Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Tanker omkring neutralisering

NeutraliseringPosted by Annie Larsen Sat, April 08, 2017 10:16:38

For et stykke tid siden skrev en opdrætter på Facebook følgende:

Jeg undres over noget....... og jeg er ikke ude på at provokere nogle, selvom mit indslag måske kan opfattes sådan smiley

Emnet kastration eller ej dukker op med jævne mellemrum, og jeg kan ikke forstå, hvorfor har I valgt en hanhund, når I ikke bryder jer om en hanhunds personlighed, temperament og adfærd eller ikke har kompetencerne til at håndtere ham? Hvorfor ikke vælge en tæve i stedet for?

Er jeg den eneste i dette forum som synes at etikken er skredet, når man fjerner sundt væv af bekvæmmelighed eller ejers manglende kompetencer?

Og jo jeg er helt med på at i få tilfælde vil det være til gavn for hanhundens trivsel at få fjernet bollerne?

Har vi opdrættere også et ansvar her?

Er vi opdrættere gode nok til at tage snakken med vores hvalpekøberes valg af køn?

Samme opdrætter (ikke Hunis) – var særdeles fortørnet over min fjernelse af sundt væv og udtrykte sig sådan ”Det løber mig koldt ned af ryggen!!”

Jeg kunne ( og kan stadigvæk) mærke i mit system, at jeg måske burde have særdeles dårlig samvittighed og føle mig som en elendig og inkompetent hundeejer – det ved jeg, at jeg ikke er men alligevel så sidder det og nager i rygraden –

så nu prøver jeg (som jeg har gjort før når noget trykker) at skrive mig ud af processen og fjerne det der sidder og gnaver!

Hvorfor har nogle opdrættere det så svært med at nogle af deres hvalpekøbere vælger at neutralisere deres hund?

Og her tænker jeg lidt bredere, for der findes mange tæveejere, der vælger muligheden for neutralisering ganske enkelt fordi tæven har det så dårligt med falsk drægtighed, der gør at det liv som hunden gerne skulle have kan den kun i de perioder, hvor humøret ikke er påvirket af hormoner.

Er det fordi muligheden for reproduktion bliver frataget dem?

Jeg tænker, at der i de fleste købsaftaler står at det man køber, er en familiehund med ønske om et aktiv hundeliv og evt. brugsegenskaber for den race men nu er faldet for.

Jeg er af den overbevisning, at det er ganske få hvalpekøbere der fra dag et vælger et ”quickfix” af deres hvalp (han- eller hunkøn) – men ved man at hunden ikke skal bruges i avl, kan det give den et mindre stresset liv. For at den skal have den effekt man ønsker bør der ikke ventes til der er tårnet sig en masse problemer op som så også indbefatter en adfærdsbehandler –

Jeg kender en del tæveejere der har valgt neutralisering ganske enkelt fordi der er ”hanhundekø” i haven når deres tæve er i løbetid – og det er besluttet at tæven ikke skal indgår i avl.

Det er selvfølgelig ikke uden risiko – selve operationen kan gå galt, der kan, som hos Huni, komme efterkomplikationer – men der er meget meget sjældent.

På spørgsmålet om :

Er vi opdrættere gode nok til at tage snakken med vores hvalpekøberes valg af køn?

Jeg tænker at opdrætterne ganske vist har interesserede hvalpekøbere ind til en samtale og vurderer om deres hvalpekøber nu også er helt klar til det ansvar som det er at indlemme en hvalp/hund i familien -men de kender ikke hele det komplekse miljø, som der er rundt om familien –

Jeg mener at opdrætterne har et ansvar for at yde deres hvalpekøbere den bedste råd og vejledning de kan give i hele deres opdræts liv- og det kan evt. også være et råd om neutralisering.

Opdrætter skal sikre sig at deres hvalp får et indholdsrigt liv på alle fronter. Det være sig som kærlig familiehund og i særdeleshed om den vil blive aktiveret positivt, så der ikke opstår den situation at hunden vil risikere at skulle underholde sig selv og på sigt udvikle egenskaber, der ikke er hensigtsmæssige og igen vokse sig så store at de ikke er til at aflære igen.

Det er ikke alt opdræt der egner sig til avl – og her tror jeg nogen opdrætter måske får en tudse galt i halsen, hvis de mener at alt deres avl også bør findes på alvslisterne –

Jeg ved- at rigtig mange opdrætter ”udstationerer” det som de mener er avl, der på sigt MÅSKE viser sig at være ”noget at avle videre på” – og her tænker jeg opdrætter har et kæmpestort ansvar for at skride ind og hjælpe, hvis det viser sig at blive for stor en opgave for ”foderværten”.









Der er hul igennem

NeutraliseringPosted by Annie Larsen Thu, April 06, 2017 16:08:27

Det er nu nærmest 5 mrd siden jeg lod Huni neutralisere og jeg synes det går i den helt rigtig retning.

Der, hvor det er tydeligst at mærke forskel er Hunis ”kontaktbarhed” –

Jeg er ganske klar over at en faktor ikke gør hele forskelllen, men det er så tydeligt, at jeg nu trænger betydeligt lettere igennem hans pandelapper med instrukser / korrigeringer/ kommandoer/og andet input at det er blevet en hel fornøjelse at gå tur og med ham og hans stress ved nye steder er af meget kortere varighed.smiley

Det har virkelig været en op af bakke ting meget meget længe – og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen og lade stå til og bare have en familiehund, der kun skulle gøre os alle glade – for det er han nemlig rigtig god til.smiley

Vi træner stadig massivt på indkald, gå lange ture i trafikken og kommer mange forskellige steder.

Alle tre indsatsområder rykker helt vildt –smiley

I dag tog vi hul på udedørs træningen. Her var der masser af forstyrrelser med fremmede hunde der passerede. Og selv om racen ikke fornægter sig- ja så gik de så godt, at jeg er meget fortrøstningsfuld på at Huni og jeg nok skal få en fin karriere sammen.smiley

Forude venter 5 rallyprøver, hvor vi kan tage det helt stille og roligt og kun arbejde på at få nogle gode oplevelser og styrke vores samarbejde.

Selv om der er kommet en del bemærkninger om ”hvordan ku du gøre det!!!!” – ja så er jeg helt sikker på at det er en hjælp til Huni og at hans liv bliver mindre stressende, nu hvor hans hjerne kører i et mindre affekt tempo.



Ikke fordi jeg synes om det

NeutraliseringPosted by Annie Larsen Thu, December 08, 2016 22:09:51

Hunivappen er blevet kemisk kastreret.

Baggrunden for dette er at vi har store vanskeligheder i nye ”kontekster” med hunde vi ikke kender (især hanhunde)

Dette sker jo oftest når man skal til prøve – og det er jo sådan set, hvad jeg har tænkt at udsætte Huni for i ret stor stil!smiley

Han er absolut ikke begejstret i alle prøve/trænings-sammenhænge – faktisk er det blevet så stort et problem, at min dyrlæge har anbefalet at Huni bliver kastreret!

Det har jeg nu så ikke tænkt mig, at vi følger i første omgang– men en kemisk kastration, hvor der kan afdækkes om en evt. operationel kastration kan afhjælpe de udfordringer vi møder på trænings/prøvebanerne – har en virkning er i min optik OK.smiley

Hvordan vores prøvesituation kommer til at se ud på sigt har jeg endnu ikke afdækket- men der kan søges om dispensation i forhold til at deltage i officielle prøver -

Jeg håber, at kunne deltage i nogle officielle prøver uden for konkurrence for at se om Huni og jeg synes lige godt dette fremover og vise lige så gode resultater, som ”Mors Hund” og jeg gjorde.smiley

Det er nu 4 uger siden Huni fik injektionen – i dag har jeg for første gang kunnet konstatere, at en af de hunde som mente, at Huni var en farlig karl ikke reagerede på vi gik forbi og Huni var helt rolig - smiley

Jeg vil da lige så lige gøre tydeligt, at Huni er som udgangspunkt en venlig og rar hanhund – men der er da visse ansigter/dufte, der nok kan tænde ham af. Og visse oplevelser er der kommet ind på kontoen, som ikke lige kan glemmes.smiley

Mit store ønske er jo, at Huni og jeg kan få et lige så sjovt og indholdsrigt prøveliv som Tira og jeg har haft – Skulle dette ikke ske, ja så må JEG jo finde andre alternativer. Og dem er der da heldigvis en masse af – især vil jeg fremhæve min træningspartnere ”morgenfruerne”– som vi har det aldeles sjovt med – og så vores nye ”hit” ”Nose Work” – hvis ellers jeg kan få kontrol over min ”TURBO-HUNI” – så har vi en megafremtid her.
og ellers er han jo bare den mest fantastiske dejlige og kærlige Hunivaps, man kan tænke sig - meget værd er at begge mine yngste børnebørn er helt fortrolige med Huni og det gælder også den anden vejsmiley