Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med to Islandske Fårehunde i huset

Det gik nu meget godt i Vejen

PrøvelserPosted by Annie Larsen Mon, June 12, 2017 15:15:10

Endelig nåede vi d. 11. juni, hvor Huni og jeg teoretisk set skulle til vores første rally konkurrence – ja ja lidt snyd er det måske, men dagens prøver var nogle jeg havde besluttet gerne måtte forbedre vores point til DKK`s Årets Hund titel, nu vi har haft ham pakket ind i vat og bomuld de sidste 5 prøver.

Min yngste var igen indkaldt som støttepædagog – en opgave jeg er hende så taknemmelig for at tage.

Vi kørte hjemmefra meget tidligt (05.50) – selv Huni var ikke helt vågen og sov de 2 timer og 45 minutter det tog at komme frem. Meget usædvanligt kom der ikke en lyd fra ham på hele turen.

Ganske som i Roskilde var det et gedemarked, men alt fungerede perfekt. P-pladsen havde fået lagt et tykt lag grus så ingen smat her.

Huni var ganske som han plejer helt oppe i det røde felt i kort tid – så var det slut og han holdt herefter kaje på smukkeste vis.

Til trods for megen trafik af mennesker og hunde var Huni helt rolig og afslappet – Vi bemærkede begge at der ikke kom et eneste brum fra ham om at der nu var nogle hunde for tæt på ham.

Vi fandt en lille plet, hvor vi satte teltet op. Bur, stole og kølemåtte kom på plads og vi gik en tur rundt på hele udstillingsområdet. Stadig en helt afslappet og rolig Huni – vi hilste på gamle kendinge og jeg kunne se, at Huni også hilste glad på ”dem han kendte” – og faktiske gerne ville hilse på flere. På et tidspunkt lagde han sig ned og rullede sig lystigt som om han ville tilkendegive ” sgu helt ok det her – jeg skal rigtig hygge mig med min to damer og have en masse guffer”.

Tilbage i teltet valget Huni helt frivilligt at gå i stofburet. Lagde sig ned og kikkede roligt ud. Herefter afslapning en halv times tid inden første performent.

I første prøve havde vi start nr. 13, altså kunne jeg nå at se nogle stykker inden Huni skulle varmes op. Her kunne jeg se flere, der havde problemer med snus (første skilt spiral med hund yderst) og stramme liner. Hunis næse er som bekendt også ret skarp, så jeg forudså vi måske også fik den udfordring. Taktikken blev ”klap i hænderne” og jeg kunne nå at afprøve om det virkede på den unge mand – det gjorde det.

I begynder og øvet er det tilladt at benytte sig af den slags hjælpekomandoer –

Huni gik som en drøm og kunne hjemføre 100 point og en 1. placering. Han var 0,7 sekunder hurtigere end nr. 2.

Anden prøve gik også rigtig fint. Igen 100 point tiden dog ikke helt så god, men det rakte dog til en 2. placering.

Præmieoverrækkelserne var efter begge klasser og da jeg fornemmede at Huni var i sådan en god ro og balance var han for første gang i sit prøveliv med til denne event. Det tog han også i stiv pote.

Nu er det jo selvfølgelig fint med de gode resultater. Vi (jeg) fik, hvad vi kom efter – nemlig point til Årets Hund – MEN MEN det jeg er allermest glad for er hvor meget Huni har rykket sig siden marts (Bornholm) – Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Huni i Vejen havde en fest. Han hyggede sig gevaldigt. Han havde overskud til at bearbejde alle de sanseindtryk han fik. Han sorterede det fra han ikke behøvede tage stilling til. Han var i en ro jeg aldrig før har oplevet til prøve. Og sidst men ikke mindst hans tillid til, at vi kunne og ville passe på ham forstod han til fulde.