Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med to Islandske Fårehunde i huset

Taktikken virker

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, May 01, 2017 10:15:04

Fem rally-prøver på to weekender, det er hvad Huni og jeg har været igennem de sidste to uger– og det med så stor succes, at jeg nok med sindsro kan skrive ”Taktikken virker” – En kommentar jeg fik fra en god hundeven efter vi 22. april deltog i Roskilde Hundevenners/DKK kreds 2 DM-kvalprøver.smiley

Her talte vi bl.a. om alle de komplekse oplevelser vi udsætter vores hunde for, når vi tager til prøve, samt de metoder/taktikker vi anvender og tænker er bedst for vores hunde.

Mange har undret sig gevaldigt over, hvorfor Huni og jeg stadig rakker rundt i rally-begynderklassen. Og det er der så flere gode grunde til.

Jeg måtte se i øjnene i efteråret, at Huni nok ville få meget svært ved at tåle alle indtryk han fik, når han var så testetoronfyldt som han var, hvilket ofte afstedkom, at han blev ganske impulsstyret og ukontaktbar.

Det var rigtig synd for ham, for han reagerede jo kun som han troede var den rigtige måde at passe på sig selv – beslutningen om i første omgang at prøve en kemisk neutralisering blev besluttet.

I februar blev han så ”rigtig” neutraliseret og det har vist sig at være rigtig godt for Huni, når han nu er udvalgt til det hundeliv jeg ønsker at give ham.smiley

Med en DM-kvalifikation og gode point til Årets Hund i hus har jeg kunnet bruge vores første udendørs prøver på bare at give ham masser af gode oplevelser og styrke hans selvtillid/kontrol i pressede situationer som det er at være til prøver.

Weekenden 22. og 23. april deltog vi i tre rallyprøver. Den første i Roskilde havde jeg medtaget nr. 5 til at berolige Huni, når han skulle være alene i bilen.

Huni var bare så dygtig. Han fik øvet sig en masse i at komme ind og ud af bilen. Fik set heste og ikke mindst en masse andre hunde – jeg holdt god afstand til dem vi ikke kendte.

En stor succes som ikke blev mindre af, at vi også kunne hjemtage en første plads med 100 point samt en 3. plads med 98 point.smiley

Dagen efter stod den på samme menu i Ølstykke DKK kreds 1. Her var jeg dog uden Huni-passer i bilen, men jeg tændte radioen til ham og det var så ok.

Huni var rigtig i sit gode es og der var også flere af de samme hunde som dagen før – det blev oplevelsen jo ikke dårligere af. Huni gik en dejlig rallybane. Vi blev trukket et point for glædeshop – men det tåler vi gerne.

I går var vi så i Roskilde til DKK´s mega arrangement med alt, hvad det indebærer af trafik og trængsel.

Igen havde jeg overtalt nr. 5 til at tage med og hun er guld værd. Hele udstyrspakken var medbragt – telt- stofbur-stole og hvad vi ellers bruger på sådan en lang prøvedag.

To prøver skulle vi deltage i.

Jeg kan melde at vi fik 200 % succes. Huni agerede som en super scenevant prøvehund. Enkelte små episoder som jeg hurtigt fik nedtonet, var hvad det blev til. Huni virkede til at nyde det hele – især alt det mad der trillede ind i gabet på ham.

Egentligt havde jeg ikke forventet, at han lod sig lokke i stofburet – men til min store overraskelse ja så gjorde han det så fint og afslappet at mor her var ganske målløs. Endda en mega morfar med bunden i vejret nappede han sig.

Første prøve gik Huni flot og med fuld fokus på fører- desværre havde hun glemt at spænde hjelmen ordentligt, så der røg 13 point på et skilt.

Anden prøve tog fører sig så sammen og hjalp Huni hele banen igennem og blev belønnet med 100 point og en samlet 2. placering.smiley

Nu var det jo så ikke resultaterne vi kom efter – Det vi skulle have var prøveerfaring og det får man kun ved at være tilstede i scenarierne – VI KOM, VI GIK OG VI SEJREDE.smiley

Nu er vi vist nok klar til at konkurrere. Vores næste performent bliver i Vejen d. 11. juni hvor der også er dobbelte rallyprøver.