Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med to Islandske Fårehunde i huset

Jeg skal huske at være ”glad i låget”

TiraPosted by Annie Larsen Tue, November 29, 2016 17:16:29

Jeg har i dag hentet de jordiske rester af Tira hos dyrlægen.

Indtil videre står hun på sin præmiehylde mellem pokaler og andet gejl vi har vundet gennem de år vi har haft sammen ”mors hund” og jeg – Hun kan skue over til Harald Nyborg hegnet, hvor hendes vigtigste rosetter får lov at pryde rummet med.smiley

På et eller andet tidspunkt vil hun blive sat ned i haven, under et paradisæbletræ lige foran mit kontor vindue.

I går fik jeg den sødeste mail fra en af vores meget nærer hundevenner. De skriver:

det, der fylder mest i mine tanker, at i må være fulde af taknemmelighed, for alle de mange glæder Tira har givet hele jeres familie, og at hun jo ikke bare har haft et "kort liv" - trods alt på vej mod 12 år.

PÅ Hunde-web har jeg kunnet se, hvor utrolig mange konkurrencer, Tira har deltaget i sammen med dig, - og ved også, at der må ligge mange mange mange trænings-timer, bag de flotte resultater.

Uden Tira havde der intet førstehold været - så uden Tira ingen Kempa - og hvis der ingen Kempa var, så havde vi jo ikke lært jer at kende, og havde ikke fået en pragtfuld hund.

Og det ville jo alt sammen være mildt sagt rigtig "træls". Så vi er også meget taknemmelige for at Tira var til.

Og på grund af Kappi har Tira nu også på smukkeste vis bidraget til, at racen videreføres. Indtil videre med 2 kuld.

Så sådan er der så mange gode ting at tænke på, der helt sikkert kan gøre jer "Glade i låget", som du - Annie -sikkert selv kunne finde på at sige det.

Og heldigvis er Huni jo i den grad på banen, så forhåbentlig savner han ikke Tira alt for meget.

Og det er jo ganske sandt- Tira er rejst men hun har jo givet mig et fællesskab der vil bestå lige til jeg en dag rejser herfra.smiley

Det er faktisk slet ikke nemt at skrive den her blog – men jeg er Tira evig taknemmelig for alt det hun har lært mig – alle de venskaber hun har givet mig – og al den kærlighed og trofasthed hun hver dag viste overfor mig – at hun så en gang imellem syntes jeg var lidt for meget og tydeligt tilkendegav dette gør kun min kærlighed til hende større.smiley

Så husk nu Fru Larsen - du har allermest grund til at være ”glad i låget” – selv om det lige nu kan være svært.

- Og Huni han ligner ikke en der savner Tira – Faktisk har han overtaget hendes kurv i soveværelset, men pladsen i sengen den hopper han ikke på (endnu i hvert fald) - smiley



Min skygge er rejst

TiraPosted by Annie Larsen Sun, November 20, 2016 18:26:29

Onsdag d. 9.11 havde jeg dobbeltbooket hos vores dyrlæge.

Begge hunde skulle rabies vaccineres og have lavet pas til forårets Bornholmertur.

Derudover var det blevet anbefalet, at Tira absolut trængte til at få renset tænder.

Dette skulle ordnes om formiddagen, når jeg så kunne hente Tira om eftermiddagen skulle Huni med og have sine ting klaret.

Men ak – sådan kom det slet ikke til at gå. Da jeg mødte i konsultationen med tanddyrlægen (som så Tira for første gang, måtte jeg lige fortælle hende, at Tira absolut ikke brød sig særlig meget om dyrlæger og det lagde hun ikke skjul på med vedvarende ”brokken”.

Godt at vide sagde dyrlægen og undersøgte Tira for ”fithed” – ”flot seniorhund du har” var dyrlægens konklusion, men med tænder der trængte.

”skal der tages blodprøver for om hendes organer fungerer som de skal?” – spurgte dyrlægen.

Nej – sagde jeg - Tira er så fit og sund som hun aldrig har været før.

Tira blev forbedøvet og jeg kørte hjem da hun blev sløv.

Ca. 1 time senere ringede dyrlægen med den frygteligste besked: Vi har observeret 2 sunde løse tænder og sundt tandkød i Tiras mund. Derfor har vi røntgenfotograferet og kunnet konstatere, at Tira har aggressiv kræft i kæben og det vil gå hurtigt ned af bakke.

Kæben er næsten væk og kan brække, hvad øjeblik det skal være – Har I virkelig ikke bemærket noget som helst svaghedstegn?

Min verden sank fuldstændig i smadder –

Det var jo ikke sådan Mors Hund skulle forlade denne verden – Faktisk var vi af den overbevisning, at det ville være hendes tarm som på et eller andet tidspunkt ville blive årsagen. Derfor var der også lagt en plan for, hvordan vi ønskede at sige farvel til Tira – Den plan blev så aktiveret.

Dyrlægen var egentlig helt klar til at aflive Tira med det samme, men kunne godt mærke/se at det skulle hun ikke – også set i lyset af, at Tira på ingen måde virkede syg.

Jeg fik Tira med hjem og en stor håndfuld morfinpiller – for dyrlægen sagde at den kræftform var kendt for at være særdeles smertefuld.

Dagen for, hvornår Tira skulle rejse fra os blev bestemt og også, at dyrlægen kom hjem til os.

Vi havde så en lille uges tid til at sige farvel til hende. Tira viste jo heldigvis ikke noget som helst og var frisk, fræk og kærlig ganske som hun plejer. Vi gik vores sædvanlige ture og der blev gøet gevaldigt af alt det hun plejer at kæfte op for.

De mennesker, der har stået hende nærmest nåede at komme og sige farvel til hende.
nedenstående fotos er taget søndag d. 13.11.


Tirsdag . 15.11 var dagen, hvor Tira skulle rejse herfra, den var svær – meget svær – Tira var jo min skygge og soulmate.

Nu er hun ved regnbuebroen og venter på mig.
Tiras sidste dag



Tira og Nannas "stjernenummer" - ikke trænet siden Nanna flyttede hjemmefra for et år siden








Skal - skal ikke

TiraPosted by Annie Larsen Wed, July 06, 2016 14:35:00

Der er kreds DM i næste måned, og der er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne ville kvalificere mig til denne event.

Det blev jeg så ikke – og det kan jeg da kun takke mine hundes fører for!smiley

Huni kunne, hvis altså ikke jeg kvajede mig være blevet kvalificeret i begynder. Fire forsøg havde vi, men det blev kun til lige ved og næsten.

Tira har kun gået en kvalifikationsprøve og det var i november sidste år, hvor vi fik 89 point – og det rakte i første omgang da bestemt ikke til nogen DM-plads.

Da invitationerne blev meldt ud lå Tira som nr. 8 reserve – ikke helt umuligt, da DM i år er på Bornholm og en del synes det enten er lang vej eller for dyrt.

Som dagene er gået ligger Tira nu som nr. 4 reserve og det ser faktisk ikke længere helt umuligt ud.

Dog mener Jan jeg absolut ikke behøver at spilde mine lommepenge på en Bornholmertur, når vi alligevel ikke har en chance for at vinde!smiley

Stakkels mand – han aner ikke en bjælde om det fællesskab vi hundenørder har til sådan en event. Men fred være med ham det er jo min sport og ikke hans.

Skal jeg være helt ærlig har jeg ligget i tænkeboks siden tilmeldingerne begyndte – skal/skal ikke. Rigtig mange praktiske ting skal gå op i en højere enhed for at jeg kan drage til Bornholm.

Jo tættere muligheden for at blive kvalificeret er kommet – jo mere må jeg jo være klar til at beslutte om jeg skal eller ikke skal – smiley

Jeg er så blevet enig med mig selv om, at det bliver ”skal ikke” – jeg har sendt afmelding til at stå på reservelisten og jeg ved, at i hvert fald en er glad for min beslutning, for så rykker hans hund en plads op.smiley

Jeg vil nok græde snot når dagen oprinder – men sådan bliver det altså Fru Larsen, der er et DM igen næste år og det som det ville have kostet mig at tage til Bornholm er nu sat til en masse Hundeevents næste år.smiley



TAK TIL MORS HUND FOR AT DU BLEV MIN-

TiraPosted by Annie Larsen Sat, June 18, 2016 09:32:05

Det er 5 år siden Tira debuterede i Rally-Champion klassen. Det ved jeg, fordi Facebook var så venlig at gør mig opmærksom på det.

Hvor har ”mors hund” og jeg haft mange skønne oplevelser sammen – og det tænker jeg vi fortsætter med nogle år endnu. Ganske vist på nedsat blus – Tira er jo ikke længere nogen ung pige, selv om hun meget nødigt vil indrømme, at alderen trykker i visse led.

Hørelsen og synet fejler tilsyneladende ikke noget og hun skal nok fortælle knægten, når der er noget i farvandet han behøver reagere på (og det gør han prompte).

Når jeg ser Tiras resultatbog igennem kan jeg konstatere, at vi debuterede i vores første officielle rallyprøve d. 6.6.09 i Collieklubben – og fik en IB, herefter gik vi en prøve til 95 point samt i OES til 100 og begyndermestertitlen var hjemme.

Herefter fulgte 4 x øvet klasse, hvor vi også mødte IB i den første – og desværre også en masse gøen som der siden er arbejdet rigtig meget med.

Det næste 1 ½ år gik vi 20 prøver i ekspertklassen – mødte IB 4 x. fik vores første pind 23. oktober 2010 – en masse gøen (i en prøve blev vi trukket for gøen 3 x) samt store problemer med ærespladsen gjorde sit til vi fik en god rutine i ekspert-klassen. 2. + 3. pind fik vi i prøve 19 + 20.

Første championklasse gik vi ugen efter vores opnåede DKRCH-titel – fik 95 point og 1. vinder.

Siden vores debut er det så blevet til i alt 68 championklasser og har mødt IB 7 gange. Første superpind fik vi 18. feb. 2011 i BCK/ Sorø. 2. superpind kom så først næsten 1½ år senere d. 3. juni i SHS. NU fulgte så rigtig mange prøver, hvor vi var lige ved og næsten. Ja faktisk havde jeg helt opgivet vi nogensinde fik sidste superpind. Og egentligt var det også ligemeget for vi gik jo rally fordi det var sjovt ikke kun sporten, men især også det store fællesskab vi har og hele tiden bygger større. Indførelsen af DANSK RALLY CHAMPION CUP i 2013 har da også gjort sit til at forstærke konkurrence elementet som jeg holder meget af.

Men så pludselig sidste sommer d. 26. juli ved SHS´s prøver til fordel for Hundesport Mod Cancer, gik vi en fantastisk bane – en ommer og 97 point, nr. 2 i klassen, men da 1. vinder var superchamp- ja så landede pinden sørme i Tiras bog. Jeg blev dog først opmærksom på det, da man fra dommerteltet lige fortale mig at nu var den der sgu. Jo- jeg indrømmer gerne jeg var rørt i lange baner og tudede for åben skærm.

I alt 95 officielle prøver har vi gået sammen – 3 x DM, 7 uofficielle klubmesterskaber – det giver 110 prøver (det er jo også en slag jubilæum).

Tira har gennem mange år haft store problemer med sin mave. Det har hun heldigvis ikke længere. De sidste to år har der ikke været et eneste tilbagefald. Recepten har været kun allegifoder og intet andet – Nu tåler hun lidt hjemmetørret lever i begrænset mængde. Og det gives kun på prøvedage.

I dag træner Tira kun moderat for at holde formen og skarpheden ved lige – d.v.s vi her i sommer har meldt os til noget nørdtræning 1 x ugentligt – Tira nyder det og dagen efter er hun bombet og gider ikke bevæge sig ret meget. Hunivappen og jeg kan så godt gå tur uden hende.

Tak Tira for alle de oplevelser og fælleskaber du har givet mig





Surt show

TiraPosted by Annie Larsen Wed, August 19, 2015 15:33:32

Så lykkes det alligevel Tira at redde sig en omgang dårlig mave efter al den kirsebærindtagelse i søndags.smiley

Der havde været lidt knas natten til mandag med maverumlen og græsæderi et par gange. Hun friskede dog op i løbet af dagen og til aftenes træning virkede hun fit for figth.

I går var det dog en noget slatten ishund uden appetit (fin lort). Tidligt i morges kom så Ulrik på besøg, hvilket vi heldigvis nåede ude i haven. Op kom så en god håndfuld kirsebærsten. Her efter stod der så en brun stråle ud fra bagperonnen. Mors hund var ikke glad.smiley

Surt show for i morgen skulle vi gerne drage til Tåsinge for at deltage i vores 10. If-træf.

Efter at have konsulteret dyrlægen, der kunne berette om flere hunde med samme indtagelse, blev aftalen at faste og pro-kolin var medicinen. Han mente at hun ville være frisk til i morgen.

Det må alle bloglæsere så meget gerne krydse fingre for.smiley



Førsteholdet fylder fem

TiraPosted by Annie Larsen Mon, March 09, 2015 07:57:26
I dag fylder Tiras eneste hvalpekuld fem år. Jeg har feåt den sødeste hilsen fra "Truntens" hundelånere.smiley

Hvor er tiden blevet af? For godt 5 år siden havde vi mistet vores elskede Kanthor. Jeg havde skrevet en lille artikel på Islandshunden at hvis nogen skulle have deres Islænder i pleje så kunne de spørge.

Der kom en henvendelse fra Jørgen. Vi kendte hinanden periferisk fra vores arbejdsliv.

Det har udviklet sig til at det slet ikke er Bodil & Jørgen’s hund mere, men VORES gentager VORES hund. Bodil og Jørgen får kun lov at låne den.

Vi får af og til vores hund hjem og hun ved hvor hun hører til, det går med 100km i timen op af havegangen og hen til døren – jo hun kan lide at komme hjem.

Så står den på ”havetur” med 200 km i timen ivrigt bjæffende ”her bestemmer jeg”. Nogle gode hundevenner er her også, Sigurd, japansk spids, Happy, stor labrador og flere andre. Vores hund kommer fint ud af det med de andre af ”vores” hunde.

Ikke alene har vi fået en dejlig hund men også et par gode venner i Bodil & Jørgen, vi hygger os gevaldigt. Det eneste der kan være at klage over er at selv om Kempa har sendt en sms: ”I behøver ikke at komme efter mig, jeg har det fint”. Så kommer de alligevel og ””tvinger”” hende med ud til dem.

Selvfølgelig skal vores hund have fødselsdagsgave, kan man sige at 5 hunde år er en halvrund fødselsdag? Så den er pakket ind og vil blive overbragt på dagen. Hun er i øvrigt meget mere””velopdragen”” når hun har været her, eller er det bundforkælet?.

Herover de to sidstfødte Kempa & Kappi
fotos Bernt