Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Herlige hundedage på solskinsøen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Wed, March 15, 2017 21:47:56

Selv om det nu er nogle dage siden og de fleste af mine FB-venner er ganske klar over vi har tilbragt sidste weekend og nogle dage før på Bornholm, ved jeg der er nogle bloglæsere, som ikke er på FB –Og da jeg først har fået armene ned i tastaturhøjde i dag kommer der så her et lille tilbageblik på nogle helt fantastiske dage i dejligt selskab.smiley

Det primære i turen var DKK kreds 8´s rally arrangement – hele 3 prøver kunne man gå. To prøver talte til Årets Hund og alle tre til kreds DM i august.

Min gode hundeveninde Majbrit og hendes Caro skulle gå champion – Huni og jeg begynder.

Vi havde tilladt os den luksus at leje Hønsehuset (hallen hvor rallyprøverne skulle afvikles i) en time både torsdag og fredag – Dette for at hundene lige fik en fornemmelse af savsmuldet på de ”Bornholmske Rallystepper.”smiley

Huni der heldigvis er helt på toppen igen, var en stjerne på banerne. Første prøve missede vi en øvelse og landede på 90 point. Jeg valgte ikke at lave den om, da jeg ønskede at bevare det gode flow og kontakt Huni og jeg havde.

Anden prøve sad lige i skabet- Huni gik til 100 point og med bedste tid kunne der noteres 15 point til årets hund og en DM-kvalifikation i hus.

Søndag ramte vi igen de magiske 100 point – og med 3. bedste tid yderligere 9 point i ÅH-bogen – Så det må siges at have været en tur, som er gået over al forventning.

Huni var meget rolig i hallen – jeg var også meget påpasselig med, ikke at komme for tæt på de andre hunde.

Jeg er så glad og stolt over min lille stjernehund.

DKK kreds 8 er fantastisk gode til at arrangere prøver og vi kommer helt bestemt igen.

Ud over alt hunderiet blev der også tid til at nyde det helt fantastiske gode vejr med lange gåture i skov og på strand.

Huni fik tonset rundt til den store guldmedalje.
Herunder en trær hund efter mega løb på Dueodde strand

Forude venter der en del kredsprøver, hvor vi helt kan koncentrere os om ”bare” at være tilstede og vænne os til rallymanegen udendørs –

Det bliver et meget spændende rally år er jeg sikker på.