Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Hurra for Pavlov

TræningPosted by Annie Larsen Thu, June 07, 2018 18:30:55

Huni og jeg har været på Foundation hold – Det har været et fantastisk forløb, hvor vi har lært en masse tricks.

Jeg måtte dog lige spørge underviseren om hendes bane var indhegnet, grundet de udfordringer vi har med biler og toge. Hun mente ikke det ville være noget problem så vi meldte os på.

Selv om der nu rimelig god kontakt når Huni er i snor – han ved godt biler er lig med mad -

Så gælder det ikke når snoren afmonteres – så tænker Huni at han kan gøre hvad der falder ham ind.

Banen vi trænede på, lå lige ud til Køgevej dog godt afskærmet af træer og en meget dyb og vandfyldt grøft – sidstnævnte plejer dog ikke at være nogen hindring for en Hunivaps.

Værre var det med udsigten den anden vej- her kørte der toge forbi temmelig ofte i meget høj fart og en del larm var der også.

De første par gange vi var der var det dog ikke noget problem, men pludselig var det som om det pissede ham fuldstændig af og de toge skulle bare bankes-

Lidt sjovt var det, at vores underviser lige havde gjort os opmærksom på vigtigheden i at have et helt særligt indkalds signal, som kun fører brugte – Det har jeg så heldigvis og da Huni jernede ud af træningsbanen – han opdagede hurtigt, at toget ikke kunne indhentes løb han mod vejen.

Fru Larsen var for en gangs skyld hurtig ved havelågen og fik hevet sit nødkald frem – en jagtfløjte som jeg havde fra Tiras tid.

Flere stød i fløjten fik Huni på andre tanker (læs: Mor har mega lækkert guf til mig) og han kom ret hurtigt retur.

Der gik nogle undervisningsgange, hvor jeg måtte være meget på forkant når togene kørte forbi- snoren kom på og masser af pølser røg ned i gabet på vuffen.

Da Huni begyndte at se på mig, når han hørte togene, afmonterede jeg så snoren og det var ikke længere nødvendigt at have den på.

Resten af kursus gangene kom der helt styr på hans trang til at ville løbe togene op – Jeg var dog også blevet særdeles god til at fange Hunis opmærksomhed og kunne aflede med mad.

Som underviseren udtrykte det: ren Pavlov – Huni nærmest begyndte at savle når lyden af togene kom.

Det er virkelig en lettelse, at det nu ser ud til at Huni bedre kan tåle de forstyrrelser, der har fået ham helt ud i ”ingen forbindelses”-mode. Han har også fået en forståelse for, at selv om lågen hjemme er åben betyder det ikke, at han bare kan skride fra matriklen og gå på jagt.

Fru Larsen ser et håb forude for, at ADHD-hunden muligvis nok bliver meget mindre impulsstyret med alderen.



Nørdtræning på øverste niveau

TræningPosted by Annie Larsen Sun, November 26, 2017 18:31:45

I går deltog Huni i sin første ”nørdtræningssession” – og jeg håber bestemt på det kan gentages.

Nørdklubben opstod i 2010-11? og medlemmerne var dengang en masse hundevenner, der satte hinanden stævne til ”prøvelignende” events, hvor vi hver især fik feedback fra hinanden- og gode hints til forbedring af det vi nu kunne i LP eller rally.

Klubben er lige så stille gået i dvale – og det er bestemt ikke fordi medlemmerne er gået i stå – nej tværtimod – alle er blevet meget meget dygtigere – flere har også opstartet nye hundesports som HTM og Frestyle.smiley

Medlemmerne ser så sandelig også hinanden tit til diverse prøver.

Men altså i går havde fire nørder sat hinanden stævne for at afdække hinandens små vanskeligheder især på ”at gå til rallyprøve med samme motivation så til træning” –

Alle fire hunde/fører er særdeles skarpe på hver deres niveau – alligevel sker der ”ting og sager” til en prøve man gerne så undgået – det er jo bestemt ikke noget ukendt fænomen, jeg tænker at sådan set vel nok 99 procent af førerne kan nikke genkendende til denne situation – men hamrende ærgerligt når nu fører ved hunden kan sin ”pakke” til 100 %.

I går pillede vi alt inden start og imellem skiltene fra hinanden – vi gik ned i allermindste detalje for at afdække, hvor vi mistede tråden/kontakten til hunden og fejl opstod –

Hvis i tænker jer en sok der nærmeste er strikket til sidste indtagning i tåen. ja så pillede vi op helt til opslag af masker.smiley

Alle fire hunde og førere gik en rally bane tre gange – med fedback.

Hver gang blev der fundet en lille ”maskefejl” der kunne strikkes om-

Og nogen kan måske synes at tre maskefejl er lidt – men i den store sammenhæng så betyder det alt for en perfekt rallyprøve –smiley

Og det har stor betydning for nørder, der gerne vil til DM og ÅH finaler, hvor kun top point tæller.

At nå dertil kommer man ikke sovende – der skal trænes og trænes- ikke kun i skilte og baner, men så sandelig også i afdækning af din hunds indre virke –

Vi kunne så sandelig konstatere, at alle hunde ser betydeligt mere end vi lige når at opdage – ja faktisk målte vi en af hundene til at orientere sig 380 grader ganske inden en banestart og reagere derpå.smiley

Her under fotos fra Nørdsamling i Fru Larsens have i 2011:





Nå ”ti-øren” falder og når ting kan bruges til mere end en slags træning

TræningPosted by Annie Larsen Mon, November 20, 2017 17:45:37

Længe – længe har jeg forsøgt at indlemme ”ekstern-belønning” i min LP-træning med Huni.

Det har bare ikke rigtig fungeret- Huni har hele tiden været af den opfattelse, at det ikke har kunnet betale sig at vente på ”beløn” kommandoen.smiley

Så min ”eksterne belønnings”- metoder har været at sætte ”belønningerne” så højt at Huni ikke har kunne nå fadet. Det har sådan set virket ganske fint – dilemmaet har så kun ligget i, at jeg hver gang skulle tilbage og hente guf – og levere til næbbet.

For ikke så længe siden blev jeg af min træner mindet om, at det måske var på tide knægten fik lært den sidste manglende (og møjsvære) detalje – at tåle belønningen lå bagved ham i gulvhøjde.

Og vil i tænke jer – med en hjælper stående ved tallerkenen – ja så kunne han næsten i første forsøg koble ”vent-bliv- position-kunstpause- beløn kommando” til en helhed.smiley

Øj hvor var jeg imponeret – øvelsen blev gentaget med morgenfruerne et par dage efter – igen succes – hjemme har vi leget lidt med det også.

Noget uskarpt har jeg været så letsindig at benytte hans ”felt-target” til at lægge belønningerne på. Dette afstedkom så i dag til træning, at da han piskede ud i feltet jo kikkede efter pølsen på target – lidt undrende stoppede han op kikkede på mig – kikkede på target og valgte så meget klogt at plante poterne på skiven.

Kæft han er fantastisk den dreng – men jeg må nok hellere finde et andet underlag til pølsen fremover.smiley

Der er i det hele taget sket et gevaldig skridt i den gode retning på træningsfronten.

En mega-mega svær ting for Huni har været at vente på at få lov til at udføre det vi har gang i – han vil så gerne arbejde og helst med 100 km. i timen – Men det begynder også at se mere lovende ud på denne front – Helt tydeligt ser han på mig og afventer kommando-

Det åbner nu op for, at der kan arbejdes med ”udfør kun på rigtig kommando” – det har vi så taget hul på i dag – og jeg tror sørme der er ganske god forståelse for dette også.smiley



Vi har samlet handsken op igen

TræningPosted by Annie Larsen Mon, June 26, 2017 21:13:57

Huni og jeg har genoptaget vores LP-træning. Efter at have smidt handsken i ringen for et halvt år siden tror jeg vi nu er klar til at tage den på igen.smiley

Her efter to ganges træning er Fru Larsen særdeles optimistisk – Hunivaps er skarp – meget skarp.smiley

Dagens betalte træning afsluttede med trænerens ord ” her kan der da kun være tilfredshed at spore hos føreren” – og jo mor er meget tilfreds og glad.smiley

Det kribler og krabler hos Fru Larsen for at melde til prøve, men jeg har for længst besluttet, at vores prøvefokus frem til ÅH-finalen udelukkende ligger på Rallyen.smiley



Hvad Fru Larsen ikke har i hovedet er det godt hun har en Huni til

TræningPosted by Annie Larsen Sun, April 16, 2017 19:14:38

Huni elsker bare NoseWork – vi gør det gerne et par gange om ugen på en af byens skoler eller boldbaner, der er de bedste søgesteder man kan tænke sig.smiley

Dagens søg var henlagt til en af byens boldbanerne, hvor der står en kæmpe container, der er en fin trappe i flere etager, adskillige skraldestativer, klubhus, masser af hegn og master.

Jeg gør det, at i forbindelse med indkøb lægger jeg søgene – og da jeg jo også har nået en fremskreden alder, kan det ske at hukommelsen driller når jeg skal gemme mange søg. Derfor har jeg gjort det til en vane at medbringe en seddel, hvorpå jeg skriver gemmestederne.smiley

I dag glemte jeg så at få notesblokken med ud af bilen og jeg var for doven til at hente den.smiley

Det betød så, at jeg først kunne notere da jeg kom tilbage til bilen. Jeg noterede så det jeg kunne huske og tænkte: ”7 søg er da meget fint”

Efter indkøb tager Huni og jeg så på snusetur – Dog starter vi først med en gå-runde så begge kanaler er tømt.

Første tre søg var henlagt til Trappe – Repos og Mast. Huni valgt dog først både trappe og repos fra og jernede direkte til masten/hegnet, hvor søget var gemt helt nede under sten og blade (og jo jeg havde sgu da glemt hvor ved masten. – men når man har en vaks Huni så er det ikke noget problem. Han fandt den fint og spyttede den ud i hånden på mor.smiley

Herefter blev vi på reposèn – ingen tvivl om han havde meget i næsen og det tog lidt længere tid for han at finde den (gemt i revne mellem brædderne – men han fandt den og kunne trække den op med bisserne.

Derefter gik vi til trappen, hvor jeg havde gemt et søg også mellem brædder – den klarede han også hurtig- - muligvis har vinden drillet lidt for i første omgang løb han lige forbi stedet og direkte op til masten.smiley

Så var det altså, at mor ville videre til ”containeren”. Huni - der når vi NWèr har en lang blå line på løb dog direkte hen til et skraldestativ og kunne hjembringe en ”duftbøtte” til Fru Larsen, der var noget lang i femøren – for hun havde da lige glemt at der også lå et søg.

Resten af søgene sad lige i skabet – jo min Hunivaps er en stjerne.smiley

Efter vi har leget disse søg er der dømt ”miljø-træning” i bymidten– masser af biler og andre hunde skal mødes.smiley


kan ikke lige vende billedet - så læg hovedet på skrå - så går det nok smiley







”Do as I do”

TræningPosted by Annie Larsen Mon, April 10, 2017 21:21:57

En god ting at kunne når man ”noseworker” et at lave et ”frys” på kilden der skal findes.

Frys eller ”touch” er noget jeg har forsøgt at lære knægten lige siden har var en bette skid uden den store forståelse for denne disciplin.smiley

Så egentligt havde jeg besluttet, at det behøvede han ikke lære – meeen altså i - Nosework” er det en stor fordel at hunden kan dette.

Så jeg har længe gået og funderet over, hvordan hulen jeg kunne få det til at give mening i Hunis hjerne, at plante snuden i mere end et spiltsekund på duftbøtten.

Mange metoder er afprøvet – hjælp er indhentet udefra – bøger er læst uden den store fremgang, men så i går nåede jeg til mit allersidste ”hint” til, hvordan jeg måske kunne løse op for blokeringen – smiley

”Do as I do” er en kendt metode, der kan få hunden til at gøre nærmest alt – har jeg set i en tv-udsendelse og læst i et hundeblad – så hvorfor har jeg været så længe om at afprøve den metode????

Ja det må guderne vide – i hvertfald kunne man i går se Fru Larsen plante metalbøtten på sin egen snude – holde den i flere sekunder, medens hun sørgede for at Huni så hele seancen, herefter var det så Hunis tur – BINGO gevinst på alle hylder. Knægten undlod som han plejer at tage bøtten i kæften, han holdt snuden fint på låget i nok 3-4 sekunder. Mega meget længere tid end han nogensinde har gjort før.smiley

Vi gentog legen nogle gange – først Fru Larsen med snude på låg (ingen godbid til hende) – så Huni 1 -2 -3 -4 ”klik” godbid, meget dygtig dreng.smiley



Nose Work for hundetosser

TræningPosted by Annie Larsen Sun, January 22, 2017 17:45:45

Lørdagens NW-træning, var i går henlagt til Stenløse centeret.

Igen en masse trafik af både mennesker, dyr og biler – rigtig god træning for os.

Vi kom i god tid, så lidt akklimatisering kunne foretages – det tror jeg var godt. Huni formåede at holde rimeligt kæft under instruktionerne.smiley

Den megen trafik af alt det, som er svært fik dog streesniveauet til at stige voldsomt undervejs.

Dette til trods kunne Huni arbejde meget fint og koncentreret og fandt alle søg på nær et, der var lagt på en trappe.smiley

Alle hunde havde problemer her – En trappe er til at forcere mente de – ikke til duft-søg.

Men når det bliver for svært, så er det jo godt at det er helt tilladt at gøre søgene lettere – og det gjorde jeg så med at ”parre” duft med godbid. Det hjalp 100 %.

Vi lavede så nogle andre søg og vendte tilbage og prøvede igen uden godbid – og vupti Huni forstod opgaven.smiley

Næste lørdag er sidste omgang i DKK-regi. Jeg håber virkelig der bliver lavet noget fortsætter hold, for selv om vi sagtens kan arbejde med det selv, så er det godt med en instruktør, som sørger for at hjælpe en videre så sværhedsgraden øges.smiley



Nose Work med forstyrrelser

TræningPosted by Annie Larsen Sat, January 14, 2017 20:23:14

Nose Work timen i dag var henlagt til Ørnebjergvej i Ølstykke, nærmere bestemt Faktas Parkeringsplads.

Det blev en dag med store udfordringer for den lille mand – dette til trods arbejde han flot med næsen.smiley

Huni er ikke begejstret for bilkørsel – selv om det går fremad med denne event – vil han helst forlade øsen ligeså snart vi kommer frem og særlig opspændt er han når vi lander på nye matrikler.

Og det var det bestemt i dag.

Han brokkede sig ganske gevaldigt og meget længe, fordi han skulle vente på at mor (og de andre kursister) fik de mundtlige instrukser på dagens søgeopgaver.

Da han så endelig fik lov at komme ud, var det også galt for der var alt for meget nyt, hvilket han højlydt gjorde opmærksom på.smiley

Huni er rigtig god til at passe på sig selv – helt omvendt af Tira der altid forventede at jeg klarede paragrafferne – Det har sine udfordringer for os begge idet jeg har svært ved at trænge igennem frontallapperne på min dreng og Huni på at holde fokus på den opgave han bliver sat på.smiley

Men hold op det var god træning for os begge. Huni kunne alligevel godt arbejde flot med næsen, dog har det sikkert ikke set helt kønt og kontrolleret ud.

Huni fanger duften hurtigt (på det niveau han nu er).smiley

Vi fik stor ros af instruktøren ved det søg, hvor vi ikke havde fået vist hvor duften var gemt. Huni fandt som denne eneste af seks hunde duften uden hjælp, at mor her så ikke var så skarp i roen at kunne læse den dygtige hund håber jeg kan tillægges begyndervanskeligheder.

Vi glæder os helt vildt til næste lørdag, hvor der igen er Nose Work for hundetosser.smiley



Next »