Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Nye boller i træningssuppen

TræningPosted by Annie Larsen Sat, December 03, 2016 17:35:40

Hunivappen og jeg er hoppet på den nye træningsdille ”NOSE WORK” – ganske vist har vi i vores hverdag ofte ”søg” som aktiveringsmoment.

Det er en opgave som er ganske sjov og Huni elsker det – ganske som Tira også gjorde.

Men nu er aktiviteten kommet som en organiseret træningsdel i DKK – og på sigt vil det være muligt også at kunne konkurrere i denne sport.

Sporten kommer fra USA og har i flere år været fremme der. I Sverige er man begyndt på konkurrencer.

Helt specifikt handler det om, at lære hunden at finde en bestemt duft. Herhjemme er det æteriske olier der anvendes, nemlig Lavendel, Eukalyptus og Anis.

Vi er tilmeldt et begynderhold i DKK og Huni elsker det simpelthen og han er en stjerne. Det er ganske vist noget af en udfordring for Fru Larsen at nedtone hans begejstring for sporten, Hvilket hun da heller ikke gør så meget forsøg på – lige nu i hvert fald – da begejstringen jo gerne skal bibeholdes.smiley

Så nu er der foruden alt det andet træningskit vi fylder huset med kommet en hel del mere til i form af duftglas, metalbøtter, afklippede vatpinde, filterpuder og opbevaringsglas til duftmaterialerne.

Efter et par gange kan Huni hurtigt finde lavendelduftglasset ( er den duft man begynder med) –

Ude gemmer jeg 3 glas med god afstand og han klarer opgaven meget hurtigt. Vi startede med godbid på glasset – det er væk og godbidden falder promte fra mors lomme når han har snuden på glasset (glasset har metallåg med huller i).

I dag blev det så forsøgt inden døre. 1. forsøg med godbid på glasset – resten af gangene fandt han glasset kun på duften og jeg skal love for han har fart på.smiley

Jeg tror vi er kommet for at blive klogere på denne sport.smiley