kun 17,2 - det var lidt svært at så helt stille:-). Hvem skulle ha' troet at den lille prut af en hvalp skulle ende med at blive så stor og flot?

The King

Stor og flot mener Kappi vist også selv at han er. Der er ingen tvivl om at Kappi fortsat tror, at han ejer hele verden! "I'm the King" ville han svare, hvis han kunne - så det forsøger vi på bedste vis at diskutere lidt med ham på 'hundesprog'. På et at de hundetræningskurser vi har været på i efteråret (hyrdehundetræning hos Camilla Runchel - som jeg fortæller om, om lidt), foreslog træneren at vi arbejde med øvelsen: "flyt dig når de rigtige konger og dronninger skal forbi", det vil sige, en meget simpel øvelse, hvor det er meningen at Kappi skal rejse sig fra gulvet når han ligger og fx spærrer vejen ud til badeværelset, frem for at vi skal løfte benene over ham - jeg kan godt afsløre, at den øvelse går rigtig rigtig skidt! Man kan godt møffe fødderne ind under Kappi, når han ligger der, og så ligesom skubbe ham til side så man kan komme forbi, uden at skulle løfte benene over ham, men ikke om drengerøven flytter sig frivilligt... Som led i samme stykke arbejde holder vi fortsat stædigt fast i at han ikke hører til på 1. sal, ikke må befinde sig i sofa (eller senge, men de står på 1. sal) - men det må kattene godt:-). 'Stædigt' fordi reglerne hele tiden skal diskuteres! Er sikker på at han er den eneste hund i verden der kan se lige forundret ud, når beskeden "gå ned" (fra 1. sal), falder 10. gang i træk ("Guuud, må jeg ikke være her oppe, er det virkelig det hun siger???")

Gæsterne skal også lære det....

Der er i det hele taget mange ting den lille dreng skal have gentaget mange gange og mange punkter på træningslisten. Der er rigtig mange ting der går rigtig godt:-) En ting jeg tror vi har fået taget fat på, på den rigtige måde fra start er 'goddagsituationen' når vi kommer hjem. Her er både vi og Kappi rigtig godt til at vente med at hilse (overstrømmende) til alle mennesker er klar - har fået stillet indkøbsvarer eller skoletasker fra sig og ligesom er 'kommet inden for døren'. Her er Kappi rigtig godt til blot at holde sig i nærheden og 'vente' (uden at 'hoppe op' og andet der kan påkalde sig opmærksomhed på en 'irriterende' måde). Sådan er der mange eksempler på ting der går godt eller går fremad. Men der er også nogen ting der går rigtig skidt...

Den tilsvarende situation, hvor det bare er gæster der kommer ind ad døren, går slet slet ikke lige så godt. Her kan Kappi ikke finde ud af at holde sig i baggrunden og kan ikke finde ud af at han ikke skal hoppe op, osv... Så der skal arbejdes en del med både Kappi og med gæsterne (og det er sørme svært, at arbejde med gæsterne...). Vi arbejder i øjeblikket med at lukke Kappi på 'den anden side' af hvalpehegnet, som normalt anvendes til at holde Kappi i køkkenet. På 'den anden side' er han holdt ude af køkkenet (gæster kommer ind i huset gennem køkkenet). Her ber' vi så gæsterne om at ignorere Kappi indtil han er faldet til ro. Når han falder til ro, ber' vi dem om at hilse roligt på ham og ignorere ham (og vende ryggen til) hvis han igen begynder at blive overstadig og hoppe op. Det virker rigtig godt - hvis gæsterne kan finde ud af det - og det kan de bestemt ikke altid...

Lukket på grund af ombygning

Men der er også andre ting eller måske handlerum der er blevet skåret ned på, for den gode Kappi. Vi har efterhånden i længere tid haft en meget hyggelig, underholdende og god rutine med at tage ham med på 'gårdens fodringsrunder' morgen og aften, men det er slut for en periode - desværre! Skiltet "Lukket pga ombygning" har desværre fået en vis tendens til at klappe ned i panden på ham på et tidspunkt på disse runder. Når hans hjerne står på 'under re-construction' tager fa.... ved ham, og han er fuldstændig uden for rækkevidde. Det betyder at han gentagne gange er strøget sig en tur ud over marken for at jagte måger, råger, gæs eller rådyr, eller han tager sig en stroppetur på egen hånd i skoven. Det kan man jo ikke fortænke ham i, og vi får skarp konkurrence på 'underholdningsværdien' med alle de underholdende jagtbare elementer vi omgiver os med - men det dur' bare ikke!!! Selvom vi bor et sted med store åben vidder og meget lidt trafik, så er det dels på ingen måde i orden at han løber afsted uden at have fået lov (og uden at komme tilbage når vi kalder), og dels er her ikke trafikfrit, og der er også jægere i skoven... Det samme nummer har han lavet nogle gange når vi har gået tur med ham uden snor. Et af mine højeste juleønsker er en 'fjernbetjening' til hunden! Det er umådeligt frustrerende at være gal på ham over at han stikker af, bekymret mens han er væk, og kun må rose ham til skyerne, når han vender glad og lykkelig hjem igen. Så en fjernbetjening der kan 'skælde ud', mens han er på afveje, kunne være en praktisk ting:-)

Løsningen er at indskrænke drengerøvens muligheder for en tid: Livet uden snor, uden for den indhegnede del af haven slut, på nær ganske korte intervaller, hvor vi kan have opmærksomheden 100% på ham, spille fodbold el. andet og have en vis sandsynlig chance for at stoppe legen 'mens den er go'.

Og fodbold er en at drengens ynglingsbeskæftigelser:

Viser sig fra sin bedste side......

Angående lydighed, så bruger vi selvfølglig vores søndagsDKKhundetræning som et sted, hvor vi kan søge råd og vejledning omkring de udfordringer der bestandigt dukker op. Men på dette hundetræningskursus er det lille nuttede bæst jo selvfølgelig så genial, at han vælger at vise sig fra sin absolut bedste side, stort set hver eneste gang... Vi bliver så stolte og glade for ham hver søndag når han, gang på gang, ikke bare viser fremgang, men viser sig som den dygtigste og mest lydige hund på holdet. Samtidig er det meget svært for både træner og øvrige holddeltagere at tage os alvorligt, når vi beklager os over hundens manglende lydigheds'evner' på hjemmefronten - han er smart ik':-)

Ægte Naskurson gen

Og så til lidt afsluttende fortælling om erfaringerne fra et heldagskursus hos Camilla Runchel i hyrdning:-) Først og fremmest vil jeg understrege at det var en stor oplevelse og et rigtig godt anbefalelsesværdigt kursus, som vi klart skal prøve noget mere af (når vi lige finder hullerne i kalenderen til det). Mere konkret var vi hvis nok 8 hunde på kurset i forskellige aldre, med forskellige hyrdeerfaringer. Kappi var den eneste IF'er og vist nok også den yngste på holdet. Der var én anden hvalp (en aussie), men ellers var de andre unge voksne. Dels rummede kurset en masse teori og dels var der 'praktiske runder' hvor hundene og deres ejere fik forskellige hyrdeopgaver efter hyrdeniveau og erfaring. Der blev tid til tre runder på fårene. For vores vedkommende handlede kurset først og fremmest om at lære noget grundlæggende om hyrdning. Vi havde ikke de store forventninger til Kappi og hans koncentrationsevne, med 7 nye ukendte hunde en masse dejlige 'gæster' og et nyt sted. Og faktum var også at i den første runde var Kappi overhovedet ikke optaget af eller interesseret i fårene... Så den første øvelse blev for Jens som var hundefører, at lære hvordan man lærte Kappi at det var fårene han skulle være rettet imod (en øvelse der ikke var let for hverken Jens eller Kappi:-))) Som det måske fremgår at billedet neden for, kunne det diskuteres, hvem der hyrdede hvem i første runde:-)))

Men allerede i anden runde på fårene gik det lidt bedre:

Og i tredje runde gik det bare HELT perfekt:-) Det har jeg desværre ikke taget nogen billeder af, for dels regnede det og dels var jeg så begejstret for udviklingen hos min lille hund (og hos min mand der begyndte at fatte pointen:-), at jeg slet ikke fik husket at tage billeder imens... Men godt så det ud, så der er håb for "Hyrdehunden Kappi". Jeg kan i øvrigt afsløre at han tilsyneladende bærer sit "Naskurson" med stil - ikke et eneste "vov" sagde han, mens han løb rundt efter fårene! Der var nogle af de andre hunde (som ikke er beregnede til at gø under hyrdning) der gøede så man blev helt blæst af at høre på det - men ikke Kappi:-) Kunne være et andet 'juleønske' for det nye år - et hyrdekursus for IF'ere (med mindre andre IF'ere vil lære Kappi at man skal gø:-)

Kan I have en dejlig glædelig jul i det nordsjællandske og det jyske!

Kærlige hilsner og et enkelt vov, fra

Kappi, Vigga, Sirid, Freja, Jens & Anja