Fodfejl fjerner Fru Larsen fra DM-finalen
PrøvelserPosted by Annie Larsen Sat, August 05, 2017 19:03:18Dagens event gik til DKK´s kreds 3 DM i LP og Rally.
Hunivaps og jeg havde kvalificeret os i rally-begynder.
Vi stod meget-meget tidligt op
for at køre til Odense. Medbragt var hele udstyrspakken med telt, stole, bur,
nødrationer plus Nr. 5- der for snart sidste gang behøver at agere
støttepædagog til Hunivaps – han er blevt så dygtig til at være til prøver.
Ganske vist må man lige tåle han
behøver fortælle at nu er han kommet –
Dagen blev ganske som forventet –
man møder en masse gode hundevenner, som alle er spændte på dagens performents.
Alle deltagerne har i deres kvalifikationer scoret meget høje points – kan man
nu også det på ”DAGEN”, hvor det virkelig gælder.
Begynderbanen var egentlig ikke svær – så der skulle gås meget præcist.
Vi startede fint med en fantastisk god kontakt, og den bevarede vi hele banen igennem. Et skilt måtte laves om. Jeg fik ikke sat fødderne som jeg plejer i ”Stå”-skiltet, så Huni blev lidt i tvivl om han skulle sætte sig eller stå. Da han – ganske vist i slowmotion- næsten fik sat sig valgte jeg at lave øvelsen om. Det kostede tre point og så var den finaleplads røget. Derudover var der lidt løst.
Men allervigtigst – Han gik så fantastisk
flot- fuld kontakt til mor her – en helt igennem fremragende performent.
Det lover godt, når vi i næste måned skal til Årets Hund finaler i Ballerup.
DKK Kreds 3 havde stablet et fint arrangement på benene. Især vejret viste sig fra sin allerbedste side, med strålende sol og ikke for varmt.
Dagen blev absolut lige så
hyggelig som forventet – og nu er Fru Larsen meget træt og forventes at gå
meget tidligt i seng.