Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

En værre omgang

HverdagenPosted by Annie Larsen Mon, March 07, 2016 13:30:54

Phu-ha Hunivappen har ligget underdrejet i en lille uges tid.

Tirsdag eftermiddag i sidste uge, var det ikke den pæneste lort han afleverede og da hans appetit lod til at være meget lille, besluttede jeg hurtigt, at han havde godt at et ”fastedøgn.” Derudover virkede han noget slatten og træt.smiley

Egentlig var han onsdag frisk og glad – ingen feber, stadig remuladelort (uden blod/slim) så jeg tænkte det nok kunne klares på et par dage med pro-kolin.

Men det kunne det ikke. Stor ros skal han have for at sige til om natten når han skulle ud. Heldigvis virkede det ikke som en diarre, da han sagtens kunne holde sig 3/4 timer. Skidt tilpas var han heller ikke – men træt. Han sov betydeligt mere end han plejer.

Det er aldrig rat at gå en weekend i møde med en halvsyg hund, men da han på ingen måde så syg ud, tænkte jeg at et dyrlægebesøg kun ville tømme min pung og ikke hjælpe på Hunis tarm.

Lørdag aften – stadig ingen bedring og nu var et dyrlægebesøg ikke langt væk.

Jeg besluttede dog at prøve med endnu et ”fastedøgn”. Bingo søndag eftermiddag var der kommet form på lorten – og det er noget alle hundeejere sætter stor pris på.smiley

Ingen tvivl om at det har påvirket ham. Hans træthed var så usædvanlig, at jeg har været meget bekymret for ham.

Dagens træning er aflyst – ingen grund til at putte andet end skånekost i ham den næste uges tid.

Dyrlægen sparede vi så i denne omgang.

Om det har været noget han har spist eller den landskørende mavevirus blandt hunde vides ikke.

Tira har ikke været ramt af noget der ligner en tynd lort.

Min Hunivaps januar/19 mrd.

Limninger i flere lag

HverdagenPosted by Annie Larsen Tue, February 09, 2016 10:03:55

Jeg har i et tidligere blogindlæg skrevet om Hunivappens limninger i forhold til at møde fremmede (han)hunde.

Det er noget vi øver os rigtig meget i. Det vil sige vi forsøger at undgår dem vi ved giver udfordringer. Det er nemlig ikke altid Huni, der starter med at puste sig op. Er det sorte fremmede hunde så er det ofte Tira, der ligger i spids med oppustethed.

Forleden fik vi dog en oplevelse som ganske gevaldigt rykkede i samtlige to og firbenedes limninger.smiley

Vi kom- som vi plejer – hen ad vejen ind til skoven. Pludselig kommer der to boksere (hunde) løbende direkte mod os. En meget stor han, og en yngre tæve.

”DE GØR IKKE NOGET” – råbte ejeren, der var lige i nærheden. Inden jeg nåede at fortælle ham at det kunne mine måske finde på, var jeg omringer at fire hunde, der legede ”kluddermor” – Et held var det at hundene ikke var sorte – Dem har Tira dårlige oplevelser med.

De var tigerstribede og tidligere møder med andre boksere har været fine.

Heldigvis havde ejeren rimeligt styr på sine hunde og fik dem hente tilbage og puttet i bilen.

Lykkelig var jeg over at der ikke skete noget, men mest at begge mine hunde faktisk ikke på noget tidspunkt i scenariet gjorde anstød til at gå op i limningerne (hvilket jeg næsten var) og ønskede at måle muskler med de besøgende.smiley

Og det går meget meget bedre for Hunivappen. Han kan passere hanhunde som han tidligere brummede af flere meter før vi mødtes, men jeg er også blevet god til at se om hjørner og aflede med masser af mad.smiley

Det går så godt, at jeg har vovet pelsen og tilmeldt den unge mand op til flere rallyprøver her i foråret.



Forstærkninger

HverdagenPosted by Annie Larsen Sun, January 03, 2016 19:56:23

To uger er gået siden jeg lige skulle have luft over for naboernes dyrehold.

Det har afstedkommet to henvendelser om metoder at arbejde med emnet på.

Jeg blev bl.a. anbefalet at se et foredrag om " Premack Principperne" - og skulle der være nogen som er interesseret i at se det, er der link her: det er to videoer af ca 1 time hver. DEL 1 --- DEL 2.

Det er jo altid rart at vide, at det man gør findes der et teoretisk fundament for at udføre.

Anden henvendelse anbefalede nærmest samme metode som først nævnte, bare med andre ord.

Og i bund og grund handler det jo om forstærkninger. Både dem vi gerne vil, men så sandelig også om dem vi helst vil undgå (som katte , rådyr, fremmede hunde - you name it)).

Den første uge gjorde jeg det at jeg kun gik med hundene hjemmerfa i bælgmørke - den lange tur i dagslys foregik i bymidten, som vi kørte til.

Hunivapsen fik desuden en Haltiline på og den gjorde at knægten gik ganske pænt uden at trække overhoved.

Desværre fandt han ret hurtigt ud af at vikle sig ud af den - så lige nu er vi tilbage i trækkeriet igen. Derudover var han rigtig ked af at få den på og gemte sig langt inde i stuen når jeg lagde an til gåtur.

Tira er jo nok om nogen, den meste madglade hund jeg kender - og jeg ved jo godt, at her kommer jeg rigtig langt i forhold til en positiv forstærkning, der kan nedtone en problematisk forstærket adfærd.

Det går bedre med at gå ned af vores vej - meget bedre - opskriften har været ganske enkel.

To hunde på venstre side masser af mad i hånden og så lege klikker de sidste 50 m. af vores gåtur.

Tira har helt købt konceptet - Hunivappen skal lige holdes lidt i stram line - men det går ok.

Især fordi Tira fra start vi drejer ind på vejen giver mig "mor hit med maden blikket".

Jeg blev også anbefalet at gå med hundene hver for sig. Det gør jeg engang imellem.

Jeg tænker ikke jeg nogensinde får løst hundenes trang til at gø/jage af dyrerne - dertil ligger det alt for dybt indlejret i racen, "at sådan gør man som islandsk fårehund" - og så ved jeg godt der er andre som mener noget andet.

Tira kan jeg faktisk godt stoppe i en jagt - med Hunivappen bliver det nok meget vanskeligere. Han er skruet helt anderledes sammen end Tira.







Naboerne

HverdagenPosted by Annie Larsen Tue, December 15, 2015 08:38:18

Det kan skrives meget kort - "Jeg er godt træt af vores naboers husdyr" og kunne godt tænke mig de skred af h....... til.smiley

Den ene nabo har udekat, der er vant til hund og ikke det fjerneste bange for mine vilddyr.

Nr. 2 nabo har uden at vide det en flok på ca. 5-10 rådyr gående som æblesamlere her i vintermånederne. Jeg kan hilse og sige der ligger rigeligt til hele vinteren.smiley

Ovenstående resulterer i, at jeg hver eneste dag har to hunde der skal nedtones i energi og lyd.smiley

Balladen finder sted både når vi skal gå og når vi kommer hjem fra lufteture.

Jeg synes ikke rigtig mine metoder til at få styr på mine hundes jagtlyst virker særlig godt - så gode råd modtages meget gerne - I hvert fald skal jeg puste mig gevaldigt op og turen ned af vores vej på 50 meter kan nogen gange godt tage temmelig lang tid, fordi vi ikke kommer et skridt når møjhundene ter sig "islandsk hysteriske".smiley







En ordentlig en på opleveren

HverdagenPosted by Annie Larsen Sat, October 31, 2015 09:49:21

Jan og jeg har været på vores første "ad hoc seniorferie". Det skal forstås på den måde, at vi godt nok havde nogle rejsemål, men der var ikke bestilt overnatning nogen som helst steder.

Oplevelsessedlen var lang og vi var ganske klar over, at vi nok ikke nåede hele sedlen igennem.

Dog havde vi enkelte kriterier for, hvad vi absolut måtte se.

Første stop var Bjerringbro, hvor Hunivaps skulle tilbringe sin hundeferie tilsammen med Kempas i det skønne område omkring Guden åen/Tange sø..

Efter en dejlig frokost satte vi kursen mod Ribe - en by hverken Jan eller jeg havde været før.

Her var også første overnatning og et enkelt opkald på telefonen gav os vores første Bed & Breakfast hos en hyggelig kone i mormoralder og med talegaverne i absolut bedste udgave.

Ribe
Efter at have besigtiget Ribe satte vi snuden mod Lüneburg, berømt for sine flotte handelshuse. Her så vi desuden kirke, vandtårn og saltmuseum.


Lüneburg
En enkelt overnatning og så videre til Celle for at se slottet, hvor Caroline Mathilde (i ved hende med Struense), sad forvist og døde kun 24 år gammel af tyfus.

Celle kunne også fremvise en masse flotte gamle huse og selvfølgelig kirken.


Celle

Næste stop Koblenz - byen, hvor Rhinen og Mosel støder sammen. Her blev vi i to overnatninger.

Jeg kan melde, det med at finde hotel efter mørkets frembrud og i en fremmed by uden de store parkeringsmuligheder er en vanskelig sag for et par gamle nisser som Jan og moi!!! - men det lykkes og vi var endda så heldige, at der til hotellet var tilknyttet et parkeringshus tæt på.

Koblenz brillerede med et helt fantastisk fæstningsanlæg, som vi ankom til via svævebane.



En sejltur på Rhinen blev det også til, samt ca seks timers gå tur i byen.

Et stort monument af Wilhelm d. 1, var særdeles imponerende.

Koblenz
Et stort ønske for os var at køre langs med Rhinen, og med kursen sat på Lorely-klippen lykkes det os at få den helt ultimative oplevelse. Endnu et slotsbesøg blev det også til nemlig det romantiske "Rheinssteinburg".


Lorely-klippen

Burg "Rheinstein"

Derefter satte vi kursen mod frankrig/Colmar for at nyde det skønne Alsace og vinruten her, samt det berømte slot " Chateau du Haut-Kænigsbourg. Slottet blev under 30-års krigen nedbrændt af svenskerne, min i perioden 1900-1919 blev det genopbygget og står i dag som et fantastisk flot og berømt udflugtsmål.

Chateau du Haut- Kænigsbourg
Efter to dag i Colmar var Jan og jeg efterhånden fyldt så meget op med gamle huse og ruiner, at vi nok mente den kvote var fyldt nok op. Vi manglede ganske vist Champagne-ruten og byen Trier (Mosel-delen).

Colmar

Men både fordi det ikke rigtig var sæson og at vi ikke mente vores "oplevelsesbarometer" kunne rumme mere, satte vi kursen mod nord (enne del er noteret til vores næste tur om x-tid).

Et enkelt udflugtsmål manglede nemlig "Koldvandsgeiseren i Andernach.

Vi landede i byen 14.55, båden sejlede kl. 15.05 ( vi nåede den) - Det var bestemt en meget flot oplevelse og vi var begge helt tilfredse med ikke at skulle på mere byvandring i denne omgang og satte kl. 16.55 kursen mod Danmark.


Sidste punkt på turen var en indkøbsoplevelse i Scandinavia park - vores første af den art-

Herefter gik turen til Bjerringbro, hvor Hunivappen skulle hentes.

Lidt hund i bloggen skal der jo være, så det kan meldes, at Huni heldigvis havde opført sig pænt.

Hundelånerne fra Ans (der var indkaldt som reservepleje, hvis Kempa gik i løbetid) nåede lige på besøg med det store kamera.





I alt ca. 4000 km har vi kørt, vejret var fantastisk hele tiden og 339 fotos er det blevet til.

Stor tak til Kempas og Skind&Ben for pasning af vores hunde.









Mine hunde i øst og vest

HverdagenPosted by Annie Larsen Sun, October 18, 2015 20:04:33
Så lykkes det for hr. Pedersen at få tiltusket sig to ugers ferie.
Det bonner så ud i vores (næsten) første "ad hoc ferie".
Mine hunde er særdeles velplacert i både øst og vest.
Tira i sin sædvanlige plejefamilie - hun flyttede ind i dag til stor fryd og glæde for både de tobenede og den firbenede.
Hunivappen afleveres i morgen i Bjerringbro hos verdens bedste hvalpekøbere.
Turen er herefter planlagt til at gå fra Ribe, Luneburg, Hameln, Strasbourg. Colmar & Trier.
Der er nok oplevelser til mindst 48 måneder - så nu ser vi, hvad vi når.


Hvad hjertet flyder over med.

HverdagenPosted by Annie Larsen Sat, October 17, 2015 23:44:35

Vi har haft besøg af de to yngste børnebørn, der har haft efterårsferie, og med en mormor på efterløn er der selvfølgelig plads til de kan få nogle dage fri fra institution og bare sumpe ud.smiley

1. Dag blev Brugt Til total afalapning og rigtig god søskende leg.

2. Dag var valget en slots skattejagt eller legejunglen i Slangerup. Da vejret absolut ikke egnede sig til udendørs skattejagt blev det sidst nævnte vi valgte.

Ikke noget skidt valg. Ungerne morede sig i tre og en halv stive timer og var totalt udbombede ved hjemkørsel. Mormor havde tilbragt samme antal timer med hækletøj og Wordfeud.smiley

Det er ikke så tit jeg blive rørstrømsk, men når jeg ser og oplever mine to yngste børnebørn med mine to pelsbunker, ja så kan jeg altså godt blive noget våd i tårekanalerne.

Ingen tvivl om, at Anabella har mange kærlige følelser til begge hunde. Hunivappen elsker hende i hvert fald herfra og til stjernerne.

Matejo der ikke altid har været den modigste hundetræner er vokset gevaldigt med opgaven og går ikke længere i panik, når især Hunivappen er ude på narrestreger. smiley

To ugers ferie for Jan og moi står for døren. Da Anabella hørte hundene ikke skulle med, men passes ude blev hun meget urolig for om de nu også kom hjem igen. Da dette heldigvis kunne beskæftiges kunne hun kun sige "pyh ha-det er godt".smiley

Det er ikke altid nemt med en mormor, der har sine "børn", der også skal tages hensyn til.

Hunde putter man jo ikke bare er en oplader, eller sætter ind i skabet når der skal passes eller haves besøg af børnebørn. Hundene behøver jo have samme oplevelser, aktivering, gåture og andet, hvad enten der er børnebørn eller ikke i deres hverdag.

Jeg synes dog vi rammer ganske ok i for hold til både "pasning" og "besøg" - nemmere blive det selvfølgelig jo ældre børnebørnene bliver, og ikke behøver at blive passet, men kan nøjes med (frivillige)besøg.smiley

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at vi og hundene sætter megen stor pris på besøg (pasning) af vanløsebanditternesmiley







Flexliner på godt og ondt

HverdagenPosted by Annie Larsen Wed, October 14, 2015 09:37:50
De fleste ved, at flexliner er noget skidt, man bør holde sig fra.smiley
Dog er de jo ret praktiske, når man er steder, hvor hunde ikke må være løse eller der er noget galt med hørelse, så hunden ikke kommer på indkald (Hunivappen tilhører sidste kategori).smiley
Tira var ret gammel før hun blev introduceret til flexlinen - tror det har været ved 2. eller 3. løbetid, hvor der også skete noget med hendes ører, når hun var i den tilstand.
Det har ikke været nemt med Huni, han vil bare ikke lære det der med at gå pænt i line -
Den tredje Julius-sele er indkøbt, da to er så nedslidte grundet træk på gåture.
Derfor har han ikke gået ret meget i flexline. Først her fornylig har der været så meget hul igennem pandelappen, at det har kunnet bonne ud i "præmien" "flexline på stranden og i skoven.
Da det ikke altid er lige nemt med to vimse hunde i snor, valgte jeg at skifte mine gamle flexliner (med rund snor) ud med de nye "tape-liner".
Disse skulle ikke være lige så farlige som førstnævnte. Det har heller ikke voldt problemer at gå med dem før i søndags, hvor Huni var så uheldig at få viklet to bagtæer ind i linen og han desværre fik trukket lige vel rigeligt.smiley
Et hyl tilkendegav da også, at det var noget han kunne mærke. Der var dog intet at bemærke efterfølgende og vi gik hele turen uden jeg kunne se nogen halten.
Jeg skal dog love for, at efter hjemkomsten var det en lille sølle dreng, der gik på tre ben.smiley
Jeg kunne dog heldigvis få lov at mærke og fandt ingen hævelse.
Herefter fik han smertestillende og da der ikke er optrådt nogen hævelse eller anden forværring har vi taget det med ro (og kun i alm. line).
Det skal dog siges, at det der "med rolige gåture" er en meget vanskelig øvelse - og det mærkes tydeligt på energiniveauet indendørs, at han mangler sine løbebadeture på stranden, hvor hørelsen mærkværdigvis fungerer en hel del bedre når han er i vandet.smiley





« PreviousNext »