Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Tænk dig om Fru Larsen

HverdagenPosted by Annie Larsen Mon, February 11, 2019 09:43:52

Huni blev for en uge siden testet fri for Giardia. Glæden var stor hos både hund og fører, da de igen kunne møde op til træning onsdag.

Der blev virkelig trænet igennem og ikke sparet på ”gufferne” – Huni var som sædvanlig i hopla og var nærmest utrættelig.

Torsdag stod den på den sædvanlige stuetræning med Johanna-lektier. Jeg havde også fra Tyskland modtaget noget naturmedicin, der skulle modvirke giardia – et præparat jeg havde brugt til Tira som jeg tænkte kunne hjælpe Huni til en stærkere tarm.

Han fik anbefalede start dosis – Fredag var den så helt gal med tarmaktiviteten. Min frygt for en opblussen af den encellede organisme- gjorde at jeg hurtigt aflyste vores prøver i Sydkystens Hundeskole.

Efter et par dage med ”Diapaste” er lorten nu blevet helt fin og normal igen.

Fru Larsen har fået tænkt sig godt og grundigt om. Sandsynligvis er det urtepillerne, der har forårsaget tarmskredet PLUS at hun så sandelig ikke har taget forbehold for at en nedbrudt tarm skal have tid til at bygge sig op igen.

Så når vi starter træning op igen vil det udelukkende være på hans almindelige foder – hvilket han egentlig virker til at være ganske godt tilfreds med - på den korte bane i hvert fald.



Det er godt nok træls

HverdagenPosted by Annie Larsen Sun, January 20, 2019 18:53:00

Øv altså- Huni har bøvlet med noget dårlig mave on and of i et stykke tid.

Og to nætter i træk, hvor han ville ud hver 1½ time – det er slidsomt for en folkepensionist.smiley

Første nat var det lidt 1 x tynd mave – to gange gang kun græs spisning

Anden nat ingen tynd mave – kun græsspisning.

Jeg var dog ikke i tvivl om, at knægten var skidtmads – der hørtes tydeligt larm fra tarmene- hvilket her i huset indikere – JEG HAR ONDT I MAVEN.smiley

Klog af tidligere oplevelser med Mors Hund, var min tanke at det muligvis kunne tyde på en Giardia-infektion.

For at få en tydelig afklaring ringede jeg til vores dyrlæge for at bede om en Giardia-test.

Det ville han dog ikke nøjes med (da det jo kunne være alt muligt andet) og bad os om at komme til en konsultation, hvilket vi jo selvfølgelig mødte op til.

Huni var på dagen fit for det hele- glad og munter- god appetit-smiley

Der var omhyggeligt opsamlet ”vareprøver” til test.

Dyrlægen kunne da heller ikke finde noget fysisk på uldkræet- dog var der ikke tvivl om, at lorteprøven var positiv.

Så nu er vi hjemme med medicin – naboens søde collie- hund må ikke kissemisse med Huni det næste stykke tid, så hulet i hækken er kyssespæret på begge sider, til han er testet ”fri”.smiley

Undervisning/træning-ude – gør vi heller ikke.smiley

Giardia kan være en dræber – især for opdrættere med hvalpe- og da vi jo nogen gange optræder i kredse hvor disse kommer er der dømt ”vi bliver hjemme til der ikke længere er testet Giardia i Hunis tarm- Dog er det jo ofte sådan, at der er mange raske smittebærer med parasitten – De kan smitte ligeså meget som dem der er testet positive

Mit opråb her kan kun være UNDLAD AT DELE VANDSKÅLE MED ANDRE HUNDE, DER VIRKER NOK SÅ RASKE-

Ja og så er der jo lige snuseriet, hilsen, lege med andre – her smittes der jo også fra rask til rasksmiley





MEN - Vi sadler om

HverdagenPosted by Annie Larsen Tue, March 06, 2018 19:00:57

Jeg ved det godt- bloggen er nærmest gået død- og det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget på hundefronten. Jeg mangler simpelthen bare lyst til at skrive.smiley

Hunivaps er den sødeste – kærligste og dejligste hund man kan ønske sig - men han er også en opgave der nogen gange trækker meget store søm ud af Fru Larsen skrog.

Jeg har for en tid deponeret vores LP-træning, ikke at Huni bestemt ikke synes det er sjovt – han er aldeles arbejdsivrig og en stjerne til rigtig mange øvelser – men (og det gælder så kun på udeareal) er der noget som lige kan aflede ham som fx en fugl eller værst køretøjer - ja så er han skredet og kommer først tilbage når han synes den opgave er løst, og melder klar hos mor.smiley

Sidste omgang udendørs LP-træning foregik i lang løs line, da han efterhånden skred alt for mange gange og hans trang til at dræbe biler, det holder hverken min LP-træner eller jeg til.

Så nu er købt LP træning sat på pause-

I stedet (for Fru Larsen giver jo ikke helt op) er vi begyndt på FP/tricks ( færdighedsprøver) – Vi har deltaget i et enkelt kursus – det gik bare så godt og foregik jo indendørs – er nu tilmeldt FOUNDATION 1 (hvalpehold) og starter helt forfra med noget, for Huni har meget hurtigt fanget tricks-delen og han elsker det.smiley

Vi arbejder rigtig meget med ”socialiserings og miljø-delen” herhjemme, men jeg skal da love for der ikke sker mange millimeters fremskridt hen over flere måneder – Fru Larsen er faktisk gået træt i forhold til den del af hundelivet – det der holder flaget oppe er Hunis lyst og gejst til at arbejde med mor til træning med ondsagsmorgenfruerne i Skævinge, og der ingen forstyrrelser er.
Stuetræningen herhjemme er også er stort hit - han kommer ofter og prikker til mig om vi ikke lige skal tage fem minutter at rugbrødstræningen.smiley

Nu ser vi frem til den kommende weekend med en miniferie på Bornholm, der krydres med et par rallyprøver – Huni er meget glad for Hønsehuset, så Fru Larsen ser frem til at der måske kan skrives ”rally-øvetmester” på knægtens CV.













Ingen agurketid her på domicillen

HverdagenPosted by Annie Larsen Sun, July 23, 2017 10:18:52

Der er sandelig gang i hunderiet herhjemme. Der trænes ganske som vi plejer med en ugentlig omgang LP hos Trine Rafn og med onsdagsmorgenfruerne, der mødes torsdag formiddage primært i Farum. D. 13. juli havde vi booket banerne i Herringløse for at se om agility var noget for både fruer og hunde. Det gik over al forventning – både hunde og fruer var så begejstrede, at vi nok vil have det fast på træningsskemaet en gang imellem.

De sidste 10 dage har vi haft Bylgja i feriepasning. Det har været den helt store hundefest for begge hunde. Bylgja der lige er trådt ind i senioralderen er nu stadig kåd som en hvalp – men det er ifferen jo ofte- De bloglæsere som også er FB-venner har kunnet nyde en del videofilm, hvor hundene slåsleger til den store guldmedalje.

I torsdag havde jeg begge hunde med til rallytræning og det gik fint. Ganske vist holder Bylgja ikke så meget af at blive efterladt i bilen, så det blev gjort så kort som muligt. Til gengæld viste Huni så godt ”skills” i den disciplin at mor her blev helt overrasket.
Vores træning har selvfølgelig fokus på det nært forestående DM og næste weekend er vi tilmeldt to rallyprøver. Prøverne er kun tænkt som træning, da der sagtens kan opstå ”situationer” som hurtigt kan koste både podie og finaleplads d. 5. august. Jeg har nogle ting der skal afprøves og dette kan kun ske i de helt rigtig ”prøve-setups”.

Ingen hemmelighed – Fru Larsen vil gerne i finalen – og med et særdeles skarpt felt af mange temmelig overmodne begynderhunde, så skal der gås knivskarpt.

Skulle det ikke lykkes, så er det en helt fantastisk oplevelse bare at have fået lov til at være med.

PS: vedrørende sidste blog-indlæg, så har jeg afblæst at indkalde ”kavaleriet” og gået i tænkeboks vedrørende Hunis trang til bilrace- Det har faktisk ikke været muligt at få ham til at se efter biler, når jeg er i nærheden. Han ved godt at biler betyder mad fra mors lomme.



Når vinden er i vest

HverdagenPosted by Annie Larsen Fri, April 21, 2017 17:29:30

Jeg elsker de dag, hvor vinden er i vest – for så for Huni lov at løbe løs langs stranden.smiley

Ganske vist skal vi væk fra sommerhusområdet – men lidt øvelse i at gå pænt i line skader jo ikke.

Ca. en kilometers penge fra hvor vi bor har vi skov med dertil tilhørende vildt – og det kan min Hunivaps ikke tåle i løsdrift.

Men når vinden er i vest så blæser vinden ind fra fjorden og bærer ikke en dyt vildtduft med sig – så kan jeg slippe Huni og lade han løbe fri som vinden. Han ELSKER DET – og nu, hvor hjernecellerne ikke længere er så impulsstyrede kan jeg faktisk også kalde ham til mig med fløjte og store bløde guffer. smiley

Det går så fint – Huni har mega travlt, men ikke mere end han hele tiden holder øje med hvor jeg er. Kommer han for langt væk bruger jeg fløjten og vupti pisker han retur.

Turen er på ca. 4 km ud og 4 km tilbage så det er nogle godt brugte ben der vender hjem – både på den tobenede og firbenede.smiley





Sidste kapitel i mavesag

HverdagenPosted by Annie Larsen Fri, February 24, 2017 16:27:01

Nu håber jeg, at dette bliver sidste kapitel i Hunis maveomgang.

Lorteprøven jeg afleverede i går var heldigvis uden grimme ting og sager.smiley

Vi har sovet helt igennem -uden nogen som helst form for tarmkoncert.

Huni kom kl. 6 og gav mig et morgenmøs – lagde sig ned og sov til 6.50, der er hans faste ”stå-op-tid”smiley

Dyrlægen anbefalede – nu der ikke er noget at finde – at Huni hen over de næste par dage vender tilbage til sit vante foder og at medicinen seponeres - alt medicin har bivirkninger og måske er det dette som har givet tarmuroen, var dyrlægens mening –

Så nu satser vi hele butikken på, at Huni er 100% frisk og kan vende tilbage til sit helt normale hundeliv i sjette gear.smiley



Hverdag igen

HverdagenPosted by Annie Larsen Mon, February 13, 2017 09:58:28

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg lige pt er temmelig frustreret og ked af det. Heldigvis ved Huni jo ikke bjælde og han har bestemt fået det meget bedre.smiley

Lege vil han gerne og kommer med legetøjet til træk eller kast.

Vi har småtrænet lidt i stuen – dog er han ikke helt tilfreds med ”kun” at få dietkost – Det er tydeligt at se på ham, at det han får i næbbet ikke er det han sådan set forventede – men sådan er det lige nu, og normal-kost er ikke lige på menuen de næste par dage.smiley

Jeg har lidt svært ved at bedømme, hvor ”fit” han er – Han beder ikke om at komme så tit ud og han sover også meget. Så noget mærket er han sikkert.

Vores gåture strækker sig til to x ½ timer og en på 45 minutter – Han er ganske dejligt i hilse humør når vi møder ”vennerne” og dem er der heldigvis mange af.smiley

Noget mærkeligt er, at han simpelthen ikke vil drikke af sin vandskål – jeg tilføjer væske i hans foder (som han lige nu får tre gange dagligt) og på den måde når han lige akkurat sit minimum væskebehov dagligt.

Jeg har prøvet at google fænomenet og kan se, at det slet ikke er usædvanligt, at hunde ikke vil drikke af deres vandskåle.

Skulle nogen kende til ovenstående og har en løsning hører jeg gerne.

Jeg har prøvet med bouillon i vandskålen – den køber han ikke.



Fru Larsens højreben

HverdagenPosted by Annie Larsen Fri, January 20, 2017 21:15:11

På dagens lange gåtur (i går – og vi vader 8 km.en gang om ugen i trafik og andet gejl) – mødte vi på sidstedelen af vores tur ”Jack.”

Jack er en fænomenal rottefænger af GDG/fox-terrrier – han var faktisk en af Tiras allerbedste venner. Men altså Jacks venskaber rækker ikke til kønsfæller – så Huni har altid været på hans ”no-go”- liste. Og jeg har reddet Huni fra pelsning flere gange da han var lille hvalp.smiley

De har mødtes på stranden om sommeren uden liner og her har Huni valgt en absolut underdanig rolle – Jack er the King of Over Dråby strand.

Men altså mødet i går var absolut ikke i orden. Jacks mor, som godt ved hendes hund helst har tænderne i alle af områdets hanhunde går med ham løs ad hoc. Hun er flink til at tage ham i snor, når hun ser vi kommer, men i går blev mødet lige på et hjørne, hvor vi først så hinanden på få meters afstand.smiley

Huni har stor respekt for Jack og gjorde ingenting, selv om Jack krøb i stilling til attack – mor her var aldeles klar til at smadre Jacks forsøg på overfald – og ualmindelig heldigt er Jack kun to lorte høj og passer fint under en støvle – og det var lige præcis det min autoreaktion gjorde!

Højreben lige under bugen på Jack, der så uden piv røg han fire meter ind på modsatte rabat – Kæft han fik sig en overraskelse – Huni nåede ikke at observere noget ubehageligt.smiley

Jack tog sig lige fem sekunder for at bestemme sig for, hvad han så ville. Først tog han tilløb til endnu et attack- men på et splitsekund valgte han så at bevare den retræte Fru Larsen havde sendt ham på.

Jack´s mors reaktion var – at det skulle der være nogle flere som gjorde – og her er jeg sgu ikke enig med hende – hvilket jeg ikke lige fik sagt på dagen, men nok vil gøre hende opmærksom på senere-smiley

Men ualmindeligt morsomt var det dog alligevel at se køterens reaktion på at blive sat på plads!smiley



Next »