Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Det har jeg ikke prøvet før

PrøvelserPosted by Annie Larsen Thu, June 22, 2017 09:35:03

Glæden i det lille hjem er stor. Fru Larsen og Hunivaps har kvalificeret sig til både DKK´s kreds DM samt Årets Hund finale i Rally begynder.smiley

DM finder sted d. 5. august på Odense Dyrskueplads. Det bliver et mega arrangement med både udstilling og DM i LP.

Nr. 5 er booket som Hunipasser og vi påtænker at komme i allerstærkeste form.

Til DM er det dagsformen der er afgørende for placeringerne – alle hunde og førere er mega skarpe.

De 20 bedste er inviteret og efter første runde går de 10 bedste videre til finalen. Begge resultater lægges sammen og herefter placeres vinderne.smiley

Årets Hund finale er d. 24. september i Ballerup.

PT. Ligger Hunivaps nr. 1 med 42 point tæt forfulgt af nr. 2 med 39 point og nr. 3 med 36 point. smiley

Feltet vi skal op imod er stærkt – meget stærkt og alt kan ske på sådan en dag. Alle hunde og førere er knaldhamrende dygtige. Til Årets hund tager man sine vundne point med sig, alligevel er der ikke den store plads til fejl, hvis man vil beholde sin placering.

Den 23. 9. er sidste kvalifikationsprøve og her kan man evt. forbedre sit samlede pointresultat.

Det har jeg ikke prøvet før – og nogen hemmelighed er det da heller ikke at jeg rigtig rigtig gerne ville kvalificeres til disse særlige events, der altid har en forunderlig stemning.smiley



Fru Larsen har rod i kalenderen

HuniPosted by Annie Larsen Tue, June 20, 2017 08:27:38

Bloglæsere, der også er FB-venner vil vide, der for seks dages – præcis d. 14.6. siden opstod en mærkværdig status hos Fru Larsen.

Hun proklamerede højlydt, at nu fylder Hunivaps 3 år.

Ved sgu ikke lige, hvor hun har fået den oplysning fra. Jeg ved - og opdrætter ved jo det først er i dag d. 20.6. og at han er født i 2014 – det må være her Fru Larsen har fået noget i klemme mellem ørerne.smiley

Opdrætter skrev til mig hen på aftenen:

Hele dagen har det naget mig - og jeg har haft dårlig samvittighed over at have glemt Hunis fødselsdag. På vej hjem fra arbejde slog det mig: det er jo slet ikke i dag. Det er d. 20/6- ;-) Der er jo en årsag til at den del af Hunis navn er "Sólfars" - det betyder solhverv på islandsk og blev givet fordi han er født meget tæt på solhverv.
Uanset hvad, så fortjener Huni at blive fejret og jeg fejrer ham gerne de næste 6 dage
:-) (lidt kongelig har man jo lov at være).smiley

Og- bingo – så kunne Fru Larsen godt få hjernecellerne til at falde på plads og sætte fødselsdagen ind i den rigtige kalender – kæft hun er ind imellem noget trættende –

Jeg må dog erkende, at temmelig fugtig i øjenkrogene blev jeg – ikke mindre end 146 likes/kommentarer indløb der på statussen – Sikke da en populær lille hund – Og populær det er han sandelig også herhjemme. Ganske vist hører Huni ikke til ”den nemmeste håndterbare”- vaps – til gengæld er han den sødeste, venligste og rareste hund man kan ønske sig. smiley
Han er fantastisk på en træningsbane (bare der ikke er bilen i nærheden)smiley

At Fru Larsen så nogen gange mener han er både, snot forkælet og indimellem ( i tilfælde af katte, fasaner, rådyr og andre div jagtinteressanter) har en meget kort lunte – ja det må hun jo så bare se at får rettet op på.

Nu er det sådan at mine hunde her hjemme har fødselsdag hver eneste dag året rundt – så ikke den store forandring i kalenderen med hensyn til diverse daglige events –smiley

Alligevel STORT TILLYKKE MIN DEJLIG DRENG MED DE 3 ÅR I DAGsmiley





Det gik nu meget godt i Vejen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, June 12, 2017 15:15:10

Endelig nåede vi d. 11. juni, hvor Huni og jeg teoretisk set skulle til vores første rally konkurrence – ja ja lidt snyd er det måske, men dagens prøver var nogle jeg havde besluttet gerne måtte forbedre vores point til DKK`s Årets Hund titel, nu vi har haft ham pakket ind i vat og bomuld de sidste 5 prøver.

Min yngste var igen indkaldt som støttepædagog – en opgave jeg er hende så taknemmelig for at tage.

Vi kørte hjemmefra meget tidligt (05.50) – selv Huni var ikke helt vågen og sov de 2 timer og 45 minutter det tog at komme frem. Meget usædvanligt kom der ikke en lyd fra ham på hele turen.

Ganske som i Roskilde var det et gedemarked, men alt fungerede perfekt. P-pladsen havde fået lagt et tykt lag grus så ingen smat her.

Huni var ganske som han plejer helt oppe i det røde felt i kort tid – så var det slut og han holdt herefter kaje på smukkeste vis.

Til trods for megen trafik af mennesker og hunde var Huni helt rolig og afslappet – Vi bemærkede begge at der ikke kom et eneste brum fra ham om at der nu var nogle hunde for tæt på ham.

Vi fandt en lille plet, hvor vi satte teltet op. Bur, stole og kølemåtte kom på plads og vi gik en tur rundt på hele udstillingsområdet. Stadig en helt afslappet og rolig Huni – vi hilste på gamle kendinge og jeg kunne se, at Huni også hilste glad på ”dem han kendte” – og faktiske gerne ville hilse på flere. På et tidspunkt lagde han sig ned og rullede sig lystigt som om han ville tilkendegive ” sgu helt ok det her – jeg skal rigtig hygge mig med min to damer og have en masse guffer”.

Tilbage i teltet valget Huni helt frivilligt at gå i stofburet. Lagde sig ned og kikkede roligt ud. Herefter afslapning en halv times tid inden første performent.

I første prøve havde vi start nr. 13, altså kunne jeg nå at se nogle stykker inden Huni skulle varmes op. Her kunne jeg se flere, der havde problemer med snus (første skilt spiral med hund yderst) og stramme liner. Hunis næse er som bekendt også ret skarp, så jeg forudså vi måske også fik den udfordring. Taktikken blev ”klap i hænderne” og jeg kunne nå at afprøve om det virkede på den unge mand – det gjorde det.

I begynder og øvet er det tilladt at benytte sig af den slags hjælpekomandoer –

Huni gik som en drøm og kunne hjemføre 100 point og en 1. placering. Han var 0,7 sekunder hurtigere end nr. 2.

Anden prøve gik også rigtig fint. Igen 100 point tiden dog ikke helt så god, men det rakte dog til en 2. placering.

Præmieoverrækkelserne var efter begge klasser og da jeg fornemmede at Huni var i sådan en god ro og balance var han for første gang i sit prøveliv med til denne event. Det tog han også i stiv pote.

Nu er det jo selvfølgelig fint med de gode resultater. Vi (jeg) fik, hvad vi kom efter – nemlig point til Årets Hund – MEN MEN det jeg er allermest glad for er hvor meget Huni har rykket sig siden marts (Bornholm) – Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Huni i Vejen havde en fest. Han hyggede sig gevaldigt. Han havde overskud til at bearbejde alle de sanseindtryk han fik. Han sorterede det fra han ikke behøvede tage stilling til. Han var i en ro jeg aldrig før har oplevet til prøve. Og sidst men ikke mindst hans tillid til, at vi kunne og ville passe på ham forstod han til fulde.



Taktikken virker

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, May 01, 2017 10:15:04

Fem rally-prøver på to weekender, det er hvad Huni og jeg har været igennem de sidste to uger– og det med så stor succes, at jeg nok med sindsro kan skrive ”Taktikken virker” – En kommentar jeg fik fra en god hundeven efter vi 22. april deltog i Roskilde Hundevenners/DKK kreds 2 DM-kvalprøver.smiley

Her talte vi bl.a. om alle de komplekse oplevelser vi udsætter vores hunde for, når vi tager til prøve, samt de metoder/taktikker vi anvender og tænker er bedst for vores hunde.

Mange har undret sig gevaldigt over, hvorfor Huni og jeg stadig rakker rundt i rally-begynderklassen. Og det er der så flere gode grunde til.

Jeg måtte se i øjnene i efteråret, at Huni nok ville få meget svært ved at tåle alle indtryk han fik, når han var så testetoronfyldt som han var, hvilket ofte afstedkom, at han blev ganske impulsstyret og ukontaktbar.

Det var rigtig synd for ham, for han reagerede jo kun som han troede var den rigtige måde at passe på sig selv – beslutningen om i første omgang at prøve en kemisk neutralisering blev besluttet.

I februar blev han så ”rigtig” neutraliseret og det har vist sig at være rigtig godt for Huni, når han nu er udvalgt til det hundeliv jeg ønsker at give ham.smiley

Med en DM-kvalifikation og gode point til Årets Hund i hus har jeg kunnet bruge vores første udendørs prøver på bare at give ham masser af gode oplevelser og styrke hans selvtillid/kontrol i pressede situationer som det er at være til prøver.

Weekenden 22. og 23. april deltog vi i tre rallyprøver. Den første i Roskilde havde jeg medtaget nr. 5 til at berolige Huni, når han skulle være alene i bilen.

Huni var bare så dygtig. Han fik øvet sig en masse i at komme ind og ud af bilen. Fik set heste og ikke mindst en masse andre hunde – jeg holdt god afstand til dem vi ikke kendte.

En stor succes som ikke blev mindre af, at vi også kunne hjemtage en første plads med 100 point samt en 3. plads med 98 point.smiley

Dagen efter stod den på samme menu i Ølstykke DKK kreds 1. Her var jeg dog uden Huni-passer i bilen, men jeg tændte radioen til ham og det var så ok.

Huni var rigtig i sit gode es og der var også flere af de samme hunde som dagen før – det blev oplevelsen jo ikke dårligere af. Huni gik en dejlig rallybane. Vi blev trukket et point for glædeshop – men det tåler vi gerne.

I går var vi så i Roskilde til DKK´s mega arrangement med alt, hvad det indebærer af trafik og trængsel.

Igen havde jeg overtalt nr. 5 til at tage med og hun er guld værd. Hele udstyrspakken var medbragt – telt- stofbur-stole og hvad vi ellers bruger på sådan en lang prøvedag.

To prøver skulle vi deltage i.

Jeg kan melde at vi fik 200 % succes. Huni agerede som en super scenevant prøvehund. Enkelte små episoder som jeg hurtigt fik nedtonet, var hvad det blev til. Huni virkede til at nyde det hele – især alt det mad der trillede ind i gabet på ham.

Egentligt havde jeg ikke forventet, at han lod sig lokke i stofburet – men til min store overraskelse ja så gjorde han det så fint og afslappet at mor her var ganske målløs. Endda en mega morfar med bunden i vejret nappede han sig.

Første prøve gik Huni flot og med fuld fokus på fører- desværre havde hun glemt at spænde hjelmen ordentligt, så der røg 13 point på et skilt.

Anden prøve tog fører sig så sammen og hjalp Huni hele banen igennem og blev belønnet med 100 point og en samlet 2. placering.smiley

Nu var det jo så ikke resultaterne vi kom efter – Det vi skulle have var prøveerfaring og det får man kun ved at være tilstede i scenarierne – VI KOM, VI GIK OG VI SEJREDE.smiley

Nu er vi vist nok klar til at konkurrere. Vores næste performent bliver i Vejen d. 11. juni hvor der også er dobbelte rallyprøver.



Når vinden er i vest

HverdagenPosted by Annie Larsen Fri, April 21, 2017 17:29:30

Jeg elsker de dag, hvor vinden er i vest – for så for Huni lov at løbe løs langs stranden.smiley

Ganske vist skal vi væk fra sommerhusområdet – men lidt øvelse i at gå pænt i line skader jo ikke.

Ca. en kilometers penge fra hvor vi bor har vi skov med dertil tilhørende vildt – og det kan min Hunivaps ikke tåle i løsdrift.

Men når vinden er i vest så blæser vinden ind fra fjorden og bærer ikke en dyt vildtduft med sig – så kan jeg slippe Huni og lade han løbe fri som vinden. Han ELSKER DET – og nu, hvor hjernecellerne ikke længere er så impulsstyrede kan jeg faktisk også kalde ham til mig med fløjte og store bløde guffer. smiley

Det går så fint – Huni har mega travlt, men ikke mere end han hele tiden holder øje med hvor jeg er. Kommer han for langt væk bruger jeg fløjten og vupti pisker han retur.

Turen er på ca. 4 km ud og 4 km tilbage så det er nogle godt brugte ben der vender hjem – både på den tobenede og firbenede.smiley





Hvad Fru Larsen ikke har i hovedet er det godt hun har en Huni til

TræningPosted by Annie Larsen Sun, April 16, 2017 19:14:38

Huni elsker bare NoseWork – vi gør det gerne et par gange om ugen på en af byens skoler eller boldbaner, der er de bedste søgesteder man kan tænke sig.smiley

Dagens søg var henlagt til en af byens boldbanerne, hvor der står en kæmpe container, der er en fin trappe i flere etager, adskillige skraldestativer, klubhus, masser af hegn og master.

Jeg gør det, at i forbindelse med indkøb lægger jeg søgene – og da jeg jo også har nået en fremskreden alder, kan det ske at hukommelsen driller når jeg skal gemme mange søg. Derfor har jeg gjort det til en vane at medbringe en seddel, hvorpå jeg skriver gemmestederne.smiley

I dag glemte jeg så at få notesblokken med ud af bilen og jeg var for doven til at hente den.smiley

Det betød så, at jeg først kunne notere da jeg kom tilbage til bilen. Jeg noterede så det jeg kunne huske og tænkte: ”7 søg er da meget fint”

Efter indkøb tager Huni og jeg så på snusetur – Dog starter vi først med en gå-runde så begge kanaler er tømt.

Første tre søg var henlagt til Trappe – Repos og Mast. Huni valgt dog først både trappe og repos fra og jernede direkte til masten/hegnet, hvor søget var gemt helt nede under sten og blade (og jo jeg havde sgu da glemt hvor ved masten. – men når man har en vaks Huni så er det ikke noget problem. Han fandt den fint og spyttede den ud i hånden på mor.smiley

Herefter blev vi på reposèn – ingen tvivl om han havde meget i næsen og det tog lidt længere tid for han at finde den (gemt i revne mellem brædderne – men han fandt den og kunne trække den op med bisserne.

Derefter gik vi til trappen, hvor jeg havde gemt et søg også mellem brædder – den klarede han også hurtig- - muligvis har vinden drillet lidt for i første omgang løb han lige forbi stedet og direkte op til masten.smiley

Så var det altså, at mor ville videre til ”containeren”. Huni - der når vi NWèr har en lang blå line på løb dog direkte hen til et skraldestativ og kunne hjembringe en ”duftbøtte” til Fru Larsen, der var noget lang i femøren – for hun havde da lige glemt at der også lå et søg.

Resten af søgene sad lige i skabet – jo min Hunivaps er en stjerne.smiley

Efter vi har leget disse søg er der dømt ”miljø-træning” i bymidten– masser af biler og andre hunde skal mødes.smiley


kan ikke lige vende billedet - så læg hovedet på skrå - så går det nok smiley







”Do as I do”

TræningPosted by Annie Larsen Mon, April 10, 2017 21:21:57

En god ting at kunne når man ”noseworker” et at lave et ”frys” på kilden der skal findes.

Frys eller ”touch” er noget jeg har forsøgt at lære knægten lige siden har var en bette skid uden den store forståelse for denne disciplin.smiley

Så egentligt havde jeg besluttet, at det behøvede han ikke lære – meeen altså i - Nosework” er det en stor fordel at hunden kan dette.

Så jeg har længe gået og funderet over, hvordan hulen jeg kunne få det til at give mening i Hunis hjerne, at plante snuden i mere end et spiltsekund på duftbøtten.

Mange metoder er afprøvet – hjælp er indhentet udefra – bøger er læst uden den store fremgang, men så i går nåede jeg til mit allersidste ”hint” til, hvordan jeg måske kunne løse op for blokeringen – smiley

”Do as I do” er en kendt metode, der kan få hunden til at gøre nærmest alt – har jeg set i en tv-udsendelse og læst i et hundeblad – så hvorfor har jeg været så længe om at afprøve den metode????

Ja det må guderne vide – i hvertfald kunne man i går se Fru Larsen plante metalbøtten på sin egen snude – holde den i flere sekunder, medens hun sørgede for at Huni så hele seancen, herefter var det så Hunis tur – BINGO gevinst på alle hylder. Knægten undlod som han plejer at tage bøtten i kæften, han holdt snuden fint på låget i nok 3-4 sekunder. Mega meget længere tid end han nogensinde har gjort før.smiley

Vi gentog legen nogle gange – først Fru Larsen med snude på låg (ingen godbid til hende) – så Huni 1 -2 -3 -4 ”klik” godbid, meget dygtig dreng.smiley



Tanker omkring neutralisering

NeutraliseringPosted by Annie Larsen Sat, April 08, 2017 10:16:38

For et stykke tid siden skrev en opdrætter på Facebook følgende:

Jeg undres over noget....... og jeg er ikke ude på at provokere nogle, selvom mit indslag måske kan opfattes sådan smiley

Emnet kastration eller ej dukker op med jævne mellemrum, og jeg kan ikke forstå, hvorfor har I valgt en hanhund, når I ikke bryder jer om en hanhunds personlighed, temperament og adfærd eller ikke har kompetencerne til at håndtere ham? Hvorfor ikke vælge en tæve i stedet for?

Er jeg den eneste i dette forum som synes at etikken er skredet, når man fjerner sundt væv af bekvæmmelighed eller ejers manglende kompetencer?

Og jo jeg er helt med på at i få tilfælde vil det være til gavn for hanhundens trivsel at få fjernet bollerne?

Har vi opdrættere også et ansvar her?

Er vi opdrættere gode nok til at tage snakken med vores hvalpekøberes valg af køn?

Samme opdrætter (ikke Hunis) – var særdeles fortørnet over min fjernelse af sundt væv og udtrykte sig sådan ”Det løber mig koldt ned af ryggen!!”

Jeg kunne ( og kan stadigvæk) mærke i mit system, at jeg måske burde have særdeles dårlig samvittighed og føle mig som en elendig og inkompetent hundeejer – det ved jeg, at jeg ikke er men alligevel så sidder det og nager i rygraden –

så nu prøver jeg (som jeg har gjort før når noget trykker) at skrive mig ud af processen og fjerne det der sidder og gnaver!

Hvorfor har nogle opdrættere det så svært med at nogle af deres hvalpekøbere vælger at neutralisere deres hund?

Og her tænker jeg lidt bredere, for der findes mange tæveejere, der vælger muligheden for neutralisering ganske enkelt fordi tæven har det så dårligt med falsk drægtighed, der gør at det liv som hunden gerne skulle have kan den kun i de perioder, hvor humøret ikke er påvirket af hormoner.

Er det fordi muligheden for reproduktion bliver frataget dem?

Jeg tænker, at der i de fleste købsaftaler står at det man køber, er en familiehund med ønske om et aktiv hundeliv og evt. brugsegenskaber for den race men nu er faldet for.

Jeg er af den overbevisning, at det er ganske få hvalpekøbere der fra dag et vælger et ”quickfix” af deres hvalp (han- eller hunkøn) – men ved man at hunden ikke skal bruges i avl, kan det give den et mindre stresset liv. For at den skal have den effekt man ønsker bør der ikke ventes til der er tårnet sig en masse problemer op som så også indbefatter en adfærdsbehandler –

Jeg kender en del tæveejere der har valgt neutralisering ganske enkelt fordi der er ”hanhundekø” i haven når deres tæve er i løbetid – og det er besluttet at tæven ikke skal indgår i avl.

Det er selvfølgelig ikke uden risiko – selve operationen kan gå galt, der kan, som hos Huni, komme efterkomplikationer – men der er meget meget sjældent.

På spørgsmålet om :

Er vi opdrættere gode nok til at tage snakken med vores hvalpekøberes valg af køn?

Jeg tænker at opdrætterne ganske vist har interesserede hvalpekøbere ind til en samtale og vurderer om deres hvalpekøber nu også er helt klar til det ansvar som det er at indlemme en hvalp/hund i familien -men de kender ikke hele det komplekse miljø, som der er rundt om familien –

Jeg mener at opdrætterne har et ansvar for at yde deres hvalpekøbere den bedste råd og vejledning de kan give i hele deres opdræts liv- og det kan evt. også være et råd om neutralisering.

Opdrætter skal sikre sig at deres hvalp får et indholdsrigt liv på alle fronter. Det være sig som kærlig familiehund og i særdeleshed om den vil blive aktiveret positivt, så der ikke opstår den situation at hunden vil risikere at skulle underholde sig selv og på sigt udvikle egenskaber, der ikke er hensigtsmæssige og igen vokse sig så store at de ikke er til at aflære igen.

Det er ikke alt opdræt der egner sig til avl – og her tror jeg nogen opdrætter måske får en tudse galt i halsen, hvis de mener at alt deres avl også bør findes på alvslisterne –

Jeg ved- at rigtig mange opdrætter ”udstationerer” det som de mener er avl, der på sigt MÅSKE viser sig at være ”noget at avle videre på” – og her tænker jeg opdrætter har et kæmpestort ansvar for at skride ind og hjælpe, hvis det viser sig at blive for stor en opgave for ”foderværten”.









« PreviousNext »