Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Periodiske forstyrrelser i ”sitfunktionen”

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, October 09, 2017 17:07:49

Weekendens debut i Rally-øvet klassen blev både en fuser og en succes.

Lørdag var vi meldt til i Collie-klubbens prøver i Sæby/Høng. Vejrudsigten lovede dagsregn og det kom til at holde. Det tissede ned i samtlige fire timer vi var der.smiley

Her kunne jeg så konstatere, at Hunivaps aldeles ikke havde tænkt sig at sætte sin fine hvide po-po i det våde græs, der ret hurtigt tog form a la ”Roskilde-festival-smatten.

Ikke om jeg kunne få ham til at sitte. Det var der jo så ikke så meget at gøre ved, andet end at acceptere, at sådan var det altså i det føre. Indrømmer gerne, at heller ikke jeg ville bryde mig om det at skulle placere rumpen i det klamme kolde underlag. smiley

Nu var dagens kriterie jo sådan set også ”bare”, at Hunivaps blev hos mor nu linen ikke længere var monteret. Vi lavede så vores egen bane helt uden sitter og det gik forrygende. Knægten holdt sig til mor med fint fokus hele vejen. Hvis jeg kom til at sige ”sit” blinkede han venligt til mig og smilede stort – ”glem det mor – jeg gør det ik”. Vi kørte glade og fro hjem med en IB i bogen.smiley

Søndag var det så DKK-kreds 1, der havde inviteret til prøve. Dagens kriterie var det samme som lørdag. Vejret var køligt, men dejligt solskin. Underlaget temmelig sumpet og tog hurtig anstrøg af festival-smat.

Vi var dog heldige at øvet klassen lå først så helt smattet var det ikke, da det blev vores tur. Huni brillerede med en fantastisk flot prøve. ”Sit-funktionen”- virkede perfekt – vi havde en flot-flot kontakt hele vejen og ikke på noget tidspunkt fornemmede jeg, han havde lyst til at forlade mig.smiley

Vi sluttede med 97 point i bogen og første øvet-pind i hus.

Det er jo ikke så ringe endda, men allermest glad og lettet er jeg for, at det ser ud til min strategi i forhold til, hvornår vi skulle forlade begynderklassen virker.

Nu holder vi lidt pause i rallyen og prøver en LP prøve sidste på måneden.







Den allersidste dans

PrøvelserPosted by Annie Larsen Tue, September 26, 2017 11:20:35

Årets hund finale i den forgangne weekend er slut.

Det var min allerførste en af slagsen og eventen blev absolut en oplevelse af første grad. Vejret var perfekt – underlaget måske en smule fugtig, men pyt – i disse tider, hvor vandet har væltet ned i strømme, må det placeres på bagatellisten.smiley

Huni og jeg var tilmeldt lørdagens prøve, der også var sidste mulighed for at tilkæmpe sig point til ÅH-finalen.

Vi gik ikke det bedste vi kunne og måtte ”nøjes” med en 4. placering og 99 point. Listens nr. 3 vandt og rykkede således op på den samlede første plads med samme point som Huni.

Søndag var så finaledag. Dommerne var festligt påklædt alle i mægtigt humør og vejret perfekt.smiley

Dommerpanellet til Årets Hund finale (foto: Conni Hansen)
Huni fortsatte sine gode takter og kunne efterlades i teltet, godt beskyttet i Tiras gamle stofbur og sagde ikke et kvæk, medens mor gik bane.smiley

Selve vores performent i prøven må siges ikke at være det bedste vi har gået. Huni hang, han nappede mig en del i haserne – og vi endte som nr. 6 af 9 finaledeltagere.

Det kunne dog heldigvis ikke ændre på vores podieplads. Vi blev nr. 3 og den placering er Fru Larsen ganske tilfreds med.smiley

Huni og jeg har nu taget vores allersidste dans i begynderklassen. 7. & 8. oktober debuterer vi i øvet klasse.

Vi har trænet rigtig meget uden line og er omgivelserne i orden, tror jeg på vi kan.

Huni er vokset meget på det år, der er gået. Han er da stadig følsom over for de forstyrrelser der er ved prøve på udebane, men han er blevet meget bedre til at holde fokus på mig.smiley

Dette er afgørende for om vi har en fremtid i de højere klasser. Øvet klasser er mega meget sværere end begynder. Selv om vi er ret skarpe i næsten alle øvet-skilte, så er der en kæmpe forskel i at træne på sikker grund og performe i et stort fremmed selskab.

Jeg er da også af den overbevisning, at vores ikke helt gode præstation sidste weekend både er førers ”stemning” og Hunis strategi i at ”tåle” de stimuli han skulle præsterer i.

Jeg vil gerne takke Dommerne, DKK/rally-udvalget og alle jer andre hjælpere der gør det muligt for os nørder at deltage i så lækkert et arrangement – og håber vi vender tilbage en anden gang.smiley







Det havde jeg ikke set komme

PrøvelserPosted by Annie Larsen Thu, September 07, 2017 16:54:05

En dejlig forlænget weekend i hundene er veloverstået. Huni og jeg har hygget os med en masse hundevenner.smiley

Vejret viste sig fra sin bedste side med pæne temperaturer og næsten ingen vind.

Vi boede sammen med halvdelen af verdens bedste hvalpekøbere og Kempa. Anden halvdel af hvalpekøberne måtte desværre blive hjemme og passe en hest, der havde forædt sig i mirabellablommer, hvilket havde givet den en gevaldig mavepine med kolik til følge. Det kan slå en hest ihjel, så det var bare om at passe godt på den.

Bodil og jeg kunne så brede os godt i hytten og jeg kan hilse og sige, at Huni og Kempa i den grad nød hinanden og hyggede sig i gevaldigt sammen.smiley

Ikke mindre end syv rallyprøver på to dage havde jeg lavet. Først den officielle prøve som aftenprøven fredag. 21 hunde var tilmeldt, heraf 13 islandske Fårehunde. 11 begyndere, 4 øvede, 5 eksperter og en enkelt champion.

Trine Dyrgaard var inviteret som dommer. Jeg havde endvidere fået overtalt hende til at dømme fire Lp hunde efter rallyprøven. To i LP 2 og to i LP 1.

Nogen gange tager det bare længere tid end andre at afvikle en rally prøve – sølle 21 hunde tog 3 ½ timer, men så blev der også hygget og grinet undervejs.smiley

Det betød, at solen var på vej ned, da vi kunne afvikle LP-prøverne. Første deltager havde aldrig sat sine ben på en LP-bane, hvilket betød det tog noget længere tid end normalt. Jeg tror han fik en god oplevelse af, hvad DKK-LP er for en størrelse. Stor ros til Trine, der tog sig god tid til at guide fører og hund igennem.

Herefter kom to LP 2 deltagere – og nu var det blevet så mørkt, at der måtte lygte på til at skrive kritikkerne. Det kunne ikke slå hverken dommer eller deltagere ud. Der blev grinet undervejs. Meget svært var det at se feltet. Rundt om keglen var heldigvis selvlysende og den opstående måne kunne lige akkurat sende lys nok ned til at den kunne ses.smiley

Til gengæld gik næseprøven så flot hos begge, der behøves jo kun en god næse.

Sidste deltager var Hunivaps og jeg. Vi gik et mega flot program. En øvelse (indkald) fik vi ikke, da Huni løb ned til mig før komando – ellers sad alt (næsten) i skabet. Sidste øvelse- Dæk i et minut. Her var jeg meget spændt på, hvad den unde mand syntes om at jeg gik fra ham.

Tilskuerne fortalte bagefter, at da jeg havde kommanderet ham i dæk lå han fint med halen over ryggen og logrede – da jeg gik fra ham faldt den helt slapt ned. Men han lå i hele minuttet – vi kunne næste ikke se hinanden, så mørkt var det.

Selv om Trine nok har været noget rundhåndet med karaktererne, ændrer det ikke ved vi gik et fantastisk flot program. smiley

Huni sluttede dagen med både at blive klubmester i rally begynder og LP 1.

Lørdag var det Fru Larsens tur til at sætte stregerne. Tre rally klasser med 25 deltagere skulle igennem skilteskoven. En juniorklasse, en sandkasseklasse for de helt unge hunde og uprøvede fører samt en åben klasse.

Alt medens Fru Larsen klarede at bygge baner, gå banegennemgange og sætte streger lå Huni helt stille i Tiras gamle stofbur. Ikke en lyd kom der fra ham i de næsten fire timer prøven varede. Han var ude ved hver banegennemgange, få lidt vand – tisse og så ind i buret igen.

Det havde jeg ikke set komme – skriverne i teltet fortalte at han lå helt stille og lyttede efter, hvor jeg var. Fredag havde han også ligget længe – var kun ude når der var banegennemgang imellem klasserne. Til LP prøven blev han lige hevet ud og fik to minutter til at blive klar.

Søndag var fridag. Den blev blandt andet brugt til en tur i jesperhus blomsterpark med hundene.

Mandag vendte vi snuderne hjemad. Et stop i Ejby på Fyn, hvor der er en fantastiks dejlig indhegnet hundeskov. Her fik Huni lov at løbe igennem. Det trængte han sandelig til.







Vi lader op til mega ”event i hundene”

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, August 28, 2017 21:36:28

Årets størtste IF-event nærmer sig.

Islandsk Fårehundetræf der hvert år samler rigtig mange if-hunde familier til en forlænget weekend i en mega ”event i hundene”.smiley

76 familier har i år tilmeldt sig, med x antal hunde, børn og børnebørn – Træffet ligger i år på Jesperhus Feriecenter.

Et mega program er der igen i år og Fru Larsen er den ansvarlige for afvikling af LP & Rally-delen.

Det må siges, at Rally til træf efterhånden nærmest flyder over med konkurrencer i alle kategorier.smiley

Syv forskellige rally klasser skal afvikles og pt er der ca 50 katalog satte iffere i de forskellige klasser.

Udover den officielle rallyprøve med Trine Dyrgaard som dommer (er også klubmesterskaber for ifferne) afvikles der tre uofficielle klasser, hvor Fru Larsen sætter stregerne: Junior- som er for træffets børn i alderen 6-16 år, en sandkasse for debutanter og unghunde(med øvet fører). For første gang i år er der en åben-rallyklasse. Denne klasse er på 15 skilte og man går på det niveau man er kvalificeret i – og skiltene afpasses så sværhedsgraden gerne skulle tilgodese, at de mindre rutinerede sagtens kan vinde over et erfarent par.smiley

Jeg glæder mig hvert år til denne weekend og ikke mindst fordi vi så skal være sammen med verdens bedste hvalpekøbere. Huni og jeg har booket en køjeseng hos Kempas. Jan må blive hjemme og passe vores fire nye beboere – nej spøg til side – han har helt frivilligt valgt hjemmetjansen, for ikke at blive kvalt i for meget ”hunderi” – som der med garanti vil blive mere end en masse af.

Men Fru Larsen glæder sig vildt – Huni aner ikke en disse – og det er sikkert nok ikke så skidt endda.

Udover han skal gå klubmesterskaber i LP og rally, så har jeg planlagt en del oplevelser til ham uden for feriecenteret.smiley







Om at sætte sine kriterier

PrøvelserPosted by Annie Larsen Wed, August 23, 2017 17:09:02

Heldigvis kan jeg berette, at Fru Larsen ikke havde kvajet sig ved tilmelding til LP-prøve d. 18. august i Ølstykke.

Ganske vist kan vi ikke prale med noget farvet bånd eller fin præmiering.

Dog må det absolut fremhæves, at Hunivaps og Fru Larsen holdt sig ganske til de kriterier, som var sat for dagen.

Det var første gang i fire år Fru Larsen igen befandt sig på en LP-bane og meget nyt er sket sidensmiley

Det var første gang Hunivaps skulle gå et helt LP-program til en officiel prøve.

Huni kan hele pakken – men et er., hvad man kan til træning i vante omgivelser – noget helt andet er det i nye omgivelser med de forstyrrelser det fører med sig.

Fru Larsens kriterie for dagen var: At kunne holde kontakten til vappen – være positiv uanset, hvordan øvelserne gik.smiley

Det mål blev helt klart opnået. Vi missede tre øvelser og det giver ikke toppoint – men de øvelser vi fik gav fine point.smiley

Vi var et TEAM på banen – dejlig opmærksom hund hele prøven igennem.smiley

Ikke et sekund lod han sig aflede af det der foregik rundt om ham.

Han var uden snor i de fleste øvelser. Sidste øvelse ”Dæk i et minut” – var svær (det vidste jeg så godt- men på en god dag skal den nok komme) – Han lå i 17 sekunder og valgte så mors skørter- smiley

Men ingen sure miner over det – Huni valgte mig hele prøven igennem.

Vi har nået et kæmpestort mål –

”at kunne fravælge det der sker rundt om mig og holde mig til mor”

Så nu er der lagt en ny LP-prøve i kalenderen og der er vi så lidt mere skarpe er jeg sikker på.smiley





Bare hun nu ikke har kvajet sig hende Fru Larsen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, August 07, 2017 20:10:59

Altså jeg kan nogen gange blive lidt langhåret i forhold til hende Fru Larsens udskejelser.smiley

Næppe er man vågnet fra en mega tiltrængt natte søvn, før hun har været i gang på isenkrammet og sendt en mail, hvori hun tillader sig at spørge om der evt skulle være en plads i LP 1 prøverne d. 18.8. –

Og jeg ved ganske udmærket godt, hvorfor den besked blev sendt afsted.

Hunivaps og jeg forlod Odense/DM i utide, men nr. 5 var ikke helt på mærkerne, så jeg valget at skåne hende for ekstra timer i teltet og kørte hjem.

Heldigvis ville gode hundevenner gerne hjemtage de ”goodies”, der altid er til et DM –smiley

Disse har jeg så aftalt at hente den 18.8., hvor DKK kreds 1 har DM-kvalifikationsprøver –

Så nu er Hunivaps tilmeldt sin første LP-prøve. Fru Larsen har ikke gået LP i fire år – så gad vide om hun overhoved kan finde ud af det – smiley

At Huni på hjemmebane og til træning ar usandsynlig skarp er jo altså ikke det samme som at han er det med mega mange prøveforstyrrelser – men det siger jeg – Hun må selv betale af sine egne lommepenge. smiley



Fodfejl fjerner Fru Larsen fra DM-finalen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Sat, August 05, 2017 19:03:18

Dagens event gik til DKK´s kreds 3 DM i LP og Rally.

Hunivaps og jeg havde kvalificeret os i rally-begynder.

Vi stod meget-meget tidligt op for at køre til Odense. Medbragt var hele udstyrspakken med telt, stole, bur, nødrationer plus Nr. 5- der for snart sidste gang behøver at agere støttepædagog til Hunivaps – han er blevt så dygtig til at være til prøver.smiley

Ganske vist må man lige tåle han behøver fortælle at nu er han kommet – smiley

Dagen blev ganske som forventet – man møder en masse gode hundevenner, som alle er spændte på dagens performents. Alle deltagerne har i deres kvalifikationer scoret meget høje points – kan man nu også det på ”DAGEN”, hvor det virkelig gælder.smiley

Begynderbanen var egentlig ikke svær – så der skulle gås meget præcist.

Vi startede fint med en fantastisk god kontakt, og den bevarede vi hele banen igennem. Et skilt måtte laves om. Jeg fik ikke sat fødderne som jeg plejer i ”Stå”-skiltet, så Huni blev lidt i tvivl om han skulle sætte sig eller stå. Da han – ganske vist i slowmotion- næsten fik sat sig valgte jeg at lave øvelsen om. Det kostede tre point og så var den finaleplads røget. Derudover var der lidt løst.

Men allervigtigst – Han gik så fantastisk flot- fuld kontakt til mor her – en helt igennem fremragende performent.smiley

Det lover godt, når vi i næste måned skal til Årets Hund finaler i Ballerup.

DKK Kreds 3 havde stablet et fint arrangement på benene. Især vejret viste sig fra sin allerbedste side, med strålende sol og ikke for varmt.

Dagen blev absolut lige så hyggelig som forventet – og nu er Fru Larsen meget træt og forventes at gå meget tidligt i seng.smiley





Dejlig generalprøve i SHS

PrøvelserPosted by Annie Larsen Sat, July 29, 2017 20:12:11

Huni og jeg var i dag til rallyprøver i Sydkystens Hundeskole. Prøverne var samtidig ”landskamp” mellem Danmark og Sverige.

Jeg havde meldt os til hele pakken for at have en status på, hvor vi lå i ”prøve-setuppet”.

Vejret var måske ikke det bedste, men absolut heller ikke det værste – temperaturen var i den rigtige hundeende og ikke mere vådt end regntøjet kunne holde en tør.smiley

Første prøve var den officielle. Der var mange forstyrrelser som Huni ikke helt syntes om. Blæst – mange telte – mange hunde lige omkring ham. Det var der så en hel del andre hunde, der også reagerede på.

Jeg er dog så tilfreds med vores performent – Vores kontakt var super – til trods for han absolut ikke syntes helt om scenariet – en ommer- lidt stramme liner – vi landede på 94 point.smiley

Anden prøve skulle gennemløbes i en svensk rally udgave – her lå banen tæt oppe af et hegn ind til Fåre/heste fold. Rigtig mange hunde gik i total snus og var ikke særlig kontaktbare i sidste tredjedel af banen.

Her var Huni helt ”PÅ” – ingen snus -kun til en enkelt kegle han ikke havde set før. Den lignede fuldstændig et sandslot.

Vi havde så fin kontakt og et super flow at jeg kun kan være meget tilfreds med det vi viste i dag.smiley

Den svenske bane gennemførte vi med et enkelt snus og et forkert førerskridt landede på en. 9. plads af rigtig mange deltagere (190-svenske point- max er 200).

Nu er der så ro på den næste uges tid – vi kan det vi skal, men heldet må også gerne være med os.smiley

Fremhæves bør jo nok, at jeg til prøven i dag ikke havde ”støttepædagog” med. Huni var tavs som en østers i bilen. Han tålte 100 procent jeg gik fra ham.

Og her klapper jeg Fru Larsen på skuldreren for at hun har fastholde, at Huni ikke skulle være alene i bilen/buret før end han selv syntes han var klar – Tak til Nr. 5 for at dette har kunnet lade sig gøresmiley

Next »