Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Skal - skal ikke

TiraPosted by Annie Larsen Wed, July 06, 2016 14:35:00

Der er kreds DM i næste måned, og der er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne ville kvalificere mig til denne event.

Det blev jeg så ikke – og det kan jeg da kun takke mine hundes fører for!smiley

Huni kunne, hvis altså ikke jeg kvajede mig være blevet kvalificeret i begynder. Fire forsøg havde vi, men det blev kun til lige ved og næsten.

Tira har kun gået en kvalifikationsprøve og det var i november sidste år, hvor vi fik 89 point – og det rakte i første omgang da bestemt ikke til nogen DM-plads.

Da invitationerne blev meldt ud lå Tira som nr. 8 reserve – ikke helt umuligt, da DM i år er på Bornholm og en del synes det enten er lang vej eller for dyrt.

Som dagene er gået ligger Tira nu som nr. 4 reserve og det ser faktisk ikke længere helt umuligt ud.

Dog mener Jan jeg absolut ikke behøver at spilde mine lommepenge på en Bornholmertur, når vi alligevel ikke har en chance for at vinde!smiley

Stakkels mand – han aner ikke en bjælde om det fællesskab vi hundenørder har til sådan en event. Men fred være med ham det er jo min sport og ikke hans.

Skal jeg være helt ærlig har jeg ligget i tænkeboks siden tilmeldingerne begyndte – skal/skal ikke. Rigtig mange praktiske ting skal gå op i en højere enhed for at jeg kan drage til Bornholm.

Jo tættere muligheden for at blive kvalificeret er kommet – jo mere må jeg jo være klar til at beslutte om jeg skal eller ikke skal – smiley

Jeg er så blevet enig med mig selv om, at det bliver ”skal ikke” – jeg har sendt afmelding til at stå på reservelisten og jeg ved, at i hvert fald en er glad for min beslutning, for så rykker hans hund en plads op.smiley

Jeg vil nok græde snot når dagen oprinder – men sådan bliver det altså Fru Larsen, der er et DM igen næste år og det som det ville have kostet mig at tage til Bornholm er nu sat til en masse Hundeevents næste år.smiley