Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Højt at flyve dybt at falde

PrøvelserPosted by Annie Larsen Sun, June 24, 2018 20:00:00
Forgangne weekend var Huni og jeg i Vejen til ÅH-prøver. Dette har været meget planlagt, idet Fru Larsen har en forhåbning om at kunne kvalificere sig til ÅH-finaler i Herning til november.

Egentlig havde vi ganske fine point – dog kun fra to prøver – og det er tre prøver, der er gældende.

Barren var bestemt ikke sat højt – kunne vi hjembringe et enkelt point lå vi ganske fint i top ti.

Det gik dog meget bedre end det- lørdag kunne vi hjembringe ”fuldt hus” femten fine point så nu er en kvalifikation vist nok helt sikker. Huni & Fru Larsen ligger på en delt 2. placering.

Denne uge er gået med forberedelse til vores debut i ”Dogdancing” – ja der læses rigtig. En disciplin jeg nok havde forsvoret vi nogensinde skulle betræde.

Men Fru Larsen er for nem – en forespørgsel i januar fra en god træningsmakker om at lave et 60+ - nå nej det hedder 6+ - gjorde at hun uden tøven sagde ”ja da” – Træningsmakkeren (Fru B) havde allerede nummeret i hjernebakken, kun ganske få detaljer skulle justeres og efter få træningsgange besluttede vi os for et ”GO” – en skarp HTM-træner blev booket – Da hun var særdeles imponeret over vores performent var det jo kun at fortsætte- jo vi var højt oppe at flyve alle fire-

HTM træningen krydres jo så stadig med rally (hvilket er MIN top prioritering) - og i dag skulle vi så have været til officielprøve – Jeg har nogle ”skilte” der driller (kun til prøve)- dem vil jeg gerne have på plads inden DM- Desværre havde Huni haft næbbet i noget ganske usundt- han blev aldeles dårlig sen lørdag aften – en kontakt til dyrlægen blev ”Dem har vi dusinvis af i øjeblikket- afvent lige om ikke det går over af sig selv”-

Nå det gjorde vi så – og det gik ikke over- snarere tværtimod- natten blev tilbragt i haven med splintskid og opkast- søndag kunne der så bookes en tur til Dr. Dyr. – Dårligdom til trods så var Huni faktisk god til at indtage væske – og det gør en mega forskel- så til trods for han var ” temmelig påvirket” som dyrlæge udtrykte det, så var han ikke i væskemangel.

Vi hjemtog et mega apotek og håber på bedring, så vores ”danseevent” kan skydes af i næste weekend.



Hurra for Pavlov

TræningPosted by Annie Larsen Thu, June 07, 2018 18:30:55

Huni og jeg har været på Foundation hold – Det har været et fantastisk forløb, hvor vi har lært en masse tricks.

Jeg måtte dog lige spørge underviseren om hendes bane var indhegnet, grundet de udfordringer vi har med biler og toge. Hun mente ikke det ville være noget problem så vi meldte os på.

Selv om der nu rimelig god kontakt når Huni er i snor – han ved godt biler er lig med mad -

Så gælder det ikke når snoren afmonteres – så tænker Huni at han kan gøre hvad der falder ham ind.

Banen vi trænede på, lå lige ud til Køgevej dog godt afskærmet af træer og en meget dyb og vandfyldt grøft – sidstnævnte plejer dog ikke at være nogen hindring for en Hunivaps.

Værre var det med udsigten den anden vej- her kørte der toge forbi temmelig ofte i meget høj fart og en del larm var der også.

De første par gange vi var der var det dog ikke noget problem, men pludselig var det som om det pissede ham fuldstændig af og de toge skulle bare bankes-

Lidt sjovt var det, at vores underviser lige havde gjort os opmærksom på vigtigheden i at have et helt særligt indkalds signal, som kun fører brugte – Det har jeg så heldigvis og da Huni jernede ud af træningsbanen – han opdagede hurtigt, at toget ikke kunne indhentes løb han mod vejen.

Fru Larsen var for en gangs skyld hurtig ved havelågen og fik hevet sit nødkald frem – en jagtfløjte som jeg havde fra Tiras tid.

Flere stød i fløjten fik Huni på andre tanker (læs: Mor har mega lækkert guf til mig) og han kom ret hurtigt retur.

Der gik nogle undervisningsgange, hvor jeg måtte være meget på forkant når togene kørte forbi- snoren kom på og masser af pølser røg ned i gabet på vuffen.

Da Huni begyndte at se på mig, når han hørte togene, afmonterede jeg så snoren og det var ikke længere nødvendigt at have den på.

Resten af kursus gangene kom der helt styr på hans trang til at ville løbe togene op – Jeg var dog også blevet særdeles god til at fange Hunis opmærksomhed og kunne aflede med mad.

Som underviseren udtrykte det: ren Pavlov – Huni nærmest begyndte at savle når lyden af togene kom.

Det er virkelig en lettelse, at det nu ser ud til at Huni bedre kan tåle de forstyrrelser, der har fået ham helt ud i ”ingen forbindelses”-mode. Han har også fået en forståelse for, at selv om lågen hjemme er åben betyder det ikke, at han bare kan skride fra matriklen og gå på jagt.

Fru Larsen ser et håb forude for, at ADHD-hunden muligvis nok bliver meget mindre impulsstyret med alderen.



Solskinsøen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Thu, March 15, 2018 09:59:28

Vi havde en rigtig dejlig forlænget weekend til Bornholm. Ikke kun skulle der nørdes med rally og hundevenner, Hr. Larsen var taget med som opvasker og skulle jo også underholdes lidt.

Førstnævnte event gik helt fantastisk. Huni huskede ganske udmærket Hønsehuset og var helt tryg ved omgivelserne inden for – smiley

Ikke mindre end 15 sjællandske hund var tilmeldt i kataloget. Og man får virkelig bonus for sine startpenge på Bornholm. Især de meget få forstyrrelser der er omkring banen giver optimale muligheder for at gå en perfekt bane.smiley

Det gjorde Huni også. Desværre havde Fru Larsen glemt hjernen på feriecenteret i den første prøve. En enkelt ommer medførte en sammensmeltning mellem fruens ører og hun glemte 2 skilte. Nå skidt pyt det sker for os alle sammen engang imellem.

Søndag havde føreren taget sig en hel del sammen og kunne med et perfekt banegennemløb score fuldt hus (100 point) og en DM-kvalifikation samt gode point til Årets Hund kom i hus.smiley

Til trods for det havde været meget koldt og mega meget sne var faldet forud for weekenden kom vi fint rundt og kunne som turister se mange fine naturområder. Især Dønfaldet var smukt med masser af vand.

Huni var en stjerne at have med.smiley Eneste vanskelighed (og den er så også massiv) er hans aversion mod biler – her skal jeg virkelig hele tiden være på forkant. Heldigvis boede vi fortræffeligt og kunne hurtigt komme ned til vandet og benytte kyststien som lufteområde.

En ekstra bonus er også, at det på denne årstid er pærelet at komme rundt på øen. Det meste er lukket og der er masser af parkeringspladser allevegne.

Det er helt sikkert, at disse forårsprøver vil have første prioritet i Fru Larsens rallykalender fremover.smiley





MEN - Vi sadler om

HverdagenPosted by Annie Larsen Tue, March 06, 2018 19:00:57

Jeg ved det godt- bloggen er nærmest gået død- og det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget på hundefronten. Jeg mangler simpelthen bare lyst til at skrive.smiley

Hunivaps er den sødeste – kærligste og dejligste hund man kan ønske sig - men han er også en opgave der nogen gange trækker meget store søm ud af Fru Larsen skrog.

Jeg har for en tid deponeret vores LP-træning, ikke at Huni bestemt ikke synes det er sjovt – han er aldeles arbejdsivrig og en stjerne til rigtig mange øvelser – men (og det gælder så kun på udeareal) er der noget som lige kan aflede ham som fx en fugl eller værst køretøjer - ja så er han skredet og kommer først tilbage når han synes den opgave er løst, og melder klar hos mor.smiley

Sidste omgang udendørs LP-træning foregik i lang løs line, da han efterhånden skred alt for mange gange og hans trang til at dræbe biler, det holder hverken min LP-træner eller jeg til.

Så nu er købt LP træning sat på pause-

I stedet (for Fru Larsen giver jo ikke helt op) er vi begyndt på FP/tricks ( færdighedsprøver) – Vi har deltaget i et enkelt kursus – det gik bare så godt og foregik jo indendørs – er nu tilmeldt FOUNDATION 1 (hvalpehold) og starter helt forfra med noget, for Huni har meget hurtigt fanget tricks-delen og han elsker det.smiley

Vi arbejder rigtig meget med ”socialiserings og miljø-delen” herhjemme, men jeg skal da love for der ikke sker mange millimeters fremskridt hen over flere måneder – Fru Larsen er faktisk gået træt i forhold til den del af hundelivet – det der holder flaget oppe er Hunis lyst og gejst til at arbejde med mor til træning med ondsagsmorgenfruerne i Skævinge, og der ingen forstyrrelser er.
Stuetræningen herhjemme er også er stort hit - han kommer ofter og prikker til mig om vi ikke lige skal tage fem minutter at rugbrødstræningen.smiley

Nu ser vi frem til den kommende weekend med en miniferie på Bornholm, der krydres med et par rallyprøver – Huni er meget glad for Hønsehuset, så Fru Larsen ser frem til at der måske kan skrives ”rally-øvetmester” på knægtens CV.













Året der gik og en mega surprice på sidstedagen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Tue, January 02, 2018 09:53:55

Så gik der igen et (hunde)år, med masser af dejlige oplevelser. Hele året har budt på skøn træning med en masse fantastiske hundemennesker og det fortsættes der med i 2018.

Egentlig havde jeg ikke sat de stor mål for Hunis og mine præstationer, da det er meget svært for Huni at agere på fremmed grund, med mange fremmede (han)hunde. Alligevel vil jeg sige vi har gjort det fantastisk. At være med i DM og Året Hund finaler er noget de fleste hundenørder jeg kender gerne vil – og det var vi, endda en podieplads rakte det også til i ÅH-finalen. Fru Larsen er meget stolt af sin bette hund.

Årets sidste performent blev hos Sydkystens Hundeskole, der ganske som de plejer afholder deres års-sidste dobbelte rallyprøver Nytårsaftensdag.

Mors Hund og Fru Larsen har deltaget flere gange og det er en ganske fin måde at få brændt noget energi af hos vovsen, der så måske kan få en roligere aften, når knalderiet begynder.

Ikke alene arrangerer Sydkystens Hundeskole nogle fantastiske rallyprøver, de uddeler også hvert år på Nytårs aftens dag tre hundepriser efter nedenstående kriterier:

Priserne tildeles personer eller grupper af personer, som fortjener anerkendelse for en særlig indsats indenfor noget hunderelateret i det forgangne år.

Det var en noget målløs Fru Larsen, der hørte sit navn blive nævnt. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at skulle modtage så fornem en pris – jeg er rørt til tårer og mega ydmyg over, at nogen synes jeg fortjente denne ære – mega mega mange tak til jer der har gjort dette muligt.

De to øvrige prisvindere blev DKK´s Nose-Work udvalg og Amanda Haue Jakobsson som jeg har kendt i næsten alle de år jeg har trænet hund.

Med til prisen er et gavekort til "Grafiko.dk" med en times fotosessions - Det vil jeg glæde mig rigtig meget til.

Huni og jeg gik herefter vores 4. og 5. øvetklasse. Jeg var meget spændt på, hvordan han ville tage en helt fremmed hal, men det gik nu ganske fint og i første prøve kunne vi hjemføre 96 point og en 3. vinder placering.

Anden prøve gik måske ikke helt som dommeren gerne ville have det, men eftersom jeg har besluttet ikke at ødelægge Hunis gode humør på prøvebanerne gik vi vores egen bane.

Dommeren havde gjort os opmærksom på, at 1. skilt (fristende 8-tal), der var ikke alene fristelser men også et meget fristende underlag så vi gjorde godt i at holde hundens kontakt.

I Hunis optik var fristelserne altså for fristende – 2 stks meget fine legetøj skulle da ikke bare ligge der, så til trods for en ommer klarede vi ikke den, og så var linjen jo ligesom lagt.

Underlaget var meget fristende og Huni var just ikke begejstret for at plante poterne i den grønne måtte, Derfor gjaldt det kun om at komme igennem på en måde Huni syntes var ok (har man spidshund eller hva)- Vi kom nu ganske fint igennem, godt nok havde Fru Larsen lidt læsevanskeligheder ved nogle af skiltene, men det måtte dommeren så finde sig i.

Det giver selvfølgelig ikke point til bogen, men skidt pyt – det skal nok komme- og som altid hos Sydkystens Hundeskole er der præmier til alle også IBBERNE.

Næste performent bliver d. 11.2. også hos SHS.





Nørdtræning på øverste niveau

TræningPosted by Annie Larsen Sun, November 26, 2017 18:31:45

I går deltog Huni i sin første ”nørdtræningssession” – og jeg håber bestemt på det kan gentages.

Nørdklubben opstod i 2010-11? og medlemmerne var dengang en masse hundevenner, der satte hinanden stævne til ”prøvelignende” events, hvor vi hver især fik feedback fra hinanden- og gode hints til forbedring af det vi nu kunne i LP eller rally.

Klubben er lige så stille gået i dvale – og det er bestemt ikke fordi medlemmerne er gået i stå – nej tværtimod – alle er blevet meget meget dygtigere – flere har også opstartet nye hundesports som HTM og Frestyle.smiley

Medlemmerne ser så sandelig også hinanden tit til diverse prøver.

Men altså i går havde fire nørder sat hinanden stævne for at afdække hinandens små vanskeligheder især på ”at gå til rallyprøve med samme motivation så til træning” –

Alle fire hunde/fører er særdeles skarpe på hver deres niveau – alligevel sker der ”ting og sager” til en prøve man gerne så undgået – det er jo bestemt ikke noget ukendt fænomen, jeg tænker at sådan set vel nok 99 procent af førerne kan nikke genkendende til denne situation – men hamrende ærgerligt når nu fører ved hunden kan sin ”pakke” til 100 %.

I går pillede vi alt inden start og imellem skiltene fra hinanden – vi gik ned i allermindste detalje for at afdække, hvor vi mistede tråden/kontakten til hunden og fejl opstod –

Hvis i tænker jer en sok der nærmeste er strikket til sidste indtagning i tåen. ja så pillede vi op helt til opslag af masker.smiley

Alle fire hunde og førere gik en rally bane tre gange – med fedback.

Hver gang blev der fundet en lille ”maskefejl” der kunne strikkes om-

Og nogen kan måske synes at tre maskefejl er lidt – men i den store sammenhæng så betyder det alt for en perfekt rallyprøve –smiley

Og det har stor betydning for nørder, der gerne vil til DM og ÅH finaler, hvor kun top point tæller.

At nå dertil kommer man ikke sovende – der skal trænes og trænes- ikke kun i skilte og baner, men så sandelig også i afdækning af din hunds indre virke –

Vi kunne så sandelig konstatere, at alle hunde ser betydeligt mere end vi lige når at opdage – ja faktisk målte vi en af hundene til at orientere sig 380 grader ganske inden en banestart og reagere derpå.smiley

Her under fotos fra Nørdsamling i Fru Larsens have i 2011:





Nå ”ti-øren” falder og når ting kan bruges til mere end en slags træning

TræningPosted by Annie Larsen Mon, November 20, 2017 17:45:37

Længe – længe har jeg forsøgt at indlemme ”ekstern-belønning” i min LP-træning med Huni.

Det har bare ikke rigtig fungeret- Huni har hele tiden været af den opfattelse, at det ikke har kunnet betale sig at vente på ”beløn” kommandoen.smiley

Så min ”eksterne belønnings”- metoder har været at sætte ”belønningerne” så højt at Huni ikke har kunne nå fadet. Det har sådan set virket ganske fint – dilemmaet har så kun ligget i, at jeg hver gang skulle tilbage og hente guf – og levere til næbbet.

For ikke så længe siden blev jeg af min træner mindet om, at det måske var på tide knægten fik lært den sidste manglende (og møjsvære) detalje – at tåle belønningen lå bagved ham i gulvhøjde.

Og vil i tænke jer – med en hjælper stående ved tallerkenen – ja så kunne han næsten i første forsøg koble ”vent-bliv- position-kunstpause- beløn kommando” til en helhed.smiley

Øj hvor var jeg imponeret – øvelsen blev gentaget med morgenfruerne et par dage efter – igen succes – hjemme har vi leget lidt med det også.

Noget uskarpt har jeg været så letsindig at benytte hans ”felt-target” til at lægge belønningerne på. Dette afstedkom så i dag til træning, at da han piskede ud i feltet jo kikkede efter pølsen på target – lidt undrende stoppede han op kikkede på mig – kikkede på target og valgte så meget klogt at plante poterne på skiven.

Kæft han er fantastisk den dreng – men jeg må nok hellere finde et andet underlag til pølsen fremover.smiley

Der er i det hele taget sket et gevaldig skridt i den gode retning på træningsfronten.

En mega-mega svær ting for Huni har været at vente på at få lov til at udføre det vi har gang i – han vil så gerne arbejde og helst med 100 km. i timen – Men det begynder også at se mere lovende ud på denne front – Helt tydeligt ser han på mig og afventer kommando-

Det åbner nu op for, at der kan arbejdes med ”udfør kun på rigtig kommando” – det har vi så taget hul på i dag – og jeg tror sørme der er ganske god forståelse for dette også.smiley



LP-prøve med mange prøvelser

PrøvelserPosted by Annie Larsen Fri, November 03, 2017 14:13:52

Huni og jeg havde en gevaldig hyggelig søndag sammen med en hel del hundevenner. Anledningen var LP-prøve, hvor Huni og Fru Larsen skulle præstere i deres anden performent.

Fru Larsen havde bestemt sat næsen op efter færre nuller end ved første forsøg.

Det kom ikke til at ske.smiley

Igen løb Huni uden om springet – møj ærgeligt, da det egentligt burde være en øvelse, som sidder lige i skabet – det har den i hvert fald gjort til træning.

I indkaldet, havde min træner anbefalet, at jeg lod dommeren holde Huni, hvilket jeg så gjorde.

Huni lod sig fint holde, men da han så skulle kaldes ind på plads tog fanden ved ham og han skred med 100 km. i timen rundt på arealet og sørgede for, der ikke var en eneste fugl i græshøjde længere. Han kom da heldigvis rimeligt hurtigt tilbage.

Men så var Fru Larsen tålmodighed brugt og hun var helt parat til at sælge møjhunden- pakke sammen og køre hjem.smiley

Det mente dommeren nu ikke hun behøvede og efter lidt overtalelse blev prøven så lavet færdig.

De to næste øvelser – apport og Sit i 15 sek. Blev klaret til ug – sidste øvelse: dæk i 1 minut.

Her kunne det blive hvad som helst. På en god dag ville han blive liggende. Det var så bare ikke den dag. 42 sekunder lå knægten og skred så ned til mor.

På positivlisten kommer det gode vejr og hyggeligt selskab. Huni brillerede med at være en ganske irriterende drillehund for Caro, ved at indynde sig gevaldigt hos menneskemoren. Til trods for Caros løftede mundvige så det fuldstændig ud som og han skraldgrinede af hende og var helt ligeglad med hendes ”Fjern poterne fra min mor”-både blik og tandsæt.

Charme har han sgu –

Huni havde en fest er jeg sikker på – Fru Larsen har besluttet at der foreløbig ikke spildes lommepenge på udendørs LP-prøver.



Next »