Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Der er det vi kan og så noget vi kan blive bedre til

HuniPosted by Annie Larsen Sun, October 23, 2016 09:50:08

I går deltog Huni og jeg i en rallyspecialtime under Sydkystens Hundeskole, med Connie Hansen som instruktør.

Indtil i går har jeg været meget påpasselig med ikke at have Huni løs fremmede steder og slet ikke, hvis det lå tæt på en befærdet vej.smiley

Hunis trang til at løbe efter biler har fyldt rigtig meget i vores dagligdag og er trænet og trænet og trænet og trænet – på den gode måde med masser af mad.

Og det begynder at se ud til at virke. Huni kan nu helt abstrahere fra bilerne når han er i line – han kan stadig blive bedre til at tåle dem når han ikke har snor på.

Men altså i går besluttede jeg at nu skulle snoren af. Timen vi deltog i lå på ekspert/champion-niveau og her duer en line altså ikke. Huni er meget dygtig til rally – vi mangler selvfølgelig noget, men han er så skarp i mange skilte at det er en ren fryd og fornøjelse at træne med ham.smiley

Huni kan -når han kender de andre hunde godt- holde sit fokus på mor. Og i går brillierede han ved at være på 99,9 procent af de to timer vi blev undervist. Et par gange forsøgte han at få gang i lidt leg med de andre hunde – Han var så dygtig til at komme når straks jeg kaldte på ham.smiley

Træningspladsen i Osted har han besøgt et par gange og den ligger rimelig skærmet ud til de befærdede veje. Ikke en eneste gang kikkede han ud efter de få biler, der passerede på meget lang afstand. Det grumme regnvejr gjorde også sit til, at der i det hele taget var meget lidt besøg af andre hunde.smiley

Det var en meget glad og lettet Huni-mor der efter træning kørte hjem med en træt Hunivaps.smiley

Så nu gælder det bare om at blive bedre til at håndtere de forstyrrelser der uundgåeligt er alle nye steder. Største udfordring pt er at kunne håndtere fremmede hunde – og ikke tro, at alle vil ham det ondt.

Men jeg er forstrøstningsfuld og tænker det kommer når hans hjerne flytter helt ind – Lige nu er han meget "farvet" af Tiras mening om de hunde vi møder på vores vej. Hvis Tira mener de er farlige - så gange Huni 100 x op smiley

Det har været et koloenormt arbejde at få ham til at styre sin løbetrang efter biler – når det har kunnet lykkes – ja så tror jeg på han også kan klare næste trin ” prøveopsættet” med alle dens forstyrrelser og det er jo heldigvis ikke alle forstyrrelser der er lige farlige.smiley