Min Blog

Min Blog

Min Blog

Hverdagsliv med nu kun en Islandsk Fårehund i huset

Tænk dig om Fru Larsen

HverdagenPosted by Annie Larsen Mon, February 11, 2019 09:43:52

Huni blev for en uge siden testet fri for Giardia. Glæden var stor hos både hund og fører, da de igen kunne møde op til træning onsdag.

Der blev virkelig trænet igennem og ikke sparet på ”gufferne” – Huni var som sædvanlig i hopla og var nærmest utrættelig.

Torsdag stod den på den sædvanlige stuetræning med Johanna-lektier. Jeg havde også fra Tyskland modtaget noget naturmedicin, der skulle modvirke giardia – et præparat jeg havde brugt til Tira som jeg tænkte kunne hjælpe Huni til en stærkere tarm.

Han fik anbefalede start dosis – Fredag var den så helt gal med tarmaktiviteten. Min frygt for en opblussen af den encellede organisme- gjorde at jeg hurtigt aflyste vores prøver i Sydkystens Hundeskole.

Efter et par dage med ”Diapaste” er lorten nu blevet helt fin og normal igen.

Fru Larsen har fået tænkt sig godt og grundigt om. Sandsynligvis er det urtepillerne, der har forårsaget tarmskredet PLUS at hun så sandelig ikke har taget forbehold for at en nedbrudt tarm skal have tid til at bygge sig op igen.

Så når vi starter træning op igen vil det udelukkende være på hans almindelige foder – hvilket han egentlig virker til at være ganske godt tilfreds med - på den korte bane i hvert fald.




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.