Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Pokkers til uheld

HuniPosted by Annie Larsen Thu, June 02, 2016 22:36:15
Øv- Hunivappen har været pokkers uheldig. På vanlig strandtur lørdag, hvor vi nogen gange passerer "komarken", lander hans pote lige akkurat over et sivrør, som passerer lige midt imellem de to store trædepuder.smiley

I første omgang ser det ganske fredeligt ud. Meget lidt blod og ikke noget sår kan lokaliseres.

Han er dog tydeligt irriteret og slikker meget på poten og halter ved hjemkomsten en del. Halthed klarer vi med noget smertestillende.

Søndag får jeg vendt bunden i vejret på ham og kan se et meget lille sår som bliver behandlet med sæbevand og brintoverilte.

Han er dog stadig mega optaget af at slikke poten. Mandag til tirsdag sover han med sok - jeg skal dog love for han nærmest var ved at sluge poten da sokken kom af.

Tirsdag aften seponerer jeg det smertestillende, hvilket ikke var så godt. Huni har tydeligt ondt og vil nærmest ikke støtte på benet.smiley

Onsdag ringer jeg til DR. Dyr. og vi får en akut tid. Her kan det så konstateres at helt dybt inde mellem trædepuderne er et temmelig langt dybt sår som sansynligvis svier rigtig meget.

Der var to muligheder for behandling: 1 lade det forblive som det var, med risiko for meget arvæv, der kunne give "ligtorne"-symptomer.

2 Bedøve knægten og skære såret rent-give 2 sting (lykken er en sygeforsikring) -

Jeg syntes ikke om 1. Mulighed, har selv prøvet et par ligtorne og det er sgu ikke sjovt.

Så det blev den store pakke med knockout-sprøjte og symaskinen.smiley

Dette kunne så først ske i dag.

Meget kan man sige om Hunivappen, men Islandsk hysterisk det er han ikke. Kæft han var nem. Ikke en eneste gang strittede han imod behandlingen.

Han blev afleveret kl. 9. Og kl. 13 kunne jeg så få lov at hente ham.

Jeg havde aftalt med dyrlægen, at en skærm nok var nødvendig. Da han allerede var igang med at ommøblere på den fine bandage han havde på da jeg kom. Jeg fik straks et skrækscenarie, hvor jeg så Hunivappen muntre sig med bandage og vat i bilen på vej hjem og broderiet pillet op. Så med noget besvær fik vi monteret kraven inden hjemgang, (eneste gang han stritede imod)

Det er så første gang jeg ser Hunivappen gå total i frys. Han landede fladt på maven og så aldeles morsom ud i fjæset.

Efter lidt tid kom han op at stå og vi gik mod udgangen (Huni på 4 meget stive ben)- En hundelængde ude af klinikken tog fanden ved Huni og han snurrede rundt og masede sig ind på klinikkens venterum og lagde sig fladt ned. Ikke om han vil vise sig offentligt i den mondering.

Det ender med jeg må tage hunden på armen og bære ham ud.

Grundet skærmen kunne buret ikke bruges så han måtte side på "fripladsen" fastemonteret til en snor.

Det var dog ikke nemt og jeg måtte nærmest slå knude på ham, og lægge mig oven på ham for at binde ham fast.

Nu skal han så bare ikke "tosse rundt på benet" de næste dage- var dyrlægens ordre.

Sygeplejersken trøstede mig med at han nok var træt i dag ( jo ikke en lyd er der kommet fra ham) men i morgen er han frisk sluttede hun med et smørret grin.

Haven er nu skrumpet gevaldigt ind så der ikke er så meget plads til tosserier- heldigvis fejler appetitten ikke noget, dog er det ikke nemt at spise med skærm, så mor fandt en flad tallerken til staklen.

Alt legetøjet er gemt – og dog - Tira har fundet spanden og hentet sin ynglingskasteting som jeg jo nok må få fundet og gemt igen – smiley

Nu er der dømt 14 dages sygemelding til herren – så skal stingene fjernes – så nu må Fru Larsen i bøgerne og finde noget hjernegymnastik til knægten nu han ikke må bruge musklerne -

godt jeg har gemt det gamle hvalpehegn