Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

DM i Vejen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, August 27, 2018 16:40:56

Den forgange weekend stod der DKK´s kreds DM i kalenderen. Ingen hemmelighed, at jeg i år satser udelukkende på gode resultater i rally DM og ÅH-finale.

Vores DM-kvalifikation fik vi på Bornholm i marts.

Jeg har passet rigtig godt på min dreng og kun budt ham det jeg syntes han kunne tåle af ”oplevelser” – alt for mange af de der ” en ordentlig en på opleveren” er ikke lige Hunis kop te- han kan lide det genkendelige både når det gælder steder, mennesker og andre hunde.smiley

At DM så i år lige skulle afvikles i Vejen – ja så kunne selve rammen for banen ikke blive bedre for her har vi været adskillige gange og høstet fine resultater.

Siden oktober 2017 har vi gået i alt 13 gange øvet prøver, de 7 af disse er enten Ibbet eller med meget lave point – og hvorfor så det? – Jo for det er lige præcis i de prøver jeg og Huni har lært noget om det at gå en rallybane i et godt flow og have en fantastisk kontakt. Oftest har jeg lavet min helt egen bane for at sikre vi fik en succes der kunne bruges til den fremadrettede træning med fokus på DM og ÅH.

Jeg har været kvalificeret til en del DM rallyprøver, men aldrig opnået en finale. Det er Hunis 2. DM-prøve – sidste år på Fyn lavede føreren en fodfejl, der kostede en finale plads. Det skulle bare ikke ske i år. Fru Larsen har virkelig lagt sig i selen for at huske fodtrin, øvelsesområder ved siden af og foran – Så på en god dag, hvor alting klappede (for det kan jo så nemt gå galt) ja så burde vi kunne score om ikke fuldt hus så næsten.smiley

Jeg vælger først min opvarmning, når jeg ved, hvilke skilte der skal udføres, dette for ikke at bruge krudt på noget, som alligevel ikke skal anvendes.

Første banegennemløb skulle dømmes af Connie Hansen. Hun have lavet en fin bane uden de store drillerier – dog var der en del hunde, som lavede fejl i kombinationen ”bakke 2 skridt” og herefter ”bakke 1 skridt”.

Vi havde start nr. 17 af 20 – Huni var varmet op på de tre første skilte og helt klar. En lille tøven ved skilt 4 ” nr. 55” gjorde at Fru Larsen skruede op for stemmen og havde meget tydelige kommandoer resten af vejen. I fristende 8-tal (som Huni godt kan fejle i) blev der- som man jo gerne må i øvet klasse- klappet en del i hænderne.

Vi fløj igennem banen, jeg ventede ikke på Huni noget sted overhoved- det var hans opgave at følge mig- og det gjorde han på smukkeste vis. Jeg var helt sikker på vi havde lavet et næsten perfekt banegennemløb.smiley

Det skulle vise sig at vær rigtig- vi var mellem de ti hunde der skulle i finalen.

Det værste er så nok ventetiden til at skulle på igen. Huni fik en del hviletid i buret, var ude at ligge og kikke på scenariet. Han var simpelthen så sød og rolig at det var en fornøjelse.

Men han var også træt da det blev vores tur, men det samme gjaldt jo for de øvrige hunde.

Vi gik et noget sløvere og løsere baneforløb – en ommer blev det også til.

Meget spændende var det om vi nu også kunne ende på podiet – Jeg turde næsten ikke tro på det.

Da det endelig blev præmieoverrækkelse for rally øvet klassen og da vi nåede op til de ti øverste steg spændingen temmelig meget. Jeg vidste vi i hvert fald burde ligge omkring 5-6 stykker og opad –

Vi blev kaldt op som nr. 3 og hvilken jubel – ikke kun Fru Larsen var himmelvendt lykkelig – Jeg kunne virkelig mærke den support der blev givet til mig og at alle jeg kendte virkelig undte mig at stå på podiet – TAK SKAL I HAVE FOR DET-smiley

Hjemturen forløb uden problemer til trods for at være stået op kl. 03.50 og armene havde meget svært ved at ligge i vandret leje Jeg landende hjemme kl. 21.30 til en særdeles overrasket husbond, som var meget imponeret over at den bandit vi har hjemme virkelig kunne placere sig så fint i et DM-selskab.smiley
Herunder vores 1. banegennemløb










Højt at flyve dybt at falde

PrøvelserPosted by Annie Larsen Sun, June 24, 2018 20:00:00
Forgangne weekend var Huni og jeg i Vejen til ÅH-prøver. Dette har været meget planlagt, idet Fru Larsen har en forhåbning om at kunne kvalificere sig til ÅH-finaler i Herning til november.

Egentlig havde vi ganske fine point – dog kun fra to prøver – og det er tre prøver, der er gældende.

Barren var bestemt ikke sat højt – kunne vi hjembringe et enkelt point lå vi ganske fint i top ti.

Det gik dog meget bedre end det- lørdag kunne vi hjembringe ”fuldt hus” femten fine point så nu er en kvalifikation vist nok helt sikker. Huni & Fru Larsen ligger på en delt 2. placering.

Denne uge er gået med forberedelse til vores debut i ”Dogdancing” – ja der læses rigtig. En disciplin jeg nok havde forsvoret vi nogensinde skulle betræde.

Men Fru Larsen er for nem – en forespørgsel i januar fra en god træningsmakker om at lave et 60+ - nå nej det hedder 6+ - gjorde at hun uden tøven sagde ”ja da” – Træningsmakkeren (Fru B) havde allerede nummeret i hjernebakken, kun ganske få detaljer skulle justeres og efter få træningsgange besluttede vi os for et ”GO” – en skarp HTM-træner blev booket – Da hun var særdeles imponeret over vores performent var det jo kun at fortsætte- jo vi var højt oppe at flyve alle fire-

HTM træningen krydres jo så stadig med rally (hvilket er MIN top prioritering) - og i dag skulle vi så have været til officielprøve – Jeg har nogle ”skilte” der driller (kun til prøve)- dem vil jeg gerne have på plads inden DM- Desværre havde Huni haft næbbet i noget ganske usundt- han blev aldeles dårlig sen lørdag aften – en kontakt til dyrlægen blev ”Dem har vi dusinvis af i øjeblikket- afvent lige om ikke det går over af sig selv”-

Nå det gjorde vi så – og det gik ikke over- snarere tværtimod- natten blev tilbragt i haven med splintskid og opkast- søndag kunne der så bookes en tur til Dr. Dyr. – Dårligdom til trods så var Huni faktisk god til at indtage væske – og det gør en mega forskel- så til trods for han var ” temmelig påvirket” som dyrlæge udtrykte det, så var han ikke i væskemangel.

Vi hjemtog et mega apotek og håber på bedring, så vores ”danseevent” kan skydes af i næste weekend.



Solskinsøen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Thu, March 15, 2018 09:59:28

Vi havde en rigtig dejlig forlænget weekend til Bornholm. Ikke kun skulle der nørdes med rally og hundevenner, Hr. Larsen var taget med som opvasker og skulle jo også underholdes lidt.

Førstnævnte event gik helt fantastisk. Huni huskede ganske udmærket Hønsehuset og var helt tryg ved omgivelserne inden for – smiley

Ikke mindre end 15 sjællandske hund var tilmeldt i kataloget. Og man får virkelig bonus for sine startpenge på Bornholm. Især de meget få forstyrrelser der er omkring banen giver optimale muligheder for at gå en perfekt bane.smiley

Det gjorde Huni også. Desværre havde Fru Larsen glemt hjernen på feriecenteret i den første prøve. En enkelt ommer medførte en sammensmeltning mellem fruens ører og hun glemte 2 skilte. Nå skidt pyt det sker for os alle sammen engang imellem.

Søndag havde føreren taget sig en hel del sammen og kunne med et perfekt banegennemløb score fuldt hus (100 point) og en DM-kvalifikation samt gode point til Årets Hund kom i hus.smiley

Til trods for det havde været meget koldt og mega meget sne var faldet forud for weekenden kom vi fint rundt og kunne som turister se mange fine naturområder. Især Dønfaldet var smukt med masser af vand.

Huni var en stjerne at have med.smiley Eneste vanskelighed (og den er så også massiv) er hans aversion mod biler – her skal jeg virkelig hele tiden være på forkant. Heldigvis boede vi fortræffeligt og kunne hurtigt komme ned til vandet og benytte kyststien som lufteområde.

En ekstra bonus er også, at det på denne årstid er pærelet at komme rundt på øen. Det meste er lukket og der er masser af parkeringspladser allevegne.

Det er helt sikkert, at disse forårsprøver vil have første prioritet i Fru Larsens rallykalender fremover.smiley





Året der gik og en mega surprice på sidstedagen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Tue, January 02, 2018 09:53:55

Så gik der igen et (hunde)år, med masser af dejlige oplevelser. Hele året har budt på skøn træning med en masse fantastiske hundemennesker og det fortsættes der med i 2018.

Egentlig havde jeg ikke sat de stor mål for Hunis og mine præstationer, da det er meget svært for Huni at agere på fremmed grund, med mange fremmede (han)hunde. Alligevel vil jeg sige vi har gjort det fantastisk. At være med i DM og Året Hund finaler er noget de fleste hundenørder jeg kender gerne vil – og det var vi, endda en podieplads rakte det også til i ÅH-finalen. Fru Larsen er meget stolt af sin bette hund.

Årets sidste performent blev hos Sydkystens Hundeskole, der ganske som de plejer afholder deres års-sidste dobbelte rallyprøver Nytårsaftensdag.

Mors Hund og Fru Larsen har deltaget flere gange og det er en ganske fin måde at få brændt noget energi af hos vovsen, der så måske kan få en roligere aften, når knalderiet begynder.

Ikke alene arrangerer Sydkystens Hundeskole nogle fantastiske rallyprøver, de uddeler også hvert år på Nytårs aftens dag tre hundepriser efter nedenstående kriterier:

Priserne tildeles personer eller grupper af personer, som fortjener anerkendelse for en særlig indsats indenfor noget hunderelateret i det forgangne år.

Det var en noget målløs Fru Larsen, der hørte sit navn blive nævnt. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at skulle modtage så fornem en pris – jeg er rørt til tårer og mega ydmyg over, at nogen synes jeg fortjente denne ære – mega mega mange tak til jer der har gjort dette muligt.

De to øvrige prisvindere blev DKK´s Nose-Work udvalg og Amanda Haue Jakobsson som jeg har kendt i næsten alle de år jeg har trænet hund.

Med til prisen er et gavekort til "Grafiko.dk" med en times fotosessions - Det vil jeg glæde mig rigtig meget til.

Huni og jeg gik herefter vores 4. og 5. øvetklasse. Jeg var meget spændt på, hvordan han ville tage en helt fremmed hal, men det gik nu ganske fint og i første prøve kunne vi hjemføre 96 point og en 3. vinder placering.

Anden prøve gik måske ikke helt som dommeren gerne ville have det, men eftersom jeg har besluttet ikke at ødelægge Hunis gode humør på prøvebanerne gik vi vores egen bane.

Dommeren havde gjort os opmærksom på, at 1. skilt (fristende 8-tal), der var ikke alene fristelser men også et meget fristende underlag så vi gjorde godt i at holde hundens kontakt.

I Hunis optik var fristelserne altså for fristende – 2 stks meget fine legetøj skulle da ikke bare ligge der, så til trods for en ommer klarede vi ikke den, og så var linjen jo ligesom lagt.

Underlaget var meget fristende og Huni var just ikke begejstret for at plante poterne i den grønne måtte, Derfor gjaldt det kun om at komme igennem på en måde Huni syntes var ok (har man spidshund eller hva)- Vi kom nu ganske fint igennem, godt nok havde Fru Larsen lidt læsevanskeligheder ved nogle af skiltene, men det måtte dommeren så finde sig i.

Det giver selvfølgelig ikke point til bogen, men skidt pyt – det skal nok komme- og som altid hos Sydkystens Hundeskole er der præmier til alle også IBBERNE.

Næste performent bliver d. 11.2. også hos SHS.





LP-prøve med mange prøvelser

PrøvelserPosted by Annie Larsen Fri, November 03, 2017 14:13:52

Huni og jeg havde en gevaldig hyggelig søndag sammen med en hel del hundevenner. Anledningen var LP-prøve, hvor Huni og Fru Larsen skulle præstere i deres anden performent.

Fru Larsen havde bestemt sat næsen op efter færre nuller end ved første forsøg.

Det kom ikke til at ske.smiley

Igen løb Huni uden om springet – møj ærgeligt, da det egentligt burde være en øvelse, som sidder lige i skabet – det har den i hvert fald gjort til træning.

I indkaldet, havde min træner anbefalet, at jeg lod dommeren holde Huni, hvilket jeg så gjorde.

Huni lod sig fint holde, men da han så skulle kaldes ind på plads tog fanden ved ham og han skred med 100 km. i timen rundt på arealet og sørgede for, der ikke var en eneste fugl i græshøjde længere. Han kom da heldigvis rimeligt hurtigt tilbage.

Men så var Fru Larsen tålmodighed brugt og hun var helt parat til at sælge møjhunden- pakke sammen og køre hjem.smiley

Det mente dommeren nu ikke hun behøvede og efter lidt overtalelse blev prøven så lavet færdig.

De to næste øvelser – apport og Sit i 15 sek. Blev klaret til ug – sidste øvelse: dæk i 1 minut.

Her kunne det blive hvad som helst. På en god dag ville han blive liggende. Det var så bare ikke den dag. 42 sekunder lå knægten og skred så ned til mor.

På positivlisten kommer det gode vejr og hyggeligt selskab. Huni brillerede med at være en ganske irriterende drillehund for Caro, ved at indynde sig gevaldigt hos menneskemoren. Til trods for Caros løftede mundvige så det fuldstændig ud som og han skraldgrinede af hende og var helt ligeglad med hendes ”Fjern poterne fra min mor”-både blik og tandsæt.

Charme har han sgu –

Huni havde en fest er jeg sikker på – Fru Larsen har besluttet at der foreløbig ikke spildes lommepenge på udendørs LP-prøver.



Periodiske forstyrrelser i ”sitfunktionen”

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, October 09, 2017 17:07:49

Weekendens debut i Rally-øvet klassen blev både en fuser og en succes.

Lørdag var vi meldt til i Collie-klubbens prøver i Sæby/Høng. Vejrudsigten lovede dagsregn og det kom til at holde. Det tissede ned i samtlige fire timer vi var der.smiley

Her kunne jeg så konstatere, at Hunivaps aldeles ikke havde tænkt sig at sætte sin fine hvide po-po i det våde græs, der ret hurtigt tog form a la ”Roskilde-festival-smatten.

Ikke om jeg kunne få ham til at sitte. Det var der jo så ikke så meget at gøre ved, andet end at acceptere, at sådan var det altså i det føre. Indrømmer gerne, at heller ikke jeg ville bryde mig om det at skulle placere rumpen i det klamme kolde underlag. smiley

Nu var dagens kriterie jo sådan set også ”bare”, at Hunivaps blev hos mor nu linen ikke længere var monteret. Vi lavede så vores egen bane helt uden sitter og det gik forrygende. Knægten holdt sig til mor med fint fokus hele vejen. Hvis jeg kom til at sige ”sit” blinkede han venligt til mig og smilede stort – ”glem det mor – jeg gør det ik”. Vi kørte glade og fro hjem med en IB i bogen.smiley

Søndag var det så DKK-kreds 1, der havde inviteret til prøve. Dagens kriterie var det samme som lørdag. Vejret var køligt, men dejligt solskin. Underlaget temmelig sumpet og tog hurtig anstrøg af festival-smat.

Vi var dog heldige at øvet klassen lå først så helt smattet var det ikke, da det blev vores tur. Huni brillerede med en fantastisk flot prøve. ”Sit-funktionen”- virkede perfekt – vi havde en flot-flot kontakt hele vejen og ikke på noget tidspunkt fornemmede jeg, han havde lyst til at forlade mig.smiley

Vi sluttede med 97 point i bogen og første øvet-pind i hus.

Det er jo ikke så ringe endda, men allermest glad og lettet er jeg for, at det ser ud til min strategi i forhold til, hvornår vi skulle forlade begynderklassen virker.

Nu holder vi lidt pause i rallyen og prøver en LP prøve sidste på måneden.







Den allersidste dans

PrøvelserPosted by Annie Larsen Tue, September 26, 2017 11:20:35

Årets hund finale i den forgangne weekend er slut.

Det var min allerførste en af slagsen og eventen blev absolut en oplevelse af første grad. Vejret var perfekt – underlaget måske en smule fugtig, men pyt – i disse tider, hvor vandet har væltet ned i strømme, må det placeres på bagatellisten.smiley

Huni og jeg var tilmeldt lørdagens prøve, der også var sidste mulighed for at tilkæmpe sig point til ÅH-finalen.

Vi gik ikke det bedste vi kunne og måtte ”nøjes” med en 4. placering og 99 point. Listens nr. 3 vandt og rykkede således op på den samlede første plads med samme point som Huni.

Søndag var så finaledag. Dommerne var festligt påklædt alle i mægtigt humør og vejret perfekt.smiley

Dommerpanellet til Årets Hund finale (foto: Conni Hansen)
Huni fortsatte sine gode takter og kunne efterlades i teltet, godt beskyttet i Tiras gamle stofbur og sagde ikke et kvæk, medens mor gik bane.smiley

Selve vores performent i prøven må siges ikke at være det bedste vi har gået. Huni hang, han nappede mig en del i haserne – og vi endte som nr. 6 af 9 finaledeltagere.

Det kunne dog heldigvis ikke ændre på vores podieplads. Vi blev nr. 3 og den placering er Fru Larsen ganske tilfreds med.smiley

Huni og jeg har nu taget vores allersidste dans i begynderklassen. 7. & 8. oktober debuterer vi i øvet klasse.

Vi har trænet rigtig meget uden line og er omgivelserne i orden, tror jeg på vi kan.

Huni er vokset meget på det år, der er gået. Han er da stadig følsom over for de forstyrrelser der er ved prøve på udebane, men han er blevet meget bedre til at holde fokus på mig.smiley

Dette er afgørende for om vi har en fremtid i de højere klasser. Øvet klasser er mega meget sværere end begynder. Selv om vi er ret skarpe i næsten alle øvet-skilte, så er der en kæmpe forskel i at træne på sikker grund og performe i et stort fremmed selskab.

Jeg er da også af den overbevisning, at vores ikke helt gode præstation sidste weekend både er førers ”stemning” og Hunis strategi i at ”tåle” de stimuli han skulle præsterer i.

Jeg vil gerne takke Dommerne, DKK/rally-udvalget og alle jer andre hjælpere der gør det muligt for os nørder at deltage i så lækkert et arrangement – og håber vi vender tilbage en anden gang.smiley







Det havde jeg ikke set komme

PrøvelserPosted by Annie Larsen Thu, September 07, 2017 16:54:05

En dejlig forlænget weekend i hundene er veloverstået. Huni og jeg har hygget os med en masse hundevenner.smiley

Vejret viste sig fra sin bedste side med pæne temperaturer og næsten ingen vind.

Vi boede sammen med halvdelen af verdens bedste hvalpekøbere og Kempa. Anden halvdel af hvalpekøberne måtte desværre blive hjemme og passe en hest, der havde forædt sig i mirabellablommer, hvilket havde givet den en gevaldig mavepine med kolik til følge. Det kan slå en hest ihjel, så det var bare om at passe godt på den.

Bodil og jeg kunne så brede os godt i hytten og jeg kan hilse og sige, at Huni og Kempa i den grad nød hinanden og hyggede sig i gevaldigt sammen.smiley

Ikke mindre end syv rallyprøver på to dage havde jeg lavet. Først den officielle prøve som aftenprøven fredag. 21 hunde var tilmeldt, heraf 13 islandske Fårehunde. 11 begyndere, 4 øvede, 5 eksperter og en enkelt champion.

Trine Dyrgaard var inviteret som dommer. Jeg havde endvidere fået overtalt hende til at dømme fire Lp hunde efter rallyprøven. To i LP 2 og to i LP 1.

Nogen gange tager det bare længere tid end andre at afvikle en rally prøve – sølle 21 hunde tog 3 ½ timer, men så blev der også hygget og grinet undervejs.smiley

Det betød, at solen var på vej ned, da vi kunne afvikle LP-prøverne. Første deltager havde aldrig sat sine ben på en LP-bane, hvilket betød det tog noget længere tid end normalt. Jeg tror han fik en god oplevelse af, hvad DKK-LP er for en størrelse. Stor ros til Trine, der tog sig god tid til at guide fører og hund igennem.

Herefter kom to LP 2 deltagere – og nu var det blevet så mørkt, at der måtte lygte på til at skrive kritikkerne. Det kunne ikke slå hverken dommer eller deltagere ud. Der blev grinet undervejs. Meget svært var det at se feltet. Rundt om keglen var heldigvis selvlysende og den opstående måne kunne lige akkurat sende lys nok ned til at den kunne ses.smiley

Til gengæld gik næseprøven så flot hos begge, der behøves jo kun en god næse.

Sidste deltager var Hunivaps og jeg. Vi gik et mega flot program. En øvelse (indkald) fik vi ikke, da Huni løb ned til mig før komando – ellers sad alt (næsten) i skabet. Sidste øvelse- Dæk i et minut. Her var jeg meget spændt på, hvad den unde mand syntes om at jeg gik fra ham.

Tilskuerne fortalte bagefter, at da jeg havde kommanderet ham i dæk lå han fint med halen over ryggen og logrede – da jeg gik fra ham faldt den helt slapt ned. Men han lå i hele minuttet – vi kunne næste ikke se hinanden, så mørkt var det.

Selv om Trine nok har været noget rundhåndet med karaktererne, ændrer det ikke ved vi gik et fantastisk flot program. smiley

Huni sluttede dagen med både at blive klubmester i rally begynder og LP 1.

Lørdag var det Fru Larsens tur til at sætte stregerne. Tre rally klasser med 25 deltagere skulle igennem skilteskoven. En juniorklasse, en sandkasseklasse for de helt unge hunde og uprøvede fører samt en åben klasse.

Alt medens Fru Larsen klarede at bygge baner, gå banegennemgange og sætte streger lå Huni helt stille i Tiras gamle stofbur. Ikke en lyd kom der fra ham i de næsten fire timer prøven varede. Han var ude ved hver banegennemgange, få lidt vand – tisse og så ind i buret igen.

Det havde jeg ikke set komme – skriverne i teltet fortalte at han lå helt stille og lyttede efter, hvor jeg var. Fredag havde han også ligget længe – var kun ude når der var banegennemgang imellem klasserne. Til LP prøven blev han lige hevet ud og fik to minutter til at blive klar.

Søndag var fridag. Den blev blandt andet brugt til en tur i jesperhus blomsterpark med hundene.

Mandag vendte vi snuderne hjemad. Et stop i Ejby på Fyn, hvor der er en fantastiks dejlig indhegnet hundeskov. Her fik Huni lov at løbe igennem. Det trængte han sandelig til.







Next »