Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Vi lader op til mega ”event i hundene”

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, August 28, 2017 21:36:28

Årets størtste IF-event nærmer sig.

Islandsk Fårehundetræf der hvert år samler rigtig mange if-hunde familier til en forlænget weekend i en mega ”event i hundene”.smiley

76 familier har i år tilmeldt sig, med x antal hunde, børn og børnebørn – Træffet ligger i år på Jesperhus Feriecenter.

Et mega program er der igen i år og Fru Larsen er den ansvarlige for afvikling af LP & Rally-delen.

Det må siges, at Rally til træf efterhånden nærmest flyder over med konkurrencer i alle kategorier.smiley

Syv forskellige rally klasser skal afvikles og pt er der ca 50 katalog satte iffere i de forskellige klasser.

Udover den officielle rallyprøve med Trine Dyrgaard som dommer (er også klubmesterskaber for ifferne) afvikles der tre uofficielle klasser, hvor Fru Larsen sætter stregerne: Junior- som er for træffets børn i alderen 6-16 år, en sandkasse for debutanter og unghunde(med øvet fører). For første gang i år er der en åben-rallyklasse. Denne klasse er på 15 skilte og man går på det niveau man er kvalificeret i – og skiltene afpasses så sværhedsgraden gerne skulle tilgodese, at de mindre rutinerede sagtens kan vinde over et erfarent par.smiley

Jeg glæder mig hvert år til denne weekend og ikke mindst fordi vi så skal være sammen med verdens bedste hvalpekøbere. Huni og jeg har booket en køjeseng hos Kempas. Jan må blive hjemme og passe vores fire nye beboere – nej spøg til side – han har helt frivilligt valgt hjemmetjansen, for ikke at blive kvalt i for meget ”hunderi” – som der med garanti vil blive mere end en masse af.

Men Fru Larsen glæder sig vildt – Huni aner ikke en disse – og det er sikkert nok ikke så skidt endda.

Udover han skal gå klubmesterskaber i LP og rally, så har jeg planlagt en del oplevelser til ham uden for feriecenteret.smiley







Om at sætte sine kriterier

PrøvelserPosted by Annie Larsen Wed, August 23, 2017 17:09:02

Heldigvis kan jeg berette, at Fru Larsen ikke havde kvajet sig ved tilmelding til LP-prøve d. 18. august i Ølstykke.

Ganske vist kan vi ikke prale med noget farvet bånd eller fin præmiering.

Dog må det absolut fremhæves, at Hunivaps og Fru Larsen holdt sig ganske til de kriterier, som var sat for dagen.

Det var første gang i fire år Fru Larsen igen befandt sig på en LP-bane og meget nyt er sket sidensmiley

Det var første gang Hunivaps skulle gå et helt LP-program til en officiel prøve.

Huni kan hele pakken – men et er., hvad man kan til træning i vante omgivelser – noget helt andet er det i nye omgivelser med de forstyrrelser det fører med sig.

Fru Larsens kriterie for dagen var: At kunne holde kontakten til vappen – være positiv uanset, hvordan øvelserne gik.smiley

Det mål blev helt klart opnået. Vi missede tre øvelser og det giver ikke toppoint – men de øvelser vi fik gav fine point.smiley

Vi var et TEAM på banen – dejlig opmærksom hund hele prøven igennem.smiley

Ikke et sekund lod han sig aflede af det der foregik rundt om ham.

Han var uden snor i de fleste øvelser. Sidste øvelse ”Dæk i et minut” – var svær (det vidste jeg så godt- men på en god dag skal den nok komme) – Han lå i 17 sekunder og valgte så mors skørter- smiley

Men ingen sure miner over det – Huni valgte mig hele prøven igennem.

Vi har nået et kæmpestort mål –

”at kunne fravælge det der sker rundt om mig og holde mig til mor”

Så nu er der lagt en ny LP-prøve i kalenderen og der er vi så lidt mere skarpe er jeg sikker på.smiley





Bare hun nu ikke har kvajet sig hende Fru Larsen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, August 07, 2017 20:10:59

Altså jeg kan nogen gange blive lidt langhåret i forhold til hende Fru Larsens udskejelser.smiley

Næppe er man vågnet fra en mega tiltrængt natte søvn, før hun har været i gang på isenkrammet og sendt en mail, hvori hun tillader sig at spørge om der evt skulle være en plads i LP 1 prøverne d. 18.8. –

Og jeg ved ganske udmærket godt, hvorfor den besked blev sendt afsted.

Hunivaps og jeg forlod Odense/DM i utide, men nr. 5 var ikke helt på mærkerne, så jeg valget at skåne hende for ekstra timer i teltet og kørte hjem.

Heldigvis ville gode hundevenner gerne hjemtage de ”goodies”, der altid er til et DM –smiley

Disse har jeg så aftalt at hente den 18.8., hvor DKK kreds 1 har DM-kvalifikationsprøver –

Så nu er Hunivaps tilmeldt sin første LP-prøve. Fru Larsen har ikke gået LP i fire år – så gad vide om hun overhoved kan finde ud af det – smiley

At Huni på hjemmebane og til træning ar usandsynlig skarp er jo altså ikke det samme som at han er det med mega mange prøveforstyrrelser – men det siger jeg – Hun må selv betale af sine egne lommepenge. smiley



Fodfejl fjerner Fru Larsen fra DM-finalen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Sat, August 05, 2017 19:03:18

Dagens event gik til DKK´s kreds 3 DM i LP og Rally.

Hunivaps og jeg havde kvalificeret os i rally-begynder.

Vi stod meget-meget tidligt op for at køre til Odense. Medbragt var hele udstyrspakken med telt, stole, bur, nødrationer plus Nr. 5- der for snart sidste gang behøver at agere støttepædagog til Hunivaps – han er blevt så dygtig til at være til prøver.smiley

Ganske vist må man lige tåle han behøver fortælle at nu er han kommet – smiley

Dagen blev ganske som forventet – man møder en masse gode hundevenner, som alle er spændte på dagens performents. Alle deltagerne har i deres kvalifikationer scoret meget høje points – kan man nu også det på ”DAGEN”, hvor det virkelig gælder.smiley

Begynderbanen var egentlig ikke svær – så der skulle gås meget præcist.

Vi startede fint med en fantastisk god kontakt, og den bevarede vi hele banen igennem. Et skilt måtte laves om. Jeg fik ikke sat fødderne som jeg plejer i ”Stå”-skiltet, så Huni blev lidt i tvivl om han skulle sætte sig eller stå. Da han – ganske vist i slowmotion- næsten fik sat sig valgte jeg at lave øvelsen om. Det kostede tre point og så var den finaleplads røget. Derudover var der lidt løst.

Men allervigtigst – Han gik så fantastisk flot- fuld kontakt til mor her – en helt igennem fremragende performent.smiley

Det lover godt, når vi i næste måned skal til Årets Hund finaler i Ballerup.

DKK Kreds 3 havde stablet et fint arrangement på benene. Især vejret viste sig fra sin allerbedste side, med strålende sol og ikke for varmt.

Dagen blev absolut lige så hyggelig som forventet – og nu er Fru Larsen meget træt og forventes at gå meget tidligt i seng.smiley





Dejlig generalprøve i SHS

PrøvelserPosted by Annie Larsen Sat, July 29, 2017 20:12:11

Huni og jeg var i dag til rallyprøver i Sydkystens Hundeskole. Prøverne var samtidig ”landskamp” mellem Danmark og Sverige.

Jeg havde meldt os til hele pakken for at have en status på, hvor vi lå i ”prøve-setuppet”.

Vejret var måske ikke det bedste, men absolut heller ikke det værste – temperaturen var i den rigtige hundeende og ikke mere vådt end regntøjet kunne holde en tør.smiley

Første prøve var den officielle. Der var mange forstyrrelser som Huni ikke helt syntes om. Blæst – mange telte – mange hunde lige omkring ham. Det var der så en hel del andre hunde, der også reagerede på.

Jeg er dog så tilfreds med vores performent – Vores kontakt var super – til trods for han absolut ikke syntes helt om scenariet – en ommer- lidt stramme liner – vi landede på 94 point.smiley

Anden prøve skulle gennemløbes i en svensk rally udgave – her lå banen tæt oppe af et hegn ind til Fåre/heste fold. Rigtig mange hunde gik i total snus og var ikke særlig kontaktbare i sidste tredjedel af banen.

Her var Huni helt ”PÅ” – ingen snus -kun til en enkelt kegle han ikke havde set før. Den lignede fuldstændig et sandslot.

Vi havde så fin kontakt og et super flow at jeg kun kan være meget tilfreds med det vi viste i dag.smiley

Den svenske bane gennemførte vi med et enkelt snus og et forkert førerskridt landede på en. 9. plads af rigtig mange deltagere (190-svenske point- max er 200).

Nu er der så ro på den næste uges tid – vi kan det vi skal, men heldet må også gerne være med os.smiley

Fremhæves bør jo nok, at jeg til prøven i dag ikke havde ”støttepædagog” med. Huni var tavs som en østers i bilen. Han tålte 100 procent jeg gik fra ham.

Og her klapper jeg Fru Larsen på skuldreren for at hun har fastholde, at Huni ikke skulle være alene i bilen/buret før end han selv syntes han var klar – Tak til Nr. 5 for at dette har kunnet lade sig gøresmiley

Det har jeg ikke prøvet før

PrøvelserPosted by Annie Larsen Thu, June 22, 2017 09:35:03

Glæden i det lille hjem er stor. Fru Larsen og Hunivaps har kvalificeret sig til både DKK´s kreds DM samt Årets Hund finale i Rally begynder.smiley

DM finder sted d. 5. august på Odense Dyrskueplads. Det bliver et mega arrangement med både udstilling og DM i LP.

Nr. 5 er booket som Hunipasser og vi påtænker at komme i allerstærkeste form.

Til DM er det dagsformen der er afgørende for placeringerne – alle hunde og førere er mega skarpe.

De 20 bedste er inviteret og efter første runde går de 10 bedste videre til finalen. Begge resultater lægges sammen og herefter placeres vinderne.smiley

Årets Hund finale er d. 24. september i Ballerup.

PT. Ligger Hunivaps nr. 1 med 42 point tæt forfulgt af nr. 2 med 39 point og nr. 3 med 36 point. smiley

Feltet vi skal op imod er stærkt – meget stærkt og alt kan ske på sådan en dag. Alle hunde og førere er knaldhamrende dygtige. Til Årets hund tager man sine vundne point med sig, alligevel er der ikke den store plads til fejl, hvis man vil beholde sin placering.

Den 23. 9. er sidste kvalifikationsprøve og her kan man evt. forbedre sit samlede pointresultat.

Det har jeg ikke prøvet før – og nogen hemmelighed er det da heller ikke at jeg rigtig rigtig gerne ville kvalificeres til disse særlige events, der altid har en forunderlig stemning.smiley



Det gik nu meget godt i Vejen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, June 12, 2017 15:15:10

Endelig nåede vi d. 11. juni, hvor Huni og jeg teoretisk set skulle til vores første rally konkurrence – ja ja lidt snyd er det måske, men dagens prøver var nogle jeg havde besluttet gerne måtte forbedre vores point til DKK`s Årets Hund titel, nu vi har haft ham pakket ind i vat og bomuld de sidste 5 prøver.

Min yngste var igen indkaldt som støttepædagog – en opgave jeg er hende så taknemmelig for at tage.

Vi kørte hjemmefra meget tidligt (05.50) – selv Huni var ikke helt vågen og sov de 2 timer og 45 minutter det tog at komme frem. Meget usædvanligt kom der ikke en lyd fra ham på hele turen.

Ganske som i Roskilde var det et gedemarked, men alt fungerede perfekt. P-pladsen havde fået lagt et tykt lag grus så ingen smat her.

Huni var ganske som han plejer helt oppe i det røde felt i kort tid – så var det slut og han holdt herefter kaje på smukkeste vis.

Til trods for megen trafik af mennesker og hunde var Huni helt rolig og afslappet – Vi bemærkede begge at der ikke kom et eneste brum fra ham om at der nu var nogle hunde for tæt på ham.

Vi fandt en lille plet, hvor vi satte teltet op. Bur, stole og kølemåtte kom på plads og vi gik en tur rundt på hele udstillingsområdet. Stadig en helt afslappet og rolig Huni – vi hilste på gamle kendinge og jeg kunne se, at Huni også hilste glad på ”dem han kendte” – og faktiske gerne ville hilse på flere. På et tidspunkt lagde han sig ned og rullede sig lystigt som om han ville tilkendegive ” sgu helt ok det her – jeg skal rigtig hygge mig med min to damer og have en masse guffer”.

Tilbage i teltet valget Huni helt frivilligt at gå i stofburet. Lagde sig ned og kikkede roligt ud. Herefter afslapning en halv times tid inden første performent.

I første prøve havde vi start nr. 13, altså kunne jeg nå at se nogle stykker inden Huni skulle varmes op. Her kunne jeg se flere, der havde problemer med snus (første skilt spiral med hund yderst) og stramme liner. Hunis næse er som bekendt også ret skarp, så jeg forudså vi måske også fik den udfordring. Taktikken blev ”klap i hænderne” og jeg kunne nå at afprøve om det virkede på den unge mand – det gjorde det.

I begynder og øvet er det tilladt at benytte sig af den slags hjælpekomandoer –

Huni gik som en drøm og kunne hjemføre 100 point og en 1. placering. Han var 0,7 sekunder hurtigere end nr. 2.

Anden prøve gik også rigtig fint. Igen 100 point tiden dog ikke helt så god, men det rakte dog til en 2. placering.

Præmieoverrækkelserne var efter begge klasser og da jeg fornemmede at Huni var i sådan en god ro og balance var han for første gang i sit prøveliv med til denne event. Det tog han også i stiv pote.

Nu er det jo selvfølgelig fint med de gode resultater. Vi (jeg) fik, hvad vi kom efter – nemlig point til Årets Hund – MEN MEN det jeg er allermest glad for er hvor meget Huni har rykket sig siden marts (Bornholm) – Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Huni i Vejen havde en fest. Han hyggede sig gevaldigt. Han havde overskud til at bearbejde alle de sanseindtryk han fik. Han sorterede det fra han ikke behøvede tage stilling til. Han var i en ro jeg aldrig før har oplevet til prøve. Og sidst men ikke mindst hans tillid til, at vi kunne og ville passe på ham forstod han til fulde.



Taktikken virker

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, May 01, 2017 10:15:04

Fem rally-prøver på to weekender, det er hvad Huni og jeg har været igennem de sidste to uger– og det med så stor succes, at jeg nok med sindsro kan skrive ”Taktikken virker” – En kommentar jeg fik fra en god hundeven efter vi 22. april deltog i Roskilde Hundevenners/DKK kreds 2 DM-kvalprøver.smiley

Her talte vi bl.a. om alle de komplekse oplevelser vi udsætter vores hunde for, når vi tager til prøve, samt de metoder/taktikker vi anvender og tænker er bedst for vores hunde.

Mange har undret sig gevaldigt over, hvorfor Huni og jeg stadig rakker rundt i rally-begynderklassen. Og det er der så flere gode grunde til.

Jeg måtte se i øjnene i efteråret, at Huni nok ville få meget svært ved at tåle alle indtryk han fik, når han var så testetoronfyldt som han var, hvilket ofte afstedkom, at han blev ganske impulsstyret og ukontaktbar.

Det var rigtig synd for ham, for han reagerede jo kun som han troede var den rigtige måde at passe på sig selv – beslutningen om i første omgang at prøve en kemisk neutralisering blev besluttet.

I februar blev han så ”rigtig” neutraliseret og det har vist sig at være rigtig godt for Huni, når han nu er udvalgt til det hundeliv jeg ønsker at give ham.smiley

Med en DM-kvalifikation og gode point til Årets Hund i hus har jeg kunnet bruge vores første udendørs prøver på bare at give ham masser af gode oplevelser og styrke hans selvtillid/kontrol i pressede situationer som det er at være til prøver.

Weekenden 22. og 23. april deltog vi i tre rallyprøver. Den første i Roskilde havde jeg medtaget nr. 5 til at berolige Huni, når han skulle være alene i bilen.

Huni var bare så dygtig. Han fik øvet sig en masse i at komme ind og ud af bilen. Fik set heste og ikke mindst en masse andre hunde – jeg holdt god afstand til dem vi ikke kendte.

En stor succes som ikke blev mindre af, at vi også kunne hjemtage en første plads med 100 point samt en 3. plads med 98 point.smiley

Dagen efter stod den på samme menu i Ølstykke DKK kreds 1. Her var jeg dog uden Huni-passer i bilen, men jeg tændte radioen til ham og det var så ok.

Huni var rigtig i sit gode es og der var også flere af de samme hunde som dagen før – det blev oplevelsen jo ikke dårligere af. Huni gik en dejlig rallybane. Vi blev trukket et point for glædeshop – men det tåler vi gerne.

I går var vi så i Roskilde til DKK´s mega arrangement med alt, hvad det indebærer af trafik og trængsel.

Igen havde jeg overtalt nr. 5 til at tage med og hun er guld værd. Hele udstyrspakken var medbragt – telt- stofbur-stole og hvad vi ellers bruger på sådan en lang prøvedag.

To prøver skulle vi deltage i.

Jeg kan melde at vi fik 200 % succes. Huni agerede som en super scenevant prøvehund. Enkelte små episoder som jeg hurtigt fik nedtonet, var hvad det blev til. Huni virkede til at nyde det hele – især alt det mad der trillede ind i gabet på ham.

Egentligt havde jeg ikke forventet, at han lod sig lokke i stofburet – men til min store overraskelse ja så gjorde han det så fint og afslappet at mor her var ganske målløs. Endda en mega morfar med bunden i vejret nappede han sig.

Første prøve gik Huni flot og med fuld fokus på fører- desværre havde hun glemt at spænde hjelmen ordentligt, så der røg 13 point på et skilt.

Anden prøve tog fører sig så sammen og hjalp Huni hele banen igennem og blev belønnet med 100 point og en samlet 2. placering.smiley

Nu var det jo så ikke resultaterne vi kom efter – Det vi skulle have var prøveerfaring og det får man kun ved at være tilstede i scenarierne – VI KOM, VI GIK OG VI SEJREDE.smiley

Nu er vi vist nok klar til at konkurrere. Vores næste performent bliver i Vejen d. 11. juni hvor der også er dobbelte rallyprøver.



« PreviousNext »