Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Fodfejl fjerner Fru Larsen fra DM-finalen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Sat, August 05, 2017 19:03:18

Dagens event gik til DKK´s kreds 3 DM i LP og Rally.

Hunivaps og jeg havde kvalificeret os i rally-begynder.

Vi stod meget-meget tidligt op for at køre til Odense. Medbragt var hele udstyrspakken med telt, stole, bur, nødrationer plus Nr. 5- der for snart sidste gang behøver at agere støttepædagog til Hunivaps – han er blevt så dygtig til at være til prøver.smiley

Ganske vist må man lige tåle han behøver fortælle at nu er han kommet – smiley

Dagen blev ganske som forventet – man møder en masse gode hundevenner, som alle er spændte på dagens performents. Alle deltagerne har i deres kvalifikationer scoret meget høje points – kan man nu også det på ”DAGEN”, hvor det virkelig gælder.smiley

Begynderbanen var egentlig ikke svær – så der skulle gås meget præcist.

Vi startede fint med en fantastisk god kontakt, og den bevarede vi hele banen igennem. Et skilt måtte laves om. Jeg fik ikke sat fødderne som jeg plejer i ”Stå”-skiltet, så Huni blev lidt i tvivl om han skulle sætte sig eller stå. Da han – ganske vist i slowmotion- næsten fik sat sig valgte jeg at lave øvelsen om. Det kostede tre point og så var den finaleplads røget. Derudover var der lidt løst.

Men allervigtigst – Han gik så fantastisk flot- fuld kontakt til mor her – en helt igennem fremragende performent.smiley

Det lover godt, når vi i næste måned skal til Årets Hund finaler i Ballerup.

DKK Kreds 3 havde stablet et fint arrangement på benene. Især vejret viste sig fra sin allerbedste side, med strålende sol og ikke for varmt.

Dagen blev absolut lige så hyggelig som forventet – og nu er Fru Larsen meget træt og forventes at gå meget tidligt i seng.smiley





Dejlig generalprøve i SHS

PrøvelserPosted by Annie Larsen Sat, July 29, 2017 20:12:11

Huni og jeg var i dag til rallyprøver i Sydkystens Hundeskole. Prøverne var samtidig ”landskamp” mellem Danmark og Sverige.

Jeg havde meldt os til hele pakken for at have en status på, hvor vi lå i ”prøve-setuppet”.

Vejret var måske ikke det bedste, men absolut heller ikke det værste – temperaturen var i den rigtige hundeende og ikke mere vådt end regntøjet kunne holde en tør.smiley

Første prøve var den officielle. Der var mange forstyrrelser som Huni ikke helt syntes om. Blæst – mange telte – mange hunde lige omkring ham. Det var der så en hel del andre hunde, der også reagerede på.

Jeg er dog så tilfreds med vores performent – Vores kontakt var super – til trods for han absolut ikke syntes helt om scenariet – en ommer- lidt stramme liner – vi landede på 94 point.smiley

Anden prøve skulle gennemløbes i en svensk rally udgave – her lå banen tæt oppe af et hegn ind til Fåre/heste fold. Rigtig mange hunde gik i total snus og var ikke særlig kontaktbare i sidste tredjedel af banen.

Her var Huni helt ”PÅ” – ingen snus -kun til en enkelt kegle han ikke havde set før. Den lignede fuldstændig et sandslot.

Vi havde så fin kontakt og et super flow at jeg kun kan være meget tilfreds med det vi viste i dag.smiley

Den svenske bane gennemførte vi med et enkelt snus og et forkert førerskridt landede på en. 9. plads af rigtig mange deltagere (190-svenske point- max er 200).

Nu er der så ro på den næste uges tid – vi kan det vi skal, men heldet må også gerne være med os.smiley

Fremhæves bør jo nok, at jeg til prøven i dag ikke havde ”støttepædagog” med. Huni var tavs som en østers i bilen. Han tålte 100 procent jeg gik fra ham.

Og her klapper jeg Fru Larsen på skuldreren for at hun har fastholde, at Huni ikke skulle være alene i bilen/buret før end han selv syntes han var klar – Tak til Nr. 5 for at dette har kunnet lade sig gøresmiley

Ingen agurketid her på domicillen

HverdagenPosted by Annie Larsen Sun, July 23, 2017 10:18:52

Der er sandelig gang i hunderiet herhjemme. Der trænes ganske som vi plejer med en ugentlig omgang LP hos Trine Rafn og med onsdagsmorgenfruerne, der mødes torsdag formiddage primært i Farum. D. 13. juli havde vi booket banerne i Herringløse for at se om agility var noget for både fruer og hunde. Det gik over al forventning – både hunde og fruer var så begejstrede, at vi nok vil have det fast på træningsskemaet en gang imellem.

De sidste 10 dage har vi haft Bylgja i feriepasning. Det har været den helt store hundefest for begge hunde. Bylgja der lige er trådt ind i senioralderen er nu stadig kåd som en hvalp – men det er ifferen jo ofte- De bloglæsere som også er FB-venner har kunnet nyde en del videofilm, hvor hundene slåsleger til den store guldmedalje.

I torsdag havde jeg begge hunde med til rallytræning og det gik fint. Ganske vist holder Bylgja ikke så meget af at blive efterladt i bilen, så det blev gjort så kort som muligt. Til gengæld viste Huni så godt ”skills” i den disciplin at mor her blev helt overrasket.
Vores træning har selvfølgelig fokus på det nært forestående DM og næste weekend er vi tilmeldt to rallyprøver. Prøverne er kun tænkt som træning, da der sagtens kan opstå ”situationer” som hurtigt kan koste både podie og finaleplads d. 5. august. Jeg har nogle ting der skal afprøves og dette kan kun ske i de helt rigtig ”prøve-setups”.

Ingen hemmelighed – Fru Larsen vil gerne i finalen – og med et særdeles skarpt felt af mange temmelig overmodne begynderhunde, så skal der gås knivskarpt.

Skulle det ikke lykkes, så er det en helt fantastisk oplevelse bare at have fået lov til at være med.

PS: vedrørende sidste blog-indlæg, så har jeg afblæst at indkalde ”kavaleriet” og gået i tænkeboks vedrørende Hunis trang til bilrace- Det har faktisk ikke været muligt at få ham til at se efter biler, når jeg er i nærheden. Han ved godt at biler betyder mad fra mors lomme.



Noget af en belastning

Hyrdning af bilerPosted by Annie Larsen Sun, July 09, 2017 20:18:46

Så tror jeg nok Huni kan raskmeldes. To dage uden særlig megen bevægelse giver en særdeles velopladet Hunivaps, der meget gerne vil underholdes.smiley

Ros skal han have for kun at skulle i haven en enkelt gang i nat for tisse i hækken og jage et eller andet væk.

Jeg skal ærligt erkende, at det er noget af en belastning, at have en hund, der ikke respondere på de dertil anvendte værktøjer for at bryde den meget kedelige lyst han har til at løbe efter biler.smiley

Huni er ikke en udbryder – han bliver pænt bag de opsatte hegn. Han kan når vi er i haven stoppes i at løbe efter forbipasserende biler, der kører forbi vores have. Det har dog taget sådan ca. mere end 2 år at nå der til.smiley

Jeg er oprigtig bekymret for vi aldrig nogensinde for fjernet den lyst/behov Huni har for at hyrde biler og det er kun biler, cykler, andre køretøjer og joggere kan han sagtens tåle – jeg har fra andre med samme problem hørt, at der ikke er meget at gøre, når først problemet er så massivt som Hunis.smiley

Det er ikke spor rart at tænke på, at Huni med megen stor sandsynlighed vil ende sine dage under en bil, medmindre han gøres til ”lænkehund” – og det har jeg så ikke tænkt mig.

Uheldet forleden dag med den åbne låge kan ske igen – også selv om vi sørger for at dobbelttjekker.

Men der kan komme besøgende (som var det der skete forleden dag), der ikke lige er opmærksomme på, vigtigheden i at lukke begge låger – se efter om palen nu også går i hak. Det er nemlig ikke altid den gør det, hvis man bare ”smækker” og ikke tjekker.

Nu er det så godt man skriver blog om sine ”vanskeligheder” for ofte melder der sig forslag på løsninger – og det er der så indløbet i dag.smiley

Næste lørdag er kavaleriet indkaldt til en ”særlig indsats” – der gerne skulle få Huni til at synes mindre om det at løbe efter biler.smiley

Fortsættelse følger-----







Så skete der det der ikke må ske

Hyrdning af bilerPosted by Annie Larsen Fri, July 07, 2017 13:00:56

I går lykkes det desværre Huni at passere lågen ud til vejen. Da lågen stod åben kan man jo ikke fortænke knægten i at gå på opdagelse.smiley

Og var det så bare opdagelse han vil ud på kan det nok tåles. Men det er det desværre ikke. Hunis trang til at løbe efter biler er stor – MEGET STOR- Det er en detalje som jeg har arbejdet meget på at få nedtonet siden det tog sin begyndelse. Vi er så langt nu, at er han i snor kan han godt tåle de passerer ham – men hvis han ikke er så tager fanden ved ham og han spurter alt, hvad han kan for at løbe køretøjet op.smiley

Det er sket tre gange før, hvor der ikke er sket ham noget.

Bilen han løb efter i går var desværre ikke så venlig at sætte farten ned, i stedet satte den farten op – og det gjorde Huni så desværre også. Min fløjten hjalp ikke en fis – han var i total rus. Væk var Bil og Huni.smiley

Heldigvis kom han hurtigt retur, umiddelbart så han ikke ud til at have lidt skade. Jeg har dog kunnet konstatere et mindre hul i en af forpoterne, som han selvfølgelig gerne vil gnave i.

Men for hulen da noget møj – og han har i den grad været heldig, at der ikke skete mere. smiley





Vi har samlet handsken op igen

TræningPosted by Annie Larsen Mon, June 26, 2017 21:13:57

Huni og jeg har genoptaget vores LP-træning. Efter at have smidt handsken i ringen for et halvt år siden tror jeg vi nu er klar til at tage den på igen.smiley

Her efter to ganges træning er Fru Larsen særdeles optimistisk – Hunivaps er skarp – meget skarp.smiley

Dagens betalte træning afsluttede med trænerens ord ” her kan der da kun være tilfredshed at spore hos føreren” – og jo mor er meget tilfreds og glad.smiley

Det kribler og krabler hos Fru Larsen for at melde til prøve, men jeg har for længst besluttet, at vores prøvefokus frem til ÅH-finalen udelukkende ligger på Rallyen.smiley



Det har jeg ikke prøvet før

PrøvelserPosted by Annie Larsen Thu, June 22, 2017 09:35:03

Glæden i det lille hjem er stor. Fru Larsen og Hunivaps har kvalificeret sig til både DKK´s kreds DM samt Årets Hund finale i Rally begynder.smiley

DM finder sted d. 5. august på Odense Dyrskueplads. Det bliver et mega arrangement med både udstilling og DM i LP.

Nr. 5 er booket som Hunipasser og vi påtænker at komme i allerstærkeste form.

Til DM er det dagsformen der er afgørende for placeringerne – alle hunde og førere er mega skarpe.

De 20 bedste er inviteret og efter første runde går de 10 bedste videre til finalen. Begge resultater lægges sammen og herefter placeres vinderne.smiley

Årets Hund finale er d. 24. september i Ballerup.

PT. Ligger Hunivaps nr. 1 med 42 point tæt forfulgt af nr. 2 med 39 point og nr. 3 med 36 point. smiley

Feltet vi skal op imod er stærkt – meget stærkt og alt kan ske på sådan en dag. Alle hunde og førere er knaldhamrende dygtige. Til Årets hund tager man sine vundne point med sig, alligevel er der ikke den store plads til fejl, hvis man vil beholde sin placering.

Den 23. 9. er sidste kvalifikationsprøve og her kan man evt. forbedre sit samlede pointresultat.

Det har jeg ikke prøvet før – og nogen hemmelighed er det da heller ikke at jeg rigtig rigtig gerne ville kvalificeres til disse særlige events, der altid har en forunderlig stemning.smiley



Fru Larsen har rod i kalenderen

HuniPosted by Annie Larsen Tue, June 20, 2017 08:27:38

Bloglæsere, der også er FB-venner vil vide, der for seks dages – præcis d. 14.6. siden opstod en mærkværdig status hos Fru Larsen.

Hun proklamerede højlydt, at nu fylder Hunivaps 3 år.

Ved sgu ikke lige, hvor hun har fået den oplysning fra. Jeg ved - og opdrætter ved jo det først er i dag d. 20.6. og at han er født i 2014 – det må være her Fru Larsen har fået noget i klemme mellem ørerne.smiley

Opdrætter skrev til mig hen på aftenen:

Hele dagen har det naget mig - og jeg har haft dårlig samvittighed over at have glemt Hunis fødselsdag. På vej hjem fra arbejde slog det mig: det er jo slet ikke i dag. Det er d. 20/6- ;-) Der er jo en årsag til at den del af Hunis navn er "Sólfars" - det betyder solhverv på islandsk og blev givet fordi han er født meget tæt på solhverv.
Uanset hvad, så fortjener Huni at blive fejret og jeg fejrer ham gerne de næste 6 dage
:-) (lidt kongelig har man jo lov at være).smiley

Og- bingo – så kunne Fru Larsen godt få hjernecellerne til at falde på plads og sætte fødselsdagen ind i den rigtige kalender – kæft hun er ind imellem noget trættende –

Jeg må dog erkende, at temmelig fugtig i øjenkrogene blev jeg – ikke mindre end 146 likes/kommentarer indløb der på statussen – Sikke da en populær lille hund – Og populær det er han sandelig også herhjemme. Ganske vist hører Huni ikke til ”den nemmeste håndterbare”- vaps – til gengæld er han den sødeste, venligste og rareste hund man kan ønske sig. smiley
Han er fantastisk på en træningsbane (bare der ikke er bilen i nærheden)smiley

At Fru Larsen så nogen gange mener han er både, snot forkælet og indimellem ( i tilfælde af katte, fasaner, rådyr og andre div jagtinteressanter) har en meget kort lunte – ja det må hun jo så bare se at får rettet op på.

Nu er det sådan at mine hunde her hjemme har fødselsdag hver eneste dag året rundt – så ikke den store forandring i kalenderen med hensyn til diverse daglige events –smiley

Alligevel STORT TILLYKKE MIN DEJLIG DRENG MED DE 3 ÅR I DAGsmiley





« PreviousNext »