Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Ingen agurketid her på domicillen

HverdagenPosted by Annie Larsen Sun, July 23, 2017 10:18:52

Der er sandelig gang i hunderiet herhjemme. Der trænes ganske som vi plejer med en ugentlig omgang LP hos Trine Rafn og med onsdagsmorgenfruerne, der mødes torsdag formiddage primært i Farum. D. 13. juli havde vi booket banerne i Herringløse for at se om agility var noget for både fruer og hunde. Det gik over al forventning – både hunde og fruer var så begejstrede, at vi nok vil have det fast på træningsskemaet en gang imellem.

De sidste 10 dage har vi haft Bylgja i feriepasning. Det har været den helt store hundefest for begge hunde. Bylgja der lige er trådt ind i senioralderen er nu stadig kåd som en hvalp – men det er ifferen jo ofte- De bloglæsere som også er FB-venner har kunnet nyde en del videofilm, hvor hundene slåsleger til den store guldmedalje.

I torsdag havde jeg begge hunde med til rallytræning og det gik fint. Ganske vist holder Bylgja ikke så meget af at blive efterladt i bilen, så det blev gjort så kort som muligt. Til gengæld viste Huni så godt ”skills” i den disciplin at mor her blev helt overrasket.
Vores træning har selvfølgelig fokus på det nært forestående DM og næste weekend er vi tilmeldt to rallyprøver. Prøverne er kun tænkt som træning, da der sagtens kan opstå ”situationer” som hurtigt kan koste både podie og finaleplads d. 5. august. Jeg har nogle ting der skal afprøves og dette kan kun ske i de helt rigtig ”prøve-setups”.

Ingen hemmelighed – Fru Larsen vil gerne i finalen – og med et særdeles skarpt felt af mange temmelig overmodne begynderhunde, så skal der gås knivskarpt.

Skulle det ikke lykkes, så er det en helt fantastisk oplevelse bare at have fået lov til at være med.

PS: vedrørende sidste blog-indlæg, så har jeg afblæst at indkalde ”kavaleriet” og gået i tænkeboks vedrørende Hunis trang til bilrace- Det har faktisk ikke været muligt at få ham til at se efter biler, når jeg er i nærheden. Han ved godt at biler betyder mad fra mors lomme.



Når vinden er i vest

HverdagenPosted by Annie Larsen Fri, April 21, 2017 17:29:30

Jeg elsker de dag, hvor vinden er i vest – for så for Huni lov at løbe løs langs stranden.smiley

Ganske vist skal vi væk fra sommerhusområdet – men lidt øvelse i at gå pænt i line skader jo ikke.

Ca. en kilometers penge fra hvor vi bor har vi skov med dertil tilhørende vildt – og det kan min Hunivaps ikke tåle i løsdrift.

Men når vinden er i vest så blæser vinden ind fra fjorden og bærer ikke en dyt vildtduft med sig – så kan jeg slippe Huni og lade han løbe fri som vinden. Han ELSKER DET – og nu, hvor hjernecellerne ikke længere er så impulsstyrede kan jeg faktisk også kalde ham til mig med fløjte og store bløde guffer. smiley

Det går så fint – Huni har mega travlt, men ikke mere end han hele tiden holder øje med hvor jeg er. Kommer han for langt væk bruger jeg fløjten og vupti pisker han retur.

Turen er på ca. 4 km ud og 4 km tilbage så det er nogle godt brugte ben der vender hjem – både på den tobenede og firbenede.smiley





Sidste kapitel i mavesag

HverdagenPosted by Annie Larsen Fri, February 24, 2017 16:27:01

Nu håber jeg, at dette bliver sidste kapitel i Hunis maveomgang.

Lorteprøven jeg afleverede i går var heldigvis uden grimme ting og sager.smiley

Vi har sovet helt igennem -uden nogen som helst form for tarmkoncert.

Huni kom kl. 6 og gav mig et morgenmøs – lagde sig ned og sov til 6.50, der er hans faste ”stå-op-tid”smiley

Dyrlægen anbefalede – nu der ikke er noget at finde – at Huni hen over de næste par dage vender tilbage til sit vante foder og at medicinen seponeres - alt medicin har bivirkninger og måske er det dette som har givet tarmuroen, var dyrlægens mening –

Så nu satser vi hele butikken på, at Huni er 100% frisk og kan vende tilbage til sit helt normale hundeliv i sjette gear.smiley



Hverdag igen

HverdagenPosted by Annie Larsen Mon, February 13, 2017 09:58:28

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg lige pt er temmelig frustreret og ked af det. Heldigvis ved Huni jo ikke bjælde og han har bestemt fået det meget bedre.smiley

Lege vil han gerne og kommer med legetøjet til træk eller kast.

Vi har småtrænet lidt i stuen – dog er han ikke helt tilfreds med ”kun” at få dietkost – Det er tydeligt at se på ham, at det han får i næbbet ikke er det han sådan set forventede – men sådan er det lige nu, og normal-kost er ikke lige på menuen de næste par dage.smiley

Jeg har lidt svært ved at bedømme, hvor ”fit” han er – Han beder ikke om at komme så tit ud og han sover også meget. Så noget mærket er han sikkert.

Vores gåture strækker sig til to x ½ timer og en på 45 minutter – Han er ganske dejligt i hilse humør når vi møder ”vennerne” og dem er der heldigvis mange af.smiley

Noget mærkeligt er, at han simpelthen ikke vil drikke af sin vandskål – jeg tilføjer væske i hans foder (som han lige nu får tre gange dagligt) og på den måde når han lige akkurat sit minimum væskebehov dagligt.

Jeg har prøvet at google fænomenet og kan se, at det slet ikke er usædvanligt, at hunde ikke vil drikke af deres vandskåle.

Skulle nogen kende til ovenstående og har en løsning hører jeg gerne.

Jeg har prøvet med bouillon i vandskålen – den køber han ikke.



Fru Larsens højreben

HverdagenPosted by Annie Larsen Fri, January 20, 2017 21:15:11

På dagens lange gåtur (i går – og vi vader 8 km.en gang om ugen i trafik og andet gejl) – mødte vi på sidstedelen af vores tur ”Jack.”

Jack er en fænomenal rottefænger af GDG/fox-terrrier – han var faktisk en af Tiras allerbedste venner. Men altså Jacks venskaber rækker ikke til kønsfæller – så Huni har altid været på hans ”no-go”- liste. Og jeg har reddet Huni fra pelsning flere gange da han var lille hvalp.smiley

De har mødtes på stranden om sommeren uden liner og her har Huni valgt en absolut underdanig rolle – Jack er the King of Over Dråby strand.

Men altså mødet i går var absolut ikke i orden. Jacks mor, som godt ved hendes hund helst har tænderne i alle af områdets hanhunde går med ham løs ad hoc. Hun er flink til at tage ham i snor, når hun ser vi kommer, men i går blev mødet lige på et hjørne, hvor vi først så hinanden på få meters afstand.smiley

Huni har stor respekt for Jack og gjorde ingenting, selv om Jack krøb i stilling til attack – mor her var aldeles klar til at smadre Jacks forsøg på overfald – og ualmindelig heldigt er Jack kun to lorte høj og passer fint under en støvle – og det var lige præcis det min autoreaktion gjorde!

Højreben lige under bugen på Jack, der så uden piv røg han fire meter ind på modsatte rabat – Kæft han fik sig en overraskelse – Huni nåede ikke at observere noget ubehageligt.smiley

Jack tog sig lige fem sekunder for at bestemme sig for, hvad han så ville. Først tog han tilløb til endnu et attack- men på et splitsekund valgte han så at bevare den retræte Fru Larsen havde sendt ham på.

Jack´s mors reaktion var – at det skulle der være nogle flere som gjorde – og her er jeg sgu ikke enig med hende – hvilket jeg ikke lige fik sagt på dagen, men nok vil gøre hende opmærksom på senere-smiley

Men ualmindeligt morsomt var det dog alligevel at se køterens reaktion på at blive sat på plads!smiley



Nytår med bravur

HverdagenPosted by Annie Larsen Tue, January 03, 2017 17:11:51

Selv om nytår nu er overstået skriver jeg (mest for min egen skyld), hvordan Hunivaps klarede sin første nytårsaften som enehund.

Tira var de par sidste år blevet mere og mere utryg og bange for fyrværkeriet. Vi bor ganske vist i et militærområde, hvor der ofte skydes med kanoner – dem har der aldrig været reaktioner på.

For at imødegå meget bange og utrygge hunde havde jeg sidste år startet op med Zylkene-adapter allerede midt i novenber samt Zylkenepiller fra start af december. Selve nytårsaften blev fodret delt op i 4 portioner og serveret med tre timers mellemrum i blandet en slat babymælk NAN 1.

Hundene blev passet af min yngste datter og hun kunne berette om to rimeligt rolige hunde.

I år skulle vi afholde nytårsaften hjemme med gode venner for sådan ca. 29. år i træk.

Opskriften til Huni var næsten den samme – kun ventede jeg med at sætte adapter op til midt i december, hvor jeg også gav pille.

Vi har været utrolig heldig i år med, at der næsten ikke har været noget skyderi før man ”måtte” og det i meget begrænset omfang. Selve nytårsaften blev der selvfølgelig skudt en del af, men Huni tog det i stiv pote – ville gerne skælde ud, men faldt hurtigt til ro når han fik besked om at det skulle vi voksne nok klare.

Alt hvad der hedder skralder, bordbomber eller andet nytårsgejl fandtes ikke på bordet og vi fik alligevel en fantastisk aften.

Huni var ude sidste gang kl. 22 (ganske som han plejer) – han fik klaret sine gøremål og gik nærmest i seng bagefter.

Vi andre sluttede festen kl. 02.00 og her var der ro over land, så Huni kunne få sig en sidste tissetur inden alle mænd og koner kunne tørne ind.





Endnu et hundeår er gået

HverdagenPosted by Annie Larsen Fri, December 30, 2016 21:46:18

I morgen er årets sidste dag og endnu et hundeår har gået sin gang.

2016 bliver jo nok ganske særlig, fordi jeg måtte sige farvel til min elskede Tira – smiley

Huni er blevet enebarn og det takler han rigtig fint. Hjemme er han jordens sødeste og nemmeste hund og jeg er så taknemmelig for at han er her, når nu jeg ikke kunne beholde Tira længere.smiley

Hvordan vores fremtid ser ud, er på nogle områder helt klare – på andre noget utydelige.

Vi træner fortsat med morgenfruerne en gang ugentligt – det nyder vi i stor stil og Hunivaps er så dygtig.smiley

Der er planlagt en Bornholmertur i foråret, hvor Jan har meddelt sin tilstedeværelse – så må vi håbe han kan holde al den hundesnak ud som der med garanti bliver en hel masse af.

Vores nye ”dille” Nosework vil vi bestemt fortsætte med. Huni er vild med den leg.

Hvordan vores fremtid på LP & Rallybanerne vil komme til at se ud er jeg på nuværende tidspunkt ret usikker på - Huni elsker ikke de mange forstyrrelser og alt for mange hunde han ikke kender.

Men så må det være sådan – dejligt er det jo han holder meget af træningen med sine gode hundevenner der.

Nytårs aften skal i år holdes hjemme med gode venner og det ser ud til, at Huni nok skal komme igennem uden de store problemer. smiley

Tak for i år til alle mine hundevenner – jeg glæder mig til året der kommer.smiley



Hukommelseskort med mangler – der gerne må mangles

HverdagenPosted by Annie Larsen Sat, May 28, 2016 21:06:42

Selv om det nu er næsten to uger siden Hunis hukommelseskort gik ned, er der stadig en hel del, der mangler at blive gendannet.

Noget er godt og andet er skidt.

Det gode er, at han åbenbart helt har glemt at løbe efter biler – en aktivitet vi har ”døjet” med lige siden han var omkring 7-8-mrd.smiley

Det er jo noget, som absolut ikke behøver at indfinde sig igen – vi har virkelig arbejdet hårdt på, at få ham til at glemme den fornøjelse. Metoden har været masser af hundefoder ned i gabet på knægten lige så snart en bil viser sig i horisonten – Tira har virkelig nydt det, da hun jo også har fået sin del - Så hun er måske temmelig skuffet over, at der ikke længere daler mad ned til hende.smiley

En anden ”fil ” vi meget gerne aldrig ser komme igen er Hunis hadeven nr. 1 – En retrieverblanding, der har overfuset både ham og Tira flere gange lige fra han var lille bitte – Det kan han simpelthen ikke tilgive bastarden.

Jeg forsøger virkelig at undgå vi mødes, desværre synes ejeren det er mægtig fornøjeligt at gå forbi vores have. Dette medfører en sand koncert fra Huni, som hvis jeg skal forsøge at oversætte vil være sådan noget som : KOM HER DIT FORBANDEDE HUNDEHOVED OG JEG SKAL PELSE DIG I ATOMER. smiley

Ser vi (eller når hundene lugter) ”den famøse” på vores gåture er det samme svada der bliver serveret.

Men vil I tænker jer i går aftes mødte vi kræet på sin sidste aftentur og jeg nåede at vende om med mine kræ og gå tilbage uden nogen som helst form for koncert mod den formastelige –smiley

Så hvem der end har Hunis hukommelseskort – lad endelig disse to ”filer” aldrig nogensinde finde vej tilbage igen.smiley



Next »