Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Det havde jeg ikke set komme

PrøvelserPosted by Annie Larsen Thu, September 07, 2017 16:54:05

En dejlig forlænget weekend i hundene er veloverstået. Huni og jeg har hygget os med en masse hundevenner.smiley

Vejret viste sig fra sin bedste side med pæne temperaturer og næsten ingen vind.

Vi boede sammen med halvdelen af verdens bedste hvalpekøbere og Kempa. Anden halvdel af hvalpekøberne måtte desværre blive hjemme og passe en hest, der havde forædt sig i mirabellablommer, hvilket havde givet den en gevaldig mavepine med kolik til følge. Det kan slå en hest ihjel, så det var bare om at passe godt på den.

Bodil og jeg kunne så brede os godt i hytten og jeg kan hilse og sige, at Huni og Kempa i den grad nød hinanden og hyggede sig i gevaldigt sammen.smiley

Ikke mindre end syv rallyprøver på to dage havde jeg lavet. Først den officielle prøve som aftenprøven fredag. 21 hunde var tilmeldt, heraf 13 islandske Fårehunde. 11 begyndere, 4 øvede, 5 eksperter og en enkelt champion.

Trine Dyrgaard var inviteret som dommer. Jeg havde endvidere fået overtalt hende til at dømme fire Lp hunde efter rallyprøven. To i LP 2 og to i LP 1.

Nogen gange tager det bare længere tid end andre at afvikle en rally prøve – sølle 21 hunde tog 3 ½ timer, men så blev der også hygget og grinet undervejs.smiley

Det betød, at solen var på vej ned, da vi kunne afvikle LP-prøverne. Første deltager havde aldrig sat sine ben på en LP-bane, hvilket betød det tog noget længere tid end normalt. Jeg tror han fik en god oplevelse af, hvad DKK-LP er for en størrelse. Stor ros til Trine, der tog sig god tid til at guide fører og hund igennem.

Herefter kom to LP 2 deltagere – og nu var det blevet så mørkt, at der måtte lygte på til at skrive kritikkerne. Det kunne ikke slå hverken dommer eller deltagere ud. Der blev grinet undervejs. Meget svært var det at se feltet. Rundt om keglen var heldigvis selvlysende og den opstående måne kunne lige akkurat sende lys nok ned til at den kunne ses.smiley

Til gengæld gik næseprøven så flot hos begge, der behøves jo kun en god næse.

Sidste deltager var Hunivaps og jeg. Vi gik et mega flot program. En øvelse (indkald) fik vi ikke, da Huni løb ned til mig før komando – ellers sad alt (næsten) i skabet. Sidste øvelse- Dæk i et minut. Her var jeg meget spændt på, hvad den unde mand syntes om at jeg gik fra ham.

Tilskuerne fortalte bagefter, at da jeg havde kommanderet ham i dæk lå han fint med halen over ryggen og logrede – da jeg gik fra ham faldt den helt slapt ned. Men han lå i hele minuttet – vi kunne næste ikke se hinanden, så mørkt var det.

Selv om Trine nok har været noget rundhåndet med karaktererne, ændrer det ikke ved vi gik et fantastisk flot program. smiley

Huni sluttede dagen med både at blive klubmester i rally begynder og LP 1.

Lørdag var det Fru Larsens tur til at sætte stregerne. Tre rally klasser med 25 deltagere skulle igennem skilteskoven. En juniorklasse, en sandkasseklasse for de helt unge hunde og uprøvede fører samt en åben klasse.

Alt medens Fru Larsen klarede at bygge baner, gå banegennemgange og sætte streger lå Huni helt stille i Tiras gamle stofbur. Ikke en lyd kom der fra ham i de næsten fire timer prøven varede. Han var ude ved hver banegennemgange, få lidt vand – tisse og så ind i buret igen.

Det havde jeg ikke set komme – skriverne i teltet fortalte at han lå helt stille og lyttede efter, hvor jeg var. Fredag havde han også ligget længe – var kun ude når der var banegennemgang imellem klasserne. Til LP prøven blev han lige hevet ud og fik to minutter til at blive klar.

Søndag var fridag. Den blev blandt andet brugt til en tur i jesperhus blomsterpark med hundene.

Mandag vendte vi snuderne hjemad. Et stop i Ejby på Fyn, hvor der er en fantastiks dejlig indhegnet hundeskov. Her fik Huni lov at løbe igennem. Det trængte han sandelig til.








Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.