Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Pænt meget i orden og en underdrejning af dimensioner

HuniPosted by Annie Larsen Sun, February 05, 2017 22:04:28

Sidste lørdag var sidste omgang i DKK´s Nose Work Intro 2. Mødestedet var Maglehøjskolen, som var 2. gang vi trænede der, og det var tydeligt, at Huni nu kendte stedet og hundene på holdet. Der var en helt anden ro over ham end de tidligere gange.

Super Noseworker Lonni havde lagt nogle gode søg i forskellige sværhedsgrader. Derudover var et søg lagt som et udesøg til en officiel prøve.

Huni var i sit es. Han klarede alle søg - nogle lettere end andre. Lidt sjovt var det at han hurtigt fandt et meget højt søg og havde svært ved et af søgene i jord højde.

Prøvesøget sad lige i skabet. 20, 4 sekunder tog det ham at finde duften og ingen fejl. Sikke en stolt hundemor – Træneren var også imponeret og udtrykte det som ”Pænt meget i orden”.

Onsdag blev Huni neutraliseret. Beslutningen har ikke været nem at tage, men den kemiske kastration synes jeg har hjulpet ham og på sigt håber jeg der kan komme noget mere ro på ham.

Selve operationen forløb fint. Ingen komplikationer og en rimelig frisk hund efterfølgende.

Fredag formiddag kom min gode hundeven Majbrit med noget aktivitets legetøj, der skulle give patienten noget meningsfyldt underholdning, da alt kaste legetøjet på mærkværdigvis var blevet væk. Vi hyggede os gevaldigt og Huni viste ikke den fjerneste tegn på dårligdom.

Det skal jeg da så love for kom hen ad aften. Her begyndte han kaste at op.

Der stod godt nok i udskrivningspapirerne at dette kunne forekomme, var dog lidt underligt to døgn efter operationen.

Det skulle vise sig at det kun blev værre. Flere gange i løbet af natten måtte Huni ud. Og hvor er han altså dygtig til at komme ud i tide. Dog nåede han det så ikke den sidste gang, men der kunne jeg også høre det kom som en tsunami fra maveregionen.

Nu var mavesækken så også så tom som den kunne blive. Herefter fik den stakkels hund så akut blødende diare!

Det var virkelig meget slemt – jeg kontaktede dyrlægen kl. 6.30 – og hun kunne nå at være på klinikken 7.30.

Huni blev puttet i bilen og turen til Frederiksværk har sikkert ikke været sjov for den lille hund, men vi nåede frem uden uheld i bilen. Jeg skal dog lige love for der blev åbnet for slusen ligeså snart han kom ud af bilen.

Huni var skidt – meget skidt. På den korte tid var han blevet mega dehydreret og slap.

Han blev lagt i drop og jeg måtte så køre hjem og afvente bedring.

Vi hentede ham kl. 17 og her havde han fået 1½ pose drop. Jeg tror ikke jeg nogensinde har set ham så sølle.

I dag var vi så til morgentjek for at beslutte om han skulle have yderligere drop. Heldigvis mente dyrlægen godt vi kunne tage hjem med et arsenal af medicin.

Appetitten er også vendt tilbage, men holda kæft han har ligget underdrejet – helt frisk er han sørme ikke endnu. Drikke vil han så heller ikke. Det må snydes i han i foderet som han heldigvis spiser lystigt. Dyrlægen mente at hans manglende tørst måske kunne skyldes det meget drop han fik i går.

Selve årsagen til det mega tarm-nedbrud er egentligt ikke helt afdækket. Alt, hvad dyrlægen har kunnet finde var et forhøjet infektionstal – om det så er godt eller skidt aner jeg ikke.

Nu har han bare at blive frisk min lille hund og se at få tændt sankt hans bålet i måsen så vi kan komme på eventyr igen.



Der er det vi kan og så noget vi kan blive bedre til

HuniPosted by Annie Larsen Sun, October 23, 2016 09:50:08

I går deltog Huni og jeg i en rallyspecialtime under Sydkystens Hundeskole, med Connie Hansen som instruktør.

Indtil i går har jeg været meget påpasselig med ikke at have Huni løs fremmede steder og slet ikke, hvis det lå tæt på en befærdet vej.smiley

Hunis trang til at løbe efter biler har fyldt rigtig meget i vores dagligdag og er trænet og trænet og trænet og trænet – på den gode måde med masser af mad.

Og det begynder at se ud til at virke. Huni kan nu helt abstrahere fra bilerne når han er i line – han kan stadig blive bedre til at tåle dem når han ikke har snor på.

Men altså i går besluttede jeg at nu skulle snoren af. Timen vi deltog i lå på ekspert/champion-niveau og her duer en line altså ikke. Huni er meget dygtig til rally – vi mangler selvfølgelig noget, men han er så skarp i mange skilte at det er en ren fryd og fornøjelse at træne med ham.smiley

Huni kan -når han kender de andre hunde godt- holde sit fokus på mor. Og i går brillierede han ved at være på 99,9 procent af de to timer vi blev undervist. Et par gange forsøgte han at få gang i lidt leg med de andre hunde – Han var så dygtig til at komme når straks jeg kaldte på ham.smiley

Træningspladsen i Osted har han besøgt et par gange og den ligger rimelig skærmet ud til de befærdede veje. Ikke en eneste gang kikkede han ud efter de få biler, der passerede på meget lang afstand. Det grumme regnvejr gjorde også sit til, at der i det hele taget var meget lidt besøg af andre hunde.smiley

Det var en meget glad og lettet Huni-mor der efter træning kørte hjem med en træt Hunivaps.smiley

Så nu gælder det bare om at blive bedre til at håndtere de forstyrrelser der uundgåeligt er alle nye steder. Største udfordring pt er at kunne håndtere fremmede hunde – og ikke tro, at alle vil ham det ondt.

Men jeg er forstrøstningsfuld og tænker det kommer når hans hjerne flytter helt ind – Lige nu er han meget "farvet" af Tiras mening om de hunde vi møder på vores vej. Hvis Tira mener de er farlige - så gange Huni 100 x op smiley

Det har været et koloenormt arbejde at få ham til at styre sin løbetrang efter biler – når det har kunnet lykkes – ja så tror jeg på han også kan klare næste trin ” prøveopsættet” med alle dens forstyrrelser og det er jo heldigvis ikke alle forstyrrelser der er lige farlige.smiley







Pokkers til uheld

HuniPosted by Annie Larsen Thu, June 02, 2016 22:36:15
Øv- Hunivappen har været pokkers uheldig. På vanlig strandtur lørdag, hvor vi nogen gange passerer "komarken", lander hans pote lige akkurat over et sivrør, som passerer lige midt imellem de to store trædepuder.smiley

I første omgang ser det ganske fredeligt ud. Meget lidt blod og ikke noget sår kan lokaliseres.

Han er dog tydeligt irriteret og slikker meget på poten og halter ved hjemkomsten en del. Halthed klarer vi med noget smertestillende.

Søndag får jeg vendt bunden i vejret på ham og kan se et meget lille sår som bliver behandlet med sæbevand og brintoverilte.

Han er dog stadig mega optaget af at slikke poten. Mandag til tirsdag sover han med sok - jeg skal dog love for han nærmest var ved at sluge poten da sokken kom af.

Tirsdag aften seponerer jeg det smertestillende, hvilket ikke var så godt. Huni har tydeligt ondt og vil nærmest ikke støtte på benet.smiley

Onsdag ringer jeg til DR. Dyr. og vi får en akut tid. Her kan det så konstateres at helt dybt inde mellem trædepuderne er et temmelig langt dybt sår som sansynligvis svier rigtig meget.

Der var to muligheder for behandling: 1 lade det forblive som det var, med risiko for meget arvæv, der kunne give "ligtorne"-symptomer.

2 Bedøve knægten og skære såret rent-give 2 sting (lykken er en sygeforsikring) -

Jeg syntes ikke om 1. Mulighed, har selv prøvet et par ligtorne og det er sgu ikke sjovt.

Så det blev den store pakke med knockout-sprøjte og symaskinen.smiley

Dette kunne så først ske i dag.

Meget kan man sige om Hunivappen, men Islandsk hysterisk det er han ikke. Kæft han var nem. Ikke en eneste gang strittede han imod behandlingen.

Han blev afleveret kl. 9. Og kl. 13 kunne jeg så få lov at hente ham.

Jeg havde aftalt med dyrlægen, at en skærm nok var nødvendig. Da han allerede var igang med at ommøblere på den fine bandage han havde på da jeg kom. Jeg fik straks et skrækscenarie, hvor jeg så Hunivappen muntre sig med bandage og vat i bilen på vej hjem og broderiet pillet op. Så med noget besvær fik vi monteret kraven inden hjemgang, (eneste gang han stritede imod)

Det er så første gang jeg ser Hunivappen gå total i frys. Han landede fladt på maven og så aldeles morsom ud i fjæset.

Efter lidt tid kom han op at stå og vi gik mod udgangen (Huni på 4 meget stive ben)- En hundelængde ude af klinikken tog fanden ved Huni og han snurrede rundt og masede sig ind på klinikkens venterum og lagde sig fladt ned. Ikke om han vil vise sig offentligt i den mondering.

Det ender med jeg må tage hunden på armen og bære ham ud.

Grundet skærmen kunne buret ikke bruges så han måtte side på "fripladsen" fastemonteret til en snor.

Det var dog ikke nemt og jeg måtte nærmest slå knude på ham, og lægge mig oven på ham for at binde ham fast.

Nu skal han så bare ikke "tosse rundt på benet" de næste dage- var dyrlægens ordre.

Sygeplejersken trøstede mig med at han nok var træt i dag ( jo ikke en lyd er der kommet fra ham) men i morgen er han frisk sluttede hun med et smørret grin.

Haven er nu skrumpet gevaldigt ind så der ikke er så meget plads til tosserier- heldigvis fejler appetitten ikke noget, dog er det ikke nemt at spise med skærm, så mor fandt en flad tallerken til staklen.

Alt legetøjet er gemt – og dog - Tira har fundet spanden og hentet sin ynglingskasteting som jeg jo nok må få fundet og gemt igen – smiley

Nu er der dømt 14 dages sygemelding til herren – så skal stingene fjernes – så nu må Fru Larsen i bøgerne og finde noget hjernegymnastik til knægten nu han ikke må bruge musklerne -

godt jeg har gemt det gamle hvalpehegn



Hvordan skal elefanter spises

HuniPosted by Annie Larsen Thu, October 08, 2015 13:23:30

Blog overskriften henviser til en pointe i Ben Furmans bog " Jeg Kan", der er en pædagogisk metode, som skal styrke børns kompetencer i at overskue livets udfordringer.

Og nu er det jo sådan et hunde og børn sådan set skal behandles på samme vis.

Altså med anerkendelse og øje for barnets/hundens potientialer for at tackle dagen og den vej de bevæger sig på.smiley

Hunivappen er nu 15 mrd. en rigtig flab på visse områder - ganske som en teenage-knægt.smiley

Hjernen er under total ombygning og fungerer mildest talt kun momentvis.

Der hvor Huni fungerer bedst er når vi er til træning, eller træner hjemme. Her er han en stjerne.smiley

Egentligt havde jeg meldt ham til kreds prøverne i Ølstykke den forgangne weekend, men da der kom en frokost i vejen tog jeg Tira med i stedet.

Det tror jeg var en rigtig god beslutning. For der er et leben af hunde og mennesker til sådan en kredsprøve og det tror jeg ikke Hunivappens system er helt klar til endnu.

Fakstisk har jeg gjort op med mig selv, at Huni lige nu ikke behøver møde alverdens (han)hunde i alle slags klæder.

Det er rigeligt med dem vi møder her i området, hvor vi bor. Her er heldigvis flest vi kan lide, men der er også nogle vi helt undgår.smiley

Huni er ikke som Tira. Han lader ikke mor her om at ordne paragrafferne. Hvis der kommer en hund som gerne vil måle muskler ja så er Huni da gerne med på den spøg - helst vil han lege og fjolle, men han har opdaget, at sådan er alle (han)hunde ikke skruet sammen.

Vi har jo set det ofte, at en ung uerfaren hund bliver overfuset/overfaldet til prøver, fordi dem der holder hunden i snoren ikke er opmærksomme nok på de signaler deres hunde sender til andre hunde - det vil jeg helt sikkert undgå - så indtil videre at Hunis prøvedeltagelse sat på stand by. Først skal han modnes så meget mellem ørerne, at han får lært, at han ikke behøver spille med muskler, fordi der en anden hund (eller ham selv), som lægger op til den fest. Og så længe jeg ikke kan trænge igennem frontallappen - ja så bliver vi væk fra dette.smiley

Godt jeg så har gammeltøsen - så må hun træde til (så længe hun gider).

Og ja, hvordan er det så elefanter skal spises:

Jo de skal spises i meget tynde skiver eller mega små bidder - og sådan har det været for Tira og nu er det sådan for Hunivaps.smiley







Første år med Hunihvalpen

HuniPosted by Annie Larsen Tue, August 18, 2015 17:32:50

Når man er gået på efterløn er der visse detaljer, som ikke længere altid er så vigtige. Bl.a., hvilken hverdag det nu er. Så derfor missede jeg lige årsdagen for Hunihvalpens indflytning, men den kommer så her med nogle dages forsinkelse.smiley

Jeg kan heldigvis konkludere, at der er mange ting Huni er blevet rigtig god til - der er da så en del tilbage, som han jo så skal blive bedre til, men mon ikke det kommer hen ad den lange landevej.

Knægten nærmer sig sine 14 mrd., og der er da visse "hanhundeting" som lige så stille begynder at vågne. Bl.a. kender han nu forskel på, hvornår tæver er i løbetid og hvornår de ikke er.smiley

Der er visse hunde der gerne hilser, og så er der nogle vi helst vil undgå.

Som udgangspunkt er Huni altid venlig, imødekommende og ikke det fjerneste sur eller arrig i bøtten.smiley

Dog kan han blive det. Især hvis Tira har fortalt ham, at nu skal der skældes ud.

Det som udløser mest ballade er katte (dog ikke hvide eller hvide med sorte aftegninger -tænker de måske ligner en hund meget) og rådyr - dem har vi så desværre temmelig mange af.

Noget Huni har kopieret fra Tira er, at der skal skældes ud - og det særdeles kraftigt - specielt når Hjemisbilen ringer med klokken og når Jan nyser.smiley

Til gengæld må posten og skraldebilen gerne komme også selv om det er midt om natten.

Hjemme er han lige så nem at have med at gøre som Tira - Han elsker at side bag i haven og studere livet på vejen udenfor - og det kan han gøre i timevis. Han skælder kun ud, hvis der er biler som kører for stærkt og det må han så godt. Rågerne gider vi heller ikke have i haven. Dem flytter han dagligt, hvilket Tira ikke gider længere.smiley

En af mine hundevenner havde fornøjelsen af, at holde han til en prøve, hvor jeg var oppe med Tira. Hun konstaterede tørt bagefter " Han er noget af en mundfuld" -

Jow det er han. Man overlader ham ikke til fremmede, da han meget hurtigt tager ledelsen og livet kan blive lidt for morsomt for knægten.

Der er heldigvis forbedringer på vej, men han noget af en opgave at gå tur med. Selv om han er en bette skid på knap 12 kg. er han stærk som en løve og det der med ikke at trække i linen er virkelig en svær øvelse for Huni.

Tilgengæld er han helt vidunderlig fantastisk at træne med - og han elsker det - jo mere jo bedre.

Dog vil det nok tage noget tid før vi er prøveklar i LP og øvet rally. Huni er særdeles let afledelig og total impulsstyret, hvilket hos et menneskebarn nok ville have udløst en recept på ritalin.

Nu er han jo så heldigvis havnet hos mig, og en hel del af mine "arbejdsværktøjer" er ganske anvendelige for sådan en vims hunihvalp.

Huni er med sine 14 mrd. stadig utrolig hvalpet i sin tænkemåde - hvilket der tages dagligt meget hensyn til. På mit arbejde havde vi den filisofi, "at børn gør det rigtige hvis de kan" - sådan tænker jeg også Huni har det, og så må det tage den tid det tager før han "kan hele pakken".smiley

Jeg vil ikke sige Tira elsker knægten - hun havde sagtens kunnet leve resten af sit hundeliv uden en konkurrent, men han er god til at rense hendes tænder og ørenusse - det må han gerne. Men han skal ikke træne felt, apport, spring eller næsepind med "mor" - så bliver hun tosset og skælder meget kraftigt ud. Så her må jeg ganske enkelt putte den gamle hund i bilen når vi træner de sekvenser.

Rallytræningen går så fint. De træner på skift og det går helt fantastisk. Visse øvelser laver de sammen til stor fornøjelse for dem begge.

Begge hunde er tilmeldt Oldfrue-rally-træning på Tusenæs. Første time er Huni på og Tira venter pænt stille i bilen. Anden time er så Tiras hold, her ligger Huni i sin græskrog og er faktisk meget dygtig til kun at studere det vi træner.smiley

Et helt særligt kapitel er Huni og mine to yngste børnebørn. De er ofte hos os, så det er jo særdeles vigtig, at begge parter kan lide hinanden. Der har fra børnenes side været en tilvendingsfase, især fordi de jo ikke er født med hund der hvor de bor. Det største problem har været før Huni skiftede tænder. I perioder måtte Huni tilbringe noget tid bag komposthegnet, når Anabella og Matejo var her. Det er længe siden det sluttede. Anabella og Huni har et helt særligt venskab som de begge nyder. Matejo, der ikke er den modigste til hunde siger, at Huni nu er næsten lige så sød som Tira.

Så alt i alt kan jeg konkludere, at livet med Huni i vores flok går godt og vi er på vej derhen, hvor vi gerne vil. Hvornår det så bliver er der ikke sat dato på.

Jeg takker Kennel Summardáin for, at vi fik lov til at lade Huni flytte ind hos os.









Alderen for mystik og manglende forståelse

HuniPosted by Annie Larsen Sat, March 28, 2015 11:57:39

Hundehvalpe er ikke nemme at forstå sig på. Nu har Hunihvalpen længe kørt bil uden nogen som helst problemer. Desværre synes Huni ikke længere om den event. Han sidder og halser lige så længe turen varer.smiley

Han gør ikke det mindste modstand når jeg løfter ham ind i bilen. Han går også helt fint ind i buret, hvor der selvfølgelig ligger noget mad.

Men lige så snart øsen begynder at køre har vi balladen.

Jeg har prøvet både DAP og NAN1 uden effekt. Tira er blevet lagt ved siden af ham som støttepædagog, Småsnak og mad undervejs hjælper heller ikke.

Da Huni ikke kaster op tænker jeg ikke det er køresyge.

Så jeg er desværre lidt lost i forhold til, hvordan jeg kan hjælpe ham af med den køre stress.smiley

Heldigvis er stressen glemt lige så hurtigt han komme ud af bilen. Og godt for det da vi har 48 km. til vores træningssted. Vi træner ganske som vi plejer på med fuld motivationsmiley

.

Forleden dag skulle nr. 5 lave mad til os. Hun vil gerne have emhætten kørende på højeste hastighed- og det larmer altså- Det plejer ikke at give problemer for Huni. Ja faktisk er han total ligeglad med alle køkkenmaskiner i huset.

Han blev dog ganske bange. Det var heldigvis helt tydeligt, hvad han reagerede på, så emhætten blev hurtigt slukket og Huni blev rolig med det samme.

En snak med opdrætter, der også undrede sig over de pludselige stressudløsere, affødte at Huni jo stadig er i alderen for "mystik og manglende forståelse".smiley

Emhætteproblemet blev hurtig løst et par dage efter idet han gerne ville spise de guffer der fulgte med emhættelyden. Nu tåler han frekvens 1. Den styrke tilstræber vi så kun at benytte indtil videre.smiley

Så skulle der være nogen bloglæsere der kender til kørestress problem og har løst det vil jeg og Huni meget gerne have opskriften.



Møjsprederen

HuniPosted by Annie Larsen Fri, March 20, 2015 08:57:23

I dag fylder mors Hunihvalp 9 måneder.smiley Han er så småt begyndt at forstå sit køn og har i et stykke tid været en særdeles grundig undervognsvasker hos pigerne på LP-holdet.smiley

Der er godt gang i poteskrab på vores lufteture. I går brillierede han med at lægge en stor kage på strandstien. Medens jeg stod klar med posen for at samle op gik han i poteskrab-mode og fik i den grad splittet lorten i atomer. Først troede jeg lorten ramte Tira, men det var heldigvis kun blade. Lorten så jeg intet til- den var simpelthen væk.smiley

Holda kæft en griner. Og lettet var jeg over ikke at blive ramt i affyringsøjeblikket.

Ellers må jeg sige at der er fremgang på rigtig mange områder. Bl.a. er lysten til at hyrde biler stærkt på tilbagegang. nu kan hen lade få solsorte slippe for en islandsk sang.smiley

Og hvis jeg nogensinde for lært ham at komme når jeg kalder og holde sig fra damerne når vi træner eller er til prøve, så bliver han en verdensstjerne.smiley
"Møjsprederen" - på stranden



« Previous